R! skriver:
Kan ikke fortælle dig hvorfor man skulle sige det til en kvinde, fordi jeg synes jo netop det ville være noget mærkeligt noget at gøre.
Tror vi to har talt om dette før - husker det godt nok som om det var i et andet forum - men tjaa.. hvorfor gik jeg ikke bare nu jeg synes det var så forfærdeligt (som du påstår jeg har skrevet)? Tro mig det blev da overvejet, men for det første så synes jeg ligesom dig at man har ansvar for sin egen lykke og jeg kunne ikke se mig selv i øjnene hvis jeg bare var smuttet fra det hele og det er der flere grunde til.
1 - jeg ville få et barn om jeg blev eller gik
2 - hvis jeg virkelig ikke ville have noget med dette barn at gøre, kunne jeg se nogle andre muligheder end at droppe al kontakt til alle min børn og jeg har to andre børn som jeg på ingen måde har lyst til at miste.
3 - kunne ikke leve med tanken om en barn der ikke ville accepteres af sin far og at jeg var skyld i det.
Så jeg har netop gjort hvad du selv skriver i dit indlæg - tog et valg, accepterede situationen. Men det gjorde jo altså ikke nødvendigvis at jeg synes det var en fantastisk situation jeg var i - og det var der ingen der kunne tvinge mig til at synes og da slet ikke ved at fortælle mig at jeg bare skulle ruske op i mig selv.
Tror nu heller ikke at trådstarters mand har valgt at han gerne vil gøre hende ked af det, så nej det synes jeg bestemt ikke det er det rigtige at gøre - men tror nu han trækker alle disse lav-praktiske problemer frem fordi det er nemmere end at forholde sig til det der virkelig gør ondt inde i ham - og tro mig når jeg siger, taler jo af erfaring, så har mange (især kvinder) meget svært at forstå når man fortæller hvad det er for nogle følelser der rør sig inde i en når man står i den situation og ikke ville have et barn. Min erfaring er at den generalle holdning til mig (eller måske nærmere min situation) er at jeg vag undskyldning af en mand der bør hanke op i sig selv og stå til ansvar for min egen handlinger.
Men for lige at slå knude på det hele så føler jeg meget med trådstarter og har ondt af det tager en del af glæden ved graviditeten og jeg synes selvfølgelig ikke at det er det rigtig at gøre - men det ændre ikke på at jeg synes det er virkelig snæversynet at bare bede trådstarters mand om at ruske op i sig selv og blive glad for situationen.
Ved godt, at beskeden ikke er direkte til mig, men jeg vil bare gerne takke dig!
Jeg kan jo, af gode grunde, kun se tingene fra min egen side, så synes virkelig det er dejligt at du er så mega ærlig og får sat ord på dine følelser. Jeg viste min mand denne tråd - jeg er meget ærlig overfor ham og synes han ville have godt af at læse tråden. Efter lidt tid sagde han, uden tøven, at han glæder sig meget til nakkefold.
Tror, specielt dine indlæg, gav ham et eller andet. En følelse af, at hans følelser er okay, men måske også et indblik i, hvordan jeg egentlig har det med det hele.
Min krop er slet ikke kommet sig oven på den sidste fødsel og jeg ville rigtig gerne have haft et job inden vi skulle have et barn mere. Og hånden på hjertet.. Jeg elsker mine børn, men jeg bliver kvalt i barsel og bleer lige nu. Det hjælper sikkert, når vores yngste starter i institution, så jeg kan gøre noget for mig selv uden altid at skulle planlægge det efter, hvornår andre har tid.. Så for mig er barnet virkelig et ønskebarn, men det kommer hurtigere end tænkt og jeg har da også tænkt mit. Men nu er det her og jeg vælger at få set bedste ud af det!
