Eksperthjælp: Hvornår kan vi forvente forældrene har tillid til os bedsteforældre!

Linda Stæhr

Hvornår kan vi med rimelighed som bedsteforældre forvente at være alene sammen med barnebarnet- uden overvågning af forældrene?
Hvornår er det tid for at vi kan passe barnebarnet i kortere tid?
Gå en tur med barnebarnet og købe en is osv.
Evt en overnatning.
Sagt med andre ord- hvornår er det forventeligt at forældrene giver slip på barnebarnet?

Lindas svar

Kære bedste

Det kan være rigtigt skuffende at føle sig overvåget af sine egne børn, da det kan vidne om manglende tillid. Men jeg slår mig lidt på begrebet: " Rimelighed", da det indikerer en rettighed, der er blevet krænket... mon det er sådan du har det?

Min holdning er, at bedsteforældre ingen rettigheder har til at definere forhold i deres børnebørns liv - andet end retten til at se dem. Hvad der er derudover skal og må defineres af forældrene, med mindre forældrene er ude af stand til at tage vare på deres egne børn.

At få lov at være en aktiv bedste overfor sit barnebarn vil altid være et privilegium først og fremmest! Alt andet vil være formynderisk - for det er forældrene, der nu skal lære at tage ansvar for eget liv og egne børn.

Obs. til efteråret holder jeg oplæg for bedsteforældre omkring den sårbare relation til forældrene. Oplæggene udbydes via FOF i hovedbyerne. Via mit nyhedsbrev skal jeg nok sige til, når datoerne er lagt.

Du spørger om, hvornår det er rimeligt at bedsteforældre får lov at passe barnebarnet uden overvågning fra forældrene:

Det korte svar på dit spørgsmål er: Når tilliden er lagt til det og barnet