Hjæææælp

Anonym skriver:

Det tænker jeg, nu har det stået på så længe stort set uden fremskridt , det godt nok hårdt, og slet ikke holdbart i længden det ved jeg godt. Men kan ikke rigtig komme i gang og jeg er virkelig bange.. jeg har panik angst flere gange om dagen, og uro hele dagen. 

Og det er som du siger jo ikke holdbart at du går hos professionelle regelmæssigt uden at komme ud med det, du har brug for. Men klap lige dig selv op skulderen for at snakke med din svigerinde! Små skridt. Næste skridt er næste møde. Du må forsøge at åbne op - også selvom det er vanvittigt skræmmende. For det er den eneste måde frem. Det tager tid og du må tage én dag af gangen og lære at stole på folk og tro på dig selv. 

Michfich skriver:

Og det er som du siger jo ikke holdbart at du går hos professionelle regelmæssigt uden at komme ud med det, du har brug for. Men klap lige dig selv op skulderen for at snakke med din svigerinde! Små skridt. Næste skridt er næste møde. Du må forsøge at åbne op - også selvom det er vanvittigt skræmmende. For det er den eneste måde frem. Det tager tid og du må tage én dag af gangen og lære at stole på folk og tro på dig selv. 

Du har ret  tak for dine råd, jeg håber virkelig at det hjælper og gør det nemmere 

Har du undersøgt din kommune for tilbud.

 Ved Århus og norddjurs har kørt kurser.

 For angst stress og depression ramte.  Hvor man får lidt værktøjer,  afspænding,  mindfull ness.  M.m.

Ved at skulle ud af huset er endnu en opgave ugentligt.  Det har givet mig en ro oveni og får hånd om mit tanke kaos som er så drænende. Oveni mødt andre i samme situation.  Det var måske noget at prøve.

Også i den periode få institutionen ind over så de ved hvorfor ungerne bliver hentet og brunget lidt anderledes.

Medicin er for mig også No go. Men jeg har ikke været nede så længe. Men kæresten har taget meget over med børnene. 

Anonym skriver:

Har du undersøgt din kommune for tilbud.

 Ved Århus og norddjurs har kørt kurser.

 For angst stress og depression ramte.  Hvor man får lidt værktøjer,  afspænding,  mindfull ness.  M.m.

Ved at skulle ud af huset er endnu en opgave ugentligt.  Det har givet mig en ro oveni og får hånd om mit tanke kaos som er så drænende. Oveni mødt andre i samme situation.  Det var måske noget at prøve.

Også i den periode få institutionen ind over så de ved hvorfor ungerne bliver hentet og brunget lidt anderledes.

Medicin er for mig også No go. Men jeg har ikke været nede så længe. Men kæresten har taget meget over med børnene. 

Ja syntes bare ikke jeg har tid til mere  bare at få mad i løbet af dagen er ofte en prøve.. jeg glemmer det, og tænker ikke over det før der er aftensmad og ikke engang der er jeg sulten.. 

medicin for mig er egentlig også nogo specielt fordi jeg også er bange for det, men lægen, psykologen, min kæreste og min bror og svigerinde presser på alle sammen(Jeg har ingen kontakt til mine forældre), og det gør det sværre.. jeg er der ude hvor andre får mig til at tvivle på min egen forstand. Yderst ubehageligt.. 

min kæreste aflevere også ungerne, og de dage han er sent hjemme henter jeg 15-15:30, og så tager han egentlig over når han kommer hjem stakkels mine skønne børn  det er det væreste. 

Anonym skriver:

Hold da ferie hvor det lyder som mig du skriver  har det på præcis samme måde. 

Jeg syntes godt nok også det er svært. 

Har du angst og stress? Hvis ja, får du medicin? Min læge siger det er rigtig godt til at 'slukke brænden' jeg har i hovedet 

Jeg har haft angst men det har jeg ikke mere. Jeg bliver meget let stresset hvis der bare er et par ting jeg skal ud over det jeg plejer.

