Hvad tænker I om folk ud fra stillingsbetegnelser?

EBK skriver:

Det er sjovt, for det er slet ikke den oplevelse jeg som pårørende har. 

Vi oplever stort set dagligt, at sygeplejerskerne på de forskellige afdelinger bruger meget tid i personale stuen med en kop kaffe. 

 

På en hospitals afdeling?

Ud fra kommentarerne tyder det faktisk lidt på at sygeplejersker ikke er særlig vellidte. Er det mon rigtigt? 

Anonym skriver:

Ud fra kommentarerne tyder det faktisk lidt på at sygeplejersker ikke er særlig vellidte. Er det mon rigtigt? 

Har en del gode venner der er sygeplejersker, så jo for mig er de vellidte og som jeg skrev, var jeg vitterlig imponeret af dem da jeg skrev speciale netop om sygeplejesker. 

Men når det er skrevet, så kan jeg godt blive lidt træt af deres selvbillede som værende let speciale og deres: vi står med liv og død mellem hænderne hver dag og hele tiden. Ingen tvivl. Om nogle sygeplejesker gør, men der også en del der ikke gør, en del på afdelinger hvor de ikke er tættere på at miste patienter end jeg er på at miste mine elever  og jeg tænker egentlig et hvert erhverv der handler om mennesker står med mange af de samme udfordringer. Så jo nogle gange kan jeg godt blive lidt arghhh...! Men alt i alt vellidte 

Anonym skriver:

På en hospitals afdeling?

Ja, på flere sengeafdelinger på Københavnske hospitaler. 

 

Selv kagen som egentlig er tiltænkt patienterne, den står inde på personalestuen.

Det skal jeg så ikke kunne sige jo. Har selv været en på en del afdelinger i Aarhus. Og der bliver vitterlig løbet stærkt og madpakken bliver først spist sent og ofte på 5 min. 

Anonym skriver:

Ud fra kommentarerne tyder det faktisk lidt på at sygeplejersker ikke er særlig vellidte. Er det mon rigtigt? 

Jeg ved ikke hvordan mit indlæg blev læst, men det var ihvertfald ikke negativt ment, jeg skrev det lidt med glidt i øjet, men det kan man jo ikke se ud fra teksten, beklager.

Jeg har tværtimod stor respekt for folk der vælger et fag, hvor de hjælper folk, selvom hverken arbejdsvilkår eller løn er noget at råbe hurra for (det samme med lærere og politibetjente). Jeg opfatter generelt sygeplejersker som værende gode sympatiske mennesker, og har kun haft gode oplevelser de gange jeg har været i kontakt med et hospital.

Anonym skriver:

Ud fra kommentarerne tyder det faktisk lidt på at sygeplejersker ikke er særlig vellidte. Er det mon rigtigt? 

Hvor læser du det? Det er slet ikke, hvad jeg læser i tråden.

Jeg arbejder dagligt særdeles tæt med en stor og forskelligartet sygeplejerskegruppe, så jeg har svært ved at se dem objektivt. Jeg er 99% af tiden meget glad for mine kollegaer.

Men sygeplejersker som gruppe udadtil (altså i medierne) er en ret brokkende/klynkende gruppe - hvilket slet ikke modsvarer mine daglige erfaringer! Der er hyppigt løn-brok, stress-brok og den evindelige påpegen af eget ansvar og kvalifikationer. Der virker til at være et underliggende mindreværdskompleks, som der skal kompenseres for.

Har du det selv sådan, TS? For du virker meget optaget af, hvordan folk ser dig? 

Abracadabra skriver:

Hvor læser du det? Det er slet ikke, hvad jeg læser i tråden.

Jeg arbejder dagligt særdeles tæt med en stor og forskelligartet sygeplejerskegruppe, så jeg har svært ved at se dem objektivt. Jeg er 99% af tiden meget glad for mine kollegaer.

Men sygeplejersker som gruppe udadtil (altså i medierne) er en ret brokkende/klynkende gruppe - hvilket slet ikke modsvarer mine daglige erfaringer! Der er hyppigt løn-brok, stress-brok og den evindelige påpegen af eget ansvar og kvalifikationer. Der virker til at være et underliggende mindreværdskompleks, som der skal kompenseres for.

Har du det selv sådan, TS? For du virker meget optaget af, hvordan folk ser dig? 

Det er ramt på sømmet. Og må erkende jeg selv hører til en erhvervsgruppe der har samme udfordringer nemlig lærerne. Der er jo ingen der er i tvivl om i DK at såvel sygeplejerske og lærere er to vigtige erhverv i vores samfund, og jeg bliver selv en gang imellem så træt af at høre om det, især når fokus er på liv og død mellem hænderne, eller relationen til de stakkels børn. Det kunne være skønt at der var en "kamp" om den faglige værdsættelse, at såvel sygeplejersker, lærere, sosu'er mm. er fantastisk dygtige og bør respekteres fordi de er sindssyg dygtige og ikke fordi de er specielle og særlige. Nå bare et lille opstød en lørdag morgen, hvor jeg sidder med en to eksamens opgaver og tænker, vauw tænk om vi viste hele tiden at vi er så fandens dygtige og ikke faldt i hullet om hvor særlige vi er

Anonym skriver:

Ud fra kommentarerne tyder det faktisk lidt på at sygeplejersker ikke er særlig vellidte. Er det mon rigtigt? 

Sådan var min kommentar i hvert fald ikke ment. Jeg synes da, det er en kvalitet at være pligtopfyldende, og den dér med at være den ''pæne'' pige er jo bare en fjollet stereotyp. 

Jeg tænker også, at der er jo sygeplejersker, vi møder i deres professionelle virke, og så er der sygeplejersker, som vi møder dem som faggruppe, bl.a. i medierne, og de to billeder/images er i min verden ret forskellige. Jeg ''har'' verdens sødeste og mest omsorgsfulde sygeplejerske på scleroseklinikken, og det er sådan, mit indtryk af de fleste er - professionelt hjertevarme og nærværende kvinder. 

Men de sygeplejersker, jeg møder privat, er ofte meget oppe på dupperne i forhold til at tale deres fag og vigtighed op - ofte oplever jeg, at de har et eller andet i klemme overfor min faggruppe, lærerne, og at bl.a. vores lønforskel er en irritationskilde for dem. Det er en tilbagevendende diskussion, som jeg ikke forstår behovet for at tage med mig - men jeg skal altid konfronteres med det. 

Men det er jo bare dem, jeg kender, og det jeg ser i medierne. I praksis er jeg tilfreds i det professionelle møde med ssygeplejersker.