Hvad ville i ha gjort ?

Det lyder som om, din mor kun vil se børnene, når hun får noget ud af det eller kan vise dem frem og på den måde vise, at hun er en "god" mormor. 

Normalt ville jeg altid prøve at lægge mine egne problemer med mine forældre i baggrunden, så mine børn kunne få et godt forhold til dem, men der er grænser. Ud fra det, du beskriver, ville jeg ikke føje hende. 

Anonym skriver:

Det er desværre sådan det er. Vi har det indimellem ret udfordret, bla da en af ungerne er særligt sensitiv og bla ikke trivedes i børnehaven, og har støtte på derhenne. Så for os er det vigtigt at snakke sammen om hvordan det håndteres og at han ikke altid rummer lige meget. Samtidig har vores anden dreng været i udredning for både kræft og kyssesyge. Ingen af delene har interesseret mormor, og der var ingen støtte at hente, hun spurgte ikke ind og hvis jeg ville opdatere blev jeg hurtigt fejet af. Vi bad om hjælp til pasning en dag op til jul, svaret var nej, selvom det kun drejede sig om 2 timer. Hun havde slet ikke tid i ugen op til jul. Vi lavede andre aftaler, og pludselig blev mormor gal over, at vi ikke kunne aflyse, for hun ville se børnene inden jul. Hun blev sur og mente vi kun kunne bruge hende når der skal passes børn, men hun bliver yderst sjældent spurgt da vi altid får nej. pludselig vil hun rigtig gerne se børnene og passe dem. Men ingen kontakt have til mig. Hvorfor interessen pludselig er øget aner jeg ikke. Hun vil gerne se dem, men i løbet af de 4 mdr siden hun så dem sidst, har hun ikke spurgt ind til dem overhovedet. Kan faktisk ikke mindes hvornår hun har, kun at det er min 1-1.5 år siden, hvor hun har spurgt hvordan det går. 

Jeg ville ikke efterlade mine børn med en der ikke gider at sætte sig ind i deres behov og udfordringer på en ordentlig måde. Så selv om jeg kunne lægge mine egne sårede følelser fra mig, og ønske at børnene havde en mormor, så lyder din situation ikke som noget jeg ville have det trygt med. Hvis hun ikke vil dem oprigtigt, og du har på fornemmelsen, at hun derfor ikke vil være en tryg omsorgsgiver, så synes jeg ikke hun skal have dem. Så må hun se dem når du er til stede og passer på dem, og vil hun ikke det, så er det bare ærgerligt.

Helt seriøst.. hhvos det var mig som stod i din situration, så havde ville jeg prøve at bryde den onde cirkel. 

Simpelhen ved at banke i bordet og ta kontakt til Mormor og sige "Hey.. vi skal ha snakket ud om alt det her og forstå hinandens holdning mm.. Hvis vi skal ha en god familie og du ønsker at se dine børnebørn.. så må du lære og acceptere mig først og leve med vi begge kan ha forskellige meninger mm.." 

Så ja.. Jeg ville bryde det hele med en samtale og fortælle at enten er hun der for sin datter og børnebørn.. eller så må hun acceptere at hun ikke ser nogen af jer. 

- Det er da noget pjat at du hverken må være der eller bringe/hente 

NupaSofia skriver:

Så vil jeg gerne ændre mit svar, for det lyder som om, at jeres situation er sådan, at mormor ønsker at shoppe ind og ud af børnenes liv efter hvornår hendes interesse lige er der. Det er helt enormt ufedt og så ville jeg lige som dig tænke, at så kunne hendes selskab godt undværes helt.

 

Det er også det som bekymrer mig. Men vi føler lidt hun vil have vi skal være til rådighed når det lige passer hende, og stadig uden hun behøver at involvere sig i deres liv. 

Bshizzle skriver:

Helt seriøst.. hhvos det var mig som stod i din situration, så havde ville jeg prøve at bryde den onde cirkel. 

Simpelhen ved at banke i bordet og ta kontakt til Mormor og sige "Hey.. vi skal ha snakket ud om alt det her og forstå hinandens holdning mm.. Hvis vi skal ha en god familie og du ønsker at se dine børnebørn.. så må du lære og acceptere mig først og leve med vi begge kan ha forskellige meninger mm.." 

Så ja.. Jeg ville bryde det hele med en samtale og fortælle at enten er hun der for sin datter og børnebørn.. eller så må hun acceptere at hun ikke ser nogen af jer. 