Jeg få 3 slags medicin mod depression. De 2 af dem har jeg haft taget i en del år. Og den sidst fik jeg her for et par måneder siden da jeg fik det endnu dårligere.

Og jeg syntes de hjælper. Jeg har på et tidspunkt også fået piller mod angst men dem få jeg ikke mere da jeg ikke har angst.

Anonym skriver:

Ja syntes bare ikke jeg har tid til mere  bare at få mad i løbet af dagen er ofte en prøve.. jeg glemmer det, og tænker ikke over det før der er aftensmad og ikke engang der er jeg sulten.. 

 

medicin for mig er egentlig også nogo specielt fordi jeg også er bange for det, men lægen, psykologen, min kæreste og min bror og svigerinde presser på alle sammen(Jeg har ingen kontakt til mine forældre), og det gør det sværre.. jeg er der ude hvor andre får mig til at tvivle på min egen forstand. Yderst ubehageligt.. 

min kæreste aflevere også ungerne, og de dage han er sent hjemme henter jeg 15-15:30, og så tager han egentlig over når han kommer hjem stakkels mine skønne børn  det er det væreste. 

Jeg ved ikke super meget om fødselsdepression på det niveau, men jeg bed lige mærke i noget du sagde.

Hvis du skal få det bedre, SKAL du spise! Dit sind kan ikke få det bedre hvis din krop ikke er ok. Her er de 5 punkter der hjalp mig igennem mine (heldigvis mindre) fødselsdepressioner:

1. Spis

2. Få den søvn du kan

3. Gå en tur, eller anden motion hver dag

4. Snak med nogen om det - ærligt

5. Skriv en taknemmelighedsdagbog eller lignende

Jeg ved godt du kæmper med nogle større ting også, men de fem punkter er nødvendige for at du kan komme videre. Pas på dig selv 

Anonym skriver:

Jeg har haft angst men det har jeg ikke mere. Jeg bliver meget let stresset hvis der bare er et par ting jeg skal ud over det jeg plejer.

Jeg få 3 slags medicin mod depression. De 2 af dem har jeg haft taget i en del år. Og den sidst fik jeg her for et par måneder siden da jeg fik det endnu dårligere.

Og jeg syntes de hjælper. Jeg har på et tidspunkt også fået piller mod angst men dem få jeg ikke mere da jeg ikke har angst.

Kan man blive rask fra angst ? Min læge siger man altid vil have det 

puha, tre slags, det lyder voldsomt.. jeg tør slet ikke tage bare en ..

hpber du har det bedre idag 

Miti's mama skriver:

Jeg ved ikke super meget om fødselsdepression på det niveau, men jeg bed lige mærke i noget du sagde.

Hvis du skal få det bedre, SKAL du spise! Dit sind kan ikke få det bedre hvis din krop ikke er ok. Her er de 5 punkter der hjalp mig igennem mine (heldigvis mindre) fødselsdepressioner:

1. Spis

2. Få den søvn du kan

3. Gå en tur, eller anden motion hver dag

4. Snak med nogen om det - ærligt

5. Skriv en taknemmelighedsdagbog eller lignende

Jeg ved godt du kæmper med nogle større ting også, men de fem punkter er nødvendige for at du kan komme videre. Pas på dig selv 

Det er helt rigtigt derud skriver. Menproblemet er at jeg ikke føler sult og tænker ikke over det.. 

jeg har ikke længere fødselsdepression, tilgengæld panik angst og generaliserede angst og så stress..

Anonym skriver:

Det er helt rigtigt derud skriver. Menproblemet er at jeg ikke føler sult og tænker ikke over det.. 

jeg har ikke længere fødselsdepression, tilgengæld panik angst og generaliserede angst og så stress..

Jeg følte heller aldrig sult da jeg havde depression... min mand mere eller mindre tvang mig til at spise på lægens ordre... og det hjalp.

Miti's mama skriver:

Jeg følte heller aldrig sult da jeg havde depression... min mand mere eller mindre tvang mig til at spise på lægens ordre... og det hjalp.

Det gør min mand også, men som skrevet arbejder han meget og er ikke rettet hjemme før 16:00-16:30