Tidligere tnbc (med ny profil)
Anonym skriver:
Du har ret i, at hvis det er noget han bare gør engang imellem når jeg ikke er hjemme, så behøver det ikke nødvendigvis at påvirke vores liv. Men han skriver altså om at tage kvindelige hormoner. Det tænker jeg ikke han kan skjule for resten af verdenen hvis han begynder på det..
Og jeg kan da ikke lade ham være alene med vores datter når den dag kommer, for lige pludselig er far væk og en eller anden fremmede dame er der i stedet.



Nu er hun jo ikke den første, hvis forældre skifter køn. Ja, det er mærkeligt, men de vænner sig jo til det og jeg vil sige jo tidligere, jo bedre.. for så er far jo ikke væk, han har ikke været der.
Du får det til at lyde som om hun vil skade din datter, fordi han tænker på at skifte køn.
Du ved slet ikke om han er 100%sikker på om han vil gøre det, men er allerede i gang med fordomme om hvad der kan ske.
Er du bange for at du ikke kan elske ham, hvis han bliver en kvinde?
Og du siger at du føler dig forrådt? Du ved ikke hvor længe han har gået rundt med de tanker... Skulle han have sagt det, da I mødte hinanden; Ja, undskyld jeg tror jeg måske hellere vil være en dame.
Hvad med at sætte dig ned og snakke med ham? Støt ham.. Prøv at hør hans historie, hans tanker, før du begynder at tænke alt det værste.
Anmeld
Citér