Børn i tøj til modsatte køn

Jeg synes ikke, det kan stille så enkelt op, som i afstemningen oven over. Køber jeg tøj til mine sønner i pige afdelingen? Som hovedregel nej. 

Meeeen er det der, de havde lige det jeg mangler, så ja selvfølgelig. Jeg har før købt et par blå jeans lignende bløde bukser i pigeafdeligen til min søn, ligeledes med røde sokker, som skulle bruges til et fastelavnskostyme og en grå alm cardigan. Men nej, jeg kommer ikke min sønner i kjoler, blomstrede lyserøde bluser, trøjer med flæser og blonder eller bukser med glimmer. De har aldrig ytret ønske om det. Så hvorfor skulle jeg. Bare for at statuere et eksempel om at jeg er rummelig? Når det egentlig ikke er det, mine drenge helst vil gå i? Det ville da være dumt!

Tilgengæld har jeg købt mig fattig i tøj med lego Ninjago og Nexo Knight, spiderman og superhelte figurere, minions osv, for det er lige netop det de interessere sig for. Min søn leger med My little Pony, Lego, superhelte, ninja turtles, biler og han har derfor også my little pony figurerne, men han har aldrig spurgt, om tøj med dem og derfor har han heller ikke fået det. Spørger han efter en bluse, med my little pony, så må han selvfølgelig også gerne få det, men spørger han ikke? Så køber jeg det altså heller ikke. Hvorfor skulle jeg købe det, hvis det ikke er det han vil gå i? Det er hans tøj, så som hovedregel, er det hans smag jeg køber efter og ikke bare for, at udstråle, at jeg er en sej mor, der lader mine børn gå i både drengetøj og pigetøj. Nej, jeg er en sej mor, der selv lader mine sønner vælger efter deres egen smag. De vælger bare selv drengetøj. 

Sprit25 skriver:

Hvad er en sej T-shirt 

Det er meget forskelligt hvad han synes er sejt, men som regel noget med print, noget batman, spiderman, LEGO osv. 
En dag ville han gerne have en lyseblå skjorte, fordi han synes den var ret smart.

Hvad jeg selv synes, tja... Hvis det er mig der shopper til ham, ved jeg bare at han ville kigge underligt på mig hvis jeg kom hjem med en Hello Kitty trøje, og kan heller ikke se hvorfor jeg skulle købe den.

Jeg har slet ikke noget imod at man blander og mixer farver, og vi kører slet ikke udelukkende lyserød og blå herhjemme. Men jeg ville stadig ikke handle i pigeafdelingen til min dreng og omvendt.

Hvad andre gør, fred være med det 

Karina84 skriver:

Det er meget forskelligt hvad han synes er sejt, men som regel noget med print, noget batman, spiderman, LEGO osv. 
En dag ville han gerne have en lyseblå skjorte, fordi han synes den var ret smart.

Hvad jeg selv synes, tja... Hvis det er mig der shopper til ham, ved jeg bare at han ville kigge underligt på mig hvis jeg kom hjem med en Hello Kitty trøje, og kan heller ikke se hvorfor jeg skulle købe den.

 

Jeg har slet ikke noget imod at man blander og mixer farver, og vi kører slet ikke udelukkende lyserød og blå herhjemme. Men jeg ville stadig ikke handle i pigeafdelingen til min dreng og omvendt.

Hvad andre gør, fred være med det 

Men Helle kitty trøje kan vel også være sej? Det er vel ikke forbeholdt drengetøj t være sejt? 

Det er også fair nok men jeg bliver bare harm over stereotyper og ord som: drenge er seje men piger er søde

Sprit25 skriver:

Men Helle kitty trøje kan vel også være sej? Det er vel ikke forbeholdt drengetøj t være sejt? 

Det er også fair nok men jeg bliver bare harm over stereotyper og ord som: drenge er seje men piger er søde

Tror hun talte ud fra hendes søns perspektiv, altså hvad han synes er sejt 

Sprit25 skriver:

Men Helle kitty trøje kan vel også være sej? Det er vel ikke forbeholdt drengetøj t være sejt? 

Det er også fair nok men jeg bliver bare harm over stereotyper og ord som: drenge er seje men piger er søde

Det er jeg helt med på, og herhjemme er det bestemt også pigen der kravler højest i træerne og drengen der er den mere forsigtige. 

Men det er én side af dem, for hun er lige så meget pige-pige, som jeg skriver, som elsker tylskørter og Elsa.

Ligesom min dreng har begge sider og begge hviler de i sig selv. 

Det er deres personlighed.

Hello Kitty kan da være rigtig sej, til min datter. Min dreng ville aldrig vælge den, jo måske hvis Hello Kitty sad i en racerbil og havde solbriller på. 

Jeg ved det ikke, nogen gange minder tøjet jo om hinanden, og det gør min børns også. 

Så jeg forstår dig godt, og jeg er enig i det du skriver her.

Men mht. når vi shopper, så følger jeg altså butikkens opdeling, og finder det der passer til mine børns personligheder og ønsker 

Min mor har gemt en del af mit gamle tøj med det resultat, at min søn nu blandt andet sover i min gamle natdragt med lyserøde kaniner :-)

Jeg synes, det er noget pjat at tale om farver, legetøj og tøj som tilhørende et bestemt køn. Stakkels dem, der foretrækker det, der er mærket det modsatte køn, og derfor enten føler sig forkerte eller ikke har lyst til at bruge, fordi de måske er bange for at blive dømt på det.

min søn er meget forkuseret på det her med piger og drenge og jeg aner ikke hvorfor, måske er det fordi vi bor hvor vi gør. 

jeg prøver ihærdigt at præge ham til at tænke mennesker, børn ikke piger og drenge, men "bare" andre mennesker  

vi køber kun tøj i drenge afdelingen og herren er yderst selektiv 

i øjeblikket har han meget med hvad piger må og ikke må og hvad drenge kan og er bedre til (han er faktisk en kende chauvenistisk) 

så nu har jeg købt en bamse og et sæt pigetøj, og så skal vi lege slås leg, så kan hun måske se piger også er "seje" 

og i morgen har jeg inviteret 2 tøser og en af drengene over. 

jeg føler det er meget vigtigt at lærer min søn at der ikke er noget der hedder pige roller og drenge roller. derfor er jeg meget gerne kreativ med lille og lyserød, for at udviske pige og drenge farver, roller og være måde. 

vi er i process, men jeg håber da vi kan komme derhen

Nu er min datter 11 år, så hun bestemmer selv sit tøj. Det er oftest pigetøj i 'pigefarver' dog ikke kjoler og nederdele. Så sent som i går spurgte hun om hun må have jakkesæt på når hun skal konfirmeres. Det har jeg selvfølgelig sagt ja til :-)

Karina84 skriver:

Det er jeg helt med på, og herhjemme er det bestemt også pigen der kravler højest i træerne og drengen der er den mere forsigtige. 

Men det er én side af dem, for hun er lige så meget pige-pige, som jeg skriver, som elsker tylskørter og Elsa.

Ligesom min dreng har begge sider og begge hviler de i sig selv. 

Det er deres personlighed.

Hello Kitty kan da være rigtig sej, til min datter. Min dreng ville aldrig vælge den, jo måske hvis Hello Kitty sad i en racerbil og havde solbriller på. 

Jeg ved det ikke, nogen gange minder tøjet jo om hinanden, og det gør min børns også. 

 

Så jeg forstår dig godt, og jeg er enig i det du skriver her.

Men mht. når vi shopper, så følger jeg altså butikkens opdeling, og finder det der passer til mine børns personligheder og ønsker 

Men jeg tænker. Din dreng har jo lært fra et sted at Hello kitty er pigetøj 

ej jeg er også bare enormt stædig på de punkter. Min kusines pige stoppede med at se jake og piraterne fordi de mobbede hende i børnehaven. Det var jo drengefilm! 

Herhjemme ser vi alle Formel 1! Vi holder naturligvis med den lyserøde men overvejer da hende og faren skal have en Ferrari trøje der matcher. Selvom den "kun" er til drenge