- Det er da noget pjat at du hverken må være der eller bringe/hente 

Dette er prøvet sidst der var problemer, endte med det aldrig blev helt godt, der var stadig forventning om jeg skulle give ensidigt. Jeg har derefter igen prøvet og er blevet frosset ud, min mand har også prøvet uden held desværre. Ingen af os tror på hun kan eller vil ændre noget 

Cherraly skriver:

Jeg ville ikke efterlade mine børn med en der ikke gider at sætte sig ind i deres behov og udfordringer på en ordentlig måde. Så selv om jeg kunne lægge mine egne sårede følelser fra mig, og ønske at børnene havde en mormor, så lyder din situation ikke som noget jeg ville have det trygt med. Hvis hun ikke vil dem oprigtigt, og du har på fornemmelsen, at hun derfor ikke vil være en tryg omsorgsgiver, så synes jeg ikke hun skal have dem. Så må hun se dem når du er til stede og passer på dem, og vil hun ikke det, så er det bare ærgerligt.

Jeg er i processen nået til jeg heller ikke længere vil finde mig i at blive behandlet skidt. Indtil nu har hun udvist adfærd som bekymrer mig i forhold til en af børnene som er diagnosebarn. Jeg stoler ikke på at der kan imødekommes det barns behov. Det er svært nok i forvejen. Sidste gang børnene var på besøg måtte vi ikke komme med, og bag vores ryg, så børnene deres mostre/onkler som også har valgt os fra pga min mor. Selvom jeg havde sagt de ikke måtte se børnene, den ene ryger bla hash og har en livsstil som gør vi ikke stoler på vedkommende omkring børnene. 

Den er svær. Hvis du ikke stoler på hun kan varetage dine børn ville jwg ikke lade hende se dem. 

Men måske er det bedre for dine børn at have et forhold og opleve fra starten at mormor skuffet og svigter istedet for som unge at genoptage et forhold hvor mormor måske lover guld og grønne skovw og fortæller hvordan hun ikke måtte se dem og hvor ond deres mor er. 

Tænker det kan være svært som teenager at gennemskue 

og så er der jo happy ending versionen hvor hun bliver en langt bedre mormor end mor. Det er set før

hvaf vil børnene ?

Mariehøne123 skriver:

Den er svær. Hvis du ikke stoler på hun kan varetage dine børn ville jwg ikke lade hende se dem. 

Men måske er det bedre for dine børn at have et forhold og opleve fra starten at mormor skuffet og svigter istedet for som unge at genoptage et forhold hvor mormor måske lover guld og grønne skovw og fortæller hvordan hun ikke måtte se dem og hvor ond deres mor er. 

Tænker det kan være svært som teenager at gennemskue 

og så er der jo happy ending versionen hvor hun bliver en langt bedre mormor end mor. Det er set før

hvaf vil børnene ?

Mormor har ikke vist sig som bedre mormor end mor, de savner hende lidtmen ved også at vi ikke ses fordi vi er uvenner. Jeg har ikke lige tænkt det scenarie når de bliver ældre, omvendt ønsker jeg heller ikke en masse skuffelser for børnene og for mig vil det have store konsekvenser fordi hun ikke vil se mig. Det cil kræve for meget af vores familie 

Jeg synes den er lidt svær, men har stemt at hun ikke skal se børnebørn..

Hvis hun ikke kan se mig kan hun heller ikke se mine børn, og hvis hun heller ikke ville vide hvad der skete i hverdagen virker det på mig som om det bare for at lave mere spild...

Anonym skriver:

Hvad ville i gøre, hvis mormor ikke ville se jer, men gerne børnene 

mormor (jeres mor) vil intet have med jer at gøre, men vil gerne have børnebørnene  på besøg indimellem, mormor vil ikke høre om hvordan det går, indvolveres i noget, børnenes far skal være den der henter og bringer, så der ingen kontakt er med jer, alt kommunikation er mellem far og mormor. Mormor er kun interesseret i indimellem at se børnebørnene nogle timer, intet andet. 

Hvad ville i have gjort? 

Her er alle børnebørn under 8 år

Har svaret andet, af den grund, at gu pokker skal mormor da ikke hoppe ind og ud af børnebørnes liv, som vi andre skifter underbukser. 

det er os oplevet Før, at en bedsteforældre kun ønskede kontakt med sine børnebørn, og fik manipuleret så meget med dem, at de i sidste ende kom til at hade deres egen mor/far. 

Så pas på, ønsker mormor kontakt, så er det hele familien samlet hver gang og ellers gik hun bare glip af noget fantastisk i hendes levetid!