Gravid veninde, utroskab og uvished....

Flomama skriver:

Utroskab er ikke utroskab. 

Jeg er personligt helt ligeglad med et kys og ville bestemt ikke syntes det er utroskab, der skal samleje til. Det er bla. Derfor jeg er lidt uforstående overfor problematikken. 

Hvis min mand synes det var mere spændende at kysse med en anden dame og så have kontakt med hende efterfølgende bag min ryg, ja så er der sku ikke mere at komme efter.

For mig er utroskab at gøre noget man ikke ville gøre hvis den anden var i samme rum. Det er selvfølgelig meget firkantet sat op, men jeg er sikker på du forstår hvad jeg mener  

Jeg mener at uærlighed og utroskab er lige store dræbere i et forhold. Det holder sku ikke i længden. Og så er det utrolig stort spild af tid for den der bliver holdt for nar 

Hvis min mand synes det var mere spændende at kysse med en anden dame og så have kontakt med hende efterfølgende bag min ryg, ja så er der sku ikke mere at komme efter.

For mig er utroskab at gøre noget man ikke ville gøre hvis den anden var i samme rum. Det er selvfølgelig meget firkantet sat op, men jeg er sikker på du forstår hvad jeg mener  

Jeg mener at uærlighed og utroskab er lige store dræbere i et forhold. Det holder sku ikke i længden. Og så er det utrolig stort spild af tid for den der bliver holdt for nar 

Ja det mener du men det jo ikke sikkert ts bekendte har det sådan. For mig er et kys helt lige meget og hvis nogen kom og fortalte mig min mand kyssede med en eller anden ville mit svar nok være.  Nå var det dig han kyssede med siden du blander dig?

S.S.Robin skriver:

Hmm. Jeg synes det lyder som en svær situation. Jeg synes også at du får utrolig meget kritik med på vejen herinde grundet din sympati for manden der er helt uvidende.

Utroskab er utroskab, om det er fuldt samleje eller kys og vedvarende hemmeligholdt kontakt med en anden. Havde det her handlet om en mand med en barnløs kone, og hende han har "kysset" er blevet gravid efterfølgende så havde meldingen højst sandsynligt været "kæmpe klovn, hans kone skal vide det hele osv"

Jeg ville snakke med min veninde, og jeg ville for alt i verden IKKE bebrejde nogen, men bare fortælle hvad jeg havde hørt, hvad jeg kan forestille mig manden vil sige til "rygtet" og så tage den derfra. Hvis det er et rygte der er sat i gang så er det utrolig svært at slippe af med. Ingen fortjener sådan en spand lort oveni den lykkeligste tid i ens liv. 

Håber du får lettet dit hjerte og samvittigheden og at det viser sig bare at være et dumt rygte baseret på en træls hændelse. 

Det er ikke et rygte, det er noget kun få personer kender til (medmindre hun selv har fortalt det til nogen jeg ikk kender til). Jeg har intet sagt til nogen, heller ikk min egen partner. Og min frygt for samleje og tvivl om faderen til hendes barn har jeg heller ikk sagt til nogen og har heller ikk tænkt mig at gøre det, jeg burde måske slet ikk have nævnt den detalje her, for det er blevet lidt misforstået. Det er også kommet til at virke som en sladder vennekreds og sådan hænger tingene slet ikke sammen. Jeg tager en snak med hende, og god pointe med ikke at bebrejde, det nytter intet nu. Jeg lader det være op til hende om hendes mand nogensinde får sandheden at vide, jeg skal jo ikk gøre mig til dommer, som folk også har påpeget herinde�� Jeg ville selv have foretrukket sandheden, og derfor har jeg dårlig samvittighed overfor hendes mand. 

Måske ved han det? Måske synes de bare ikke det rager alt og alle. 

Bland dig langt langt uden om. Med mindre du havde direkte set det, er det på ingen måde dit bord. 

Jeg er ikke enig med de andre. Var jeg manden, ville jeg gerne vide hvis der var sket noget bag om min ryg. Til gengæld ville jeg tjekke op med veninden først om "rygterne" er sande. Indrømmer hun, så havde jeg sagt hun skulle fortælle sin mand det eller jeg ville. Jeg vil ikke gå med sådan en viden når jeg ved hvor ked af det jeg selv ville blive hvis det var mig i den situation. Ingen fortjener at partneren render og kysser på en anden eller hvad de laver. I min verden er et kys også utroskab. Bum. 

