Du har allerede fået nogle gode råd om åben og fordomsfri snak, så det vil jeg ikke gå mere ind i.
Men jeg vil råde dig til at tale med LGBT Danmark. De har rådgivning, også til pårørende. Der vil du dels kunne få vent dine tanker, og dels få rådgivning til at håndtere det. Tro mig, du er ikke den første i den situation.
Og hvis det skulle vise sig, at han er transkønnet, så vil jeg råde dig til at støtte ham og være der for ham. Uanset hvad, så har I et barn sammen, og det er dit ansvar (selvfølgelig også hans) at vise, at der ikke er noget galt med far (hvis han stadig vil kaldes det). For I bliver også nødt til at ruste barnet til en virkelighed med en transkønnet far. Selvom vi i Danmark er kommet langt, er der desværre stadig rigtigt mange fordomme og diskrimination mod transkønnede. Så det bliver ikke let.
Med hensyn til at blive sammen med ham, så er det jo helt og holdent din beslutning. Kærligheden behøver ikke at forsvinde, fordi han skifter køn. Og uanset hvad du beslutter, så vær stærk i din beslutning, for om du bliver eller går, så vil du helt sikkert få kommentarer med på vejen.
Men som de andre også siger, så find ud af, hvad der er op og ned først. Det kan være en fetish, men det kan også være for real. Så tag en snak, hvor du lægger op til åbenhed og ærlighed, også fra din side.
Anmeld
Citér