Hvis min mand på noget tidspunkt i vores forhold, havde taget det valg at flytte fra mig, for at kunne få dyr nu og her, så havde jeg meddelt at flytningen var permanent og han ikke skulle kalde sig min kæreste mere.
Du skriver at du også godt selv vil have dyr, men du vil blive boende i det område du bor i nu. Har du overvejet et kompromis? Det skal der altså nogen gange til i er forhold, også når det kommer til de store beslutninger.
Min mand vil rigtig gerne blive boende i området vi bor i nu, men her er husene ikke til at betale så vi får aldrig råd til et hvis vi holder os til det. Jeg ville gerne flytte tæt på mine forældre, så jeg kunne have heste igen, men det vil min mand ikke, da de bor i for lille en by til ham, for langt på landet. Altså er vi blevet enige om at skulle finde en mellemting. Lidt længere væk fra storbyen hvor han er vokset op, men ikke helt ude på landet hvor jeg er vokset op. - at bo hver for sig ville aldrig være en mulighed for os, hvilket også er grunden til at jeg nu i 10 år har boet i storbyen, selvom jeg er landmandsdatter. Det har været nødvendigt mens han lærte at bo væk fra sine forældre og blive selvstændig.
Jeg tror ikke på at et forhold holder, hvis man først har boet sammen og så flytter hver for sig, fordi man er uenige om noget. Det er bare første skridt i en retning der ikke åbner op for kompromiser og fælles løsninger.
Hvis det at få et dyr nu og her, er vigtigere for din kæreste end dig og børnene, og det at blive boende hvor du bor er vigtigere for dig end at bo sammen med din kæreste, så har I jo allerede fravalgt hinanden.
Anmeld
Citér