Og inden folk prøver at kører en stemning op, så har jeg lov til at have min mening ligeså vel som i har. Så lad bare vær med at bland jer i min mening. For jeg gider ikke gå i diskussion og jeg behøver ikke forsvarer mine holdninger overfor andre 

Jeg synes godt nok det er en svær balancegang. Blandt andet fordi, hvad har de aftalt som utroskab? Er et kys at være utro? Jeg ville ikke kunne acceptere at min kæreste kyssede med en anden, men det er der nogen der kan. 

Jeg synes også det er en svær balancegang, det med at fortælle det, for hvad nu hvis det ikke passer? Jeg ved med mig selv, for det har jeg prøvet, at hvis jeg fik sådan noget afvide, så ville min kærestes forklaring stadig ikke være nok for mig, for jeg ville stadig have i baghovedet, lyver han så? 

Jeg tror også jeg ville gøre som de andre skriver, jeg ville snakke med veninden og fortælle det JEG har fået afvide, ikke hvad jeg selv tænker mv, men KUN det jeg har fået afvide og så tage den derfra. 

Jeg ville ikke kunne se manden i øjnene med den viden du har. Så jeg havde nok taget en snak med veninden og havde hun insisteret på ikke at fortælle manden det /eller fortalte at de havde en aftale om det var ok, så havde jeg nok ladet venskabet gå i opløsning. Hvilket nok også er resultatet, hvis man fortæller manden om at hun er utro. 

Jeg gider ikke omgås falske folk og folk der laver en masse drama, det er mit liv for kort til.

Du har fået rigtig mange gode svar allerede, som jeg er meget enig i: bland dig udenom. Det er ikke dit forhold og du har ingen ret til at fortælle hvad du (tror du måske) ved til nogen. 

Iøvrigt; hvis jeg var manden ville jeg ikke have noget at vide. Og da slet ikke baseret på løse rygter. Hvis det var min mand der havde kysset/knaldet med en anden, så ville jeg KUN have det at vide, hvis HAN fortalte mig det. Ikke fra andre og ikke fordi han var presset af andre. 

Hvis min veninde, eller min mands, stillede en af os et lignende ultimatum (fortæl det ellers gør jeg) og på den måde blandede sig i vores personlige forhold, så tror jeg ikke hun var min/hans veninde meget længere. Det handler jo om DIT behov for at få noget frem i lyset, som du dybest set slet ikke kender til. Altså DIT behov for at blande dig i to eller tre andre personers meget private liv. 

Hvis du vil være en god veninde: spørg hende hvordan hun har det, fortæl at du har hørt nogle kedelige rygter, spørg om der er noget hun har lyst til at tale om. Hvis hun frabeder sig, så respekter det og lad sagen ligge. 

Jeg kan sagtens forstå dig dilemma, specielt når du nu synes så godt om manden. Personligt ville jeg have meget svært ved at omgås ham med den viden jeg har - jeg ville føle, at jeg var med til at bedrage ham, når han fortæller om hyggelige/sjove/kærlige ting de har oplevet sammen, og jeg så ved, at hun har været ham utro. Måske ville jeg kunne håndtere at det bare var et kys, men jeg ville ikke kunne håndtere at være vidende om en affære. 

Jeg synes du får nogle hårde svar med på vejen her - specielt i forhold til hvordan folk reagerer på tråde med "jeg er gravid i 5. måned og har fundet ud af min kæreste er mig utro" - her er det kvinden der er gravid og utro. Hvorfor gør det det så meget bedre? Han skal da være forældre lige så meget som hun skal. 

Jeg synes det siger noget rigtig godt om din moral at du bliver berørt af situationen. Go you! 

Jeg synes også klart, det er bedst at spørge din veninde og forsøge at få afklaret rygterne. Men jeg kan sagtens forstå din position.

En af mine veninder blev for nogle år siden gravid med en anden mand end kæresten. Hun og kæresten havde i forvejen en datter. Hun valgte så at fortælle ham det, men insisterede også på, at den anden mand var et onenightstand, som hun ikke kendte navnet på. Det passede ikke. Han var hendes barndomsven, som hun igennem længere tid havde haft en affære med, men han ville ikke have noget med barnet at gøre. 

Hendes mand tilgav hende og opdrager nu barnet som sit eget, hvilket jo er dejligt. Men jeg har altid haft det svært med løgnen, især fordi han netop kun tilgav, da han troede, det var en dum fejl i fuldskab. Så jeg har faktisk efterhånden trukket mig helt væk, fordi jeg blev så træt af situationen: hun løj for ham, de løj for barnet (og har altid tænkt sig at gøre det). Det blev for mange tråde at holde styr på, og jeg blev for nervøs for at sige noget forkert. Det var nemmere at trække mig.