Har jeg gjort noget forkert?

Anonym skriver:

Selvfølgelig er det vigtigt at han ved hvilket lægehus han tilhører. Men det ville han jo få at vide når vi rykkede og vores nye sygesikring ankom (hvilket det gjorde Idag) 

hvis han føler sådan så er han sku dummere end dum. Og det kan jeg så kun grine af. 

Men om jeg fortæller om lægeskift nu (når sygesikring er kommet og jeg dermed kender adressen) eller for en måned siden. Det kan jeg virkelig ikke se det forkerte i. Var han blevet syg hjemme hos far indenfor den sidste måned så var det jo stadig den gamle læge han skulle kontakte så det er jo ikk fordi det gør nogen forskel?

Hvis du reagerer på hans mulige følelse/oplevelse af ikke at være blevet involveret ved at grine og tænke, han er dummere end dum, så ligger problemet nok et andet og mere alvorligt sted end blot skift af lægehus. Jeg synes, det er ærgerligt, at du svarer så hoverende på et seriøst formuleret bud på en forklaring. 

Anonym skriver:

Hvis du havde glemt det, havde det i min optik været helt i orden og bare en af de ting der sker. Men du får det jo til at lyde som om du bare ikke synes det var særlig vigtigt at dele med faren og du derfor ikke gad. Desuden forholder du dig nærmest hånlig overfor de følelser han måtte have omkring det, eller i hvert fald hvad nogen foreslår han kunne tænke. Synes ikke det er at have det bedst mulige samarbejde for mål. Men du fokuserer i stedet på at om du er i din ret til ikke at skulle fortælle ham det, af alle mulige grunde. 

Kan ikke forestille mig jeg ikke ville fortælle sådan noget til mit barns far, bare fordi jeg er den der tager sig af det normalt. Det er da meget rart at vide, og ville da også synes det er dybt mærkeligt hvis han ikke delte det med mig den anden vej.

1. Jeg synes ikke det var vigtigt at fortælle ham for en måned siden. Så derfor tænkte jeg ikke over det. Ville ikke selv blive sur hvis det var omvendt. 

2. Ja jeg griner hånligt hvis han pludselig skulle føle at jeg tvivlede på hans far rolle eller noget i den stil. For det ved han udemærket godt ikke passer hvilket rykker os til punkt 

3. Vores samarbejde - det er helt fantastisk. Og det er hans egne ord. Samvær, opdragelse, ritualer, udflugter etc vender vi med hinanden hvis det har betydning her og nu. 

Lægen havde ingen betydning for ham for en måned siden. Ikke engang nu. Helt ærlig. Hvis jeg ikke selv havde spurgt dernede havde jeg ikke vidst det selv før Idag da vores nye sygesikring kom.

hverken min mor eller bror som havde samme læge havde nogen ide om det før jeg fortalte dem det da de spurgte om jeg også havde fået nyt sygesikring. 

Så havde jeg ikke været ved lægen for 1 mdr siden havde jeg ikke engang vidst det selv. Men så havde det stadig været mig der var lorten - åbenbart 

Mor og meget mere skriver:

Hvis du reagerer på hans mulige følelse/oplevelse af ikke at være blevet involveret ved at grine og tænke, han er dummere end dum, så ligger problemet nok et andet og mere alvorligt sted end blot skift af lægehus. Jeg synes, det er ærgerligt, at du svarer så hoverende på et seriøst formuleret bud på en forklaring. 

Fordi jeg kender manden og fordi jeg ved han ikke tvivler på mine meninger og holdninger til hans far-rolle. Han ved at selvom vi aldrig har været sammen som familie så er han den bedste far jeg kunne ønske for mit barn. Det ved han så ja. Jeg ville grine og synes han var dummere end dum 

Hvor er jeg efterhånden dødtræt af folk, der opretter tråde og spørger om råd til og andre folks vurdering eller holdning til et eller andet, og når folk så ikke er enige i den mening, som trådstarter har, så bliver trådstarter straks sur, nedladende og ubehagelig. Hvis det eneste du er interesseret i er at få et klap på skulderen, SÅ LAD VÆRE MED AT SPØRGE OM FOLKS MENING. Punktum.

asphodel skriver:

Hvor er jeg efterhånden dødtræt af folk, der opretter tråde og spørger om råd til og andre folks vurdering eller holdning til et eller andet, og når folk så ikke er enige i den mening, som trådstarter har, så bliver trådstarter straks sur, nedladende og ubehagelig. Hvis det eneste du er interesseret i er at få et klap på skulderen, SÅ LAD VÆRE MED AT SPØRGE OM FOLKS MENING. Punktum.

Vil gerne have folks mening. Ellers spurgte jeg ikke. Jeg argumenterer bare for hvorfor jeg ikke sagde det. 

Og er bestemt heller ikke sur. Men bliver irriteret når folk begynder at betvivle mit og mit barns fars samarbejdsforhold og min holdning til mit barns fars rolle som forælder. For de ting har intet med mit spørgsmål at gøre

Men hvis du selv synes, at du har handlet helt okay, og slet ikke er parat til at overveje, at du måske ikke har været helt rimelig, så er der vel ingen grund til at oprette tråden og spørge os andre? 

Anonymor skriver:

Men hvis du selv synes, at du har handlet helt okay, og slet ikke er parat til at overveje, at du måske ikke har været helt rimelig, så er der vel ingen grund til at oprette tråden og spørge os andre? 

Har jeg sagt jeg ikk er parat til det? Næh jeg argumenterer for hvorfor jeg ikk fortalte noget. 

Jeg har snakket med far nu og da jeg forklarede ham hvorfor som jeg også har gjort her så undskyldte han for sin overreagering og kunne godt se der ikke var grund til at sige noget før når jeg i teorien ikk selv vidste det eller kendte den nye adresse før Idag 

Anonym skriver:

Fordi jeg kender manden og fordi jeg ved han ikke tvivler på mine meninger og holdninger til hans far-rolle. Han ved at selvom vi aldrig har været sammen som familie så er han den bedste far jeg kunne ønske for mit barn. Det ved han så ja. Jeg ville grine og synes han var dummere end dum 

Hvorfor skriver du så ikke dét i stedet for at fortælle, hvor dum, du ville synes, han var? Hende, der har givet dig et sagligt bud på en forklaring, aner af gode grunde intet om jeres samarbejde - derfor virker det som et meget hårdt svar, og som om du er konfliktoptrappende og hånligt indstillet over for ham. Prøv at læse spørgsmål og svar med objektive øjne. 

Anonym skriver:

Vil gerne have folks mening. Ellers spurgte jeg ikke. Jeg argumenterer bare for hvorfor jeg ikke sagde det. 

Og er bestemt heller ikke sur. Men bliver irriteret når folk begynder at betvivle mit og mit barns fars samarbejdsforhold og min holdning til mit barns fars rolle som forælder. For de ting har intet med mit spørgsmål at gøre

Jo, det har meget med sagen at gøre, når man som udenforstående forsøger at forstå og indkredse situationen og årsagerne til hans reaktion. Vi kender jer altså ikke. 

godt være i har en super samarbejde men tro mig der er meget på spil for især en samværs far.

min mand er samværs far og man kommer let til at føle sig gjort til ligegyldig.. det kan virke dumt og naivt men uanset hva og at far har undskyldt så bør I få en snak om hvad han følte og hvordan I undgår det en anden gang. 

Han er tydeligvis blevet såret