Gravid veninde, utroskab og uvished....

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

31. maj 2017

NupaSofia

Jeg er faktisk splittet omkring det. På den ene side kan jeg på ingen måde forstå, at en kvinde kan finde på at lyve og lade en mand tro, at han er far til et barn, der ikke er hans. På den anden side, synes jeg slet ikke, at nogen ude fra har ret til at blande sig. Altså du kan udtrykke, at du ikke forstår og ikke sympatiserer med hendes valg, men yderligere kan du ikke tillade dig at blande dig. Det er min holdning. 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

31. maj 2017

Anonym

NupaSofia skriver:

Jeg er faktisk splittet omkring det. På den ene side kan jeg på ingen måde forstå, at en kvinde kan finde på at lyve og lade en mand tro, at han er far til et barn, der ikke er hans. På den anden side, synes jeg slet ikke, at nogen ude fra har ret til at blande sig. Altså du kan udtrykke, at du ikke forstår og ikke sympatiserer med hendes valg, men yderligere kan du ikke tillade dig at blande dig. Det er min holdning. 



Det er kun i ts's fantasi,at barnet er en andens,og ikke noget hun hverken ved eller har fået fortalt.

Anmeld Citér

31. maj 2017

NupaSofia

Anonym skriver:



Det er kun i ts's fantasi,at barnet er en andens,og ikke noget hun hverken ved eller har fået fortalt.



Så meget mere grund til bare at blande sig udenom. 

Anmeld Citér

31. maj 2017

pb2017

Anonym skriver:

Hej

Vil gerne høre andres mening, står i en meget ambivalent situation. Anynome svar tillades..

Jeg har en veninde (ikke min tætteste) som igennem en del år har forsøgt at blive gravid med sin mand. Fornyligt annoncerer hun at hun er gravid og jeg synes at det er fantastisk. Jeg undrer mig meget da to af mine andre veninder ikke viser den store begejstring. De ender så med at fortælle mig hvorfor, for at undgå en konflikt med mig. De har været på en tur fornyligt hvor min gravide veninde har været sin mand utro. De har ikke set noget, men min gravide veninde har fortalt at hun og fyren har kysset. Tidspunktet for turen og hvor langt hun er skræmmer mig. Jeg frygter, at hun ikke blot har kysset med fyren, og at hendes mand slet ikke er far til det foster/barn hun bærer rundt på. 

Jeg har besluttet mig for at fortælle hende næste gang vi ses, alt det jeg ved og hvordan jeg har fået det at vide. Jeg har ikke lyst til falsk snak. Jeg vil også på en ordentlig måde foptælle hende, at jeg synes det er forkert at hun ikke har fortalt sin mand sandheden. Jeg  har også besluttet mig for, at i fald hendes mand skulle tage kontakt til mig og spørge indtil dette (fordi jeg er en af hendes tætteste veninder) så vil jeg ikke fortælle detaljer, men være ærlig og fortælle at der er sket noget, som jeg mener at han bør kende til, og at han bør få sandheden fra hende. 

MEN jeg er oprigtigt i tvivl om jeg skal kontakte hendes mand og fortælle det eller stille hende et ultimatum. Jeg synes at det er så slemt det her, at han fortjener at kende sandheden, han er virkelig en god mand. Hun har sågar fortalt det til en person som hun har kendt det sdiste års tid (det ved jeg fra mine to veninder) men ikke til sin mand. Hun har haft kontakt til fyren efterfølgende, og siger at hun ikke har det mere (hvilket hverken jeg eller mine to veninder tror på). Vi tror at hun endnu har kontakt til fyren men lyver om det, fordi mine veninder har meldt klart ud, at de ikke kan støtte hende i det hun har gang i.

Har jeg ret til at blande mig? Hvordan skal jeg lade som ingenting, hvordan skal jeg se hendes mand i øjnene? Var jeg hendes mand ville jeg ønske en eller anden fortalte mig sandheden. MEN nogen har det jo også bedst i uvished eller??

Hvad mener I?

 



Jeg havde snakket med min veninde om det. Der kan jo både være alt og intet i det de to andre veninder har fortalt, og hvis det var en af mine gode veninder, ville jeg da snakke med hende - uden at være dømmende. Hvis hun så kom til kort, og fortalte hun havde været utro, havde jeg nok også fortalt hende hvad jeg mente, men kunne ikke stille et ultimatum  Så hellere holde mig på afstand. 

 

Held og lykke med situationen 

Anmeld Citér

1. juni 2017

Anonym

Jeg ville blive sikker i min sag først og finde ud af fra din venninde hvad der foregår. Hvis hun lyver for sin mand ville jeg som venninde kraftigt opfordre hende til at melde ud til sin mand hvad der er sket. Jeg har selv prøvet at ha en utro venninde og henvendte mig til hendes dårlige samvittighed, så der kunne komme klare linjer for alle parter. Syns bestemt man har et medansvar når man kender til løgn og bedrag. Jeg kendte engang en mand der var mig utro igennem 2 år og på trods af at hans søskende kendte til det gav de mig ikke besked. Det er simpelthen for dårligt. Ingen ønsker selv at blive løjet for og derfor skal man da gøre sit hvis man ved noget. Men man skal være sikker først og forsøge at få den "skyldige" til selv at få meldt ærligt ud før man griber mere ind. Men syns det dejligt du tænker på manden. Man skal ikke støtte andres bedrag uanset om det er venner eller familie. Men lad os håbe der bare er tale om usande rygter.

Anmeld Citér

3. juni 2017

ønskebørn74

Anonym skriver:



Jeg har også overvejet at undgå alt kontakt til dem for du har ret jeg kan ikke lide situationen. Hvad angår det sidste du skriver så forstår jeg godt du tænker sådan, der er så mange detaljer jeg ikke har skrevet pga. anonymitet. Hvis du var hendes mand ville du så gerne have sandheden at vide (her mener jeg udelukkende utroskaben, ikke min frygt for at han måske ikke er faren)?



Du lyder på mig som om du er interesseret i hendes mand. 

Du er hendes veninde og skal støtte hende tale med hende og give råd hvis hun vil.

Hvilket hun ikke har haft lyst til, derfor har hun ikke fortalt dig det.

 

Anmeld Citér

3. juni 2017

Carina:-)

Jeg ville snakke med min veninde og tage den derfra

 

 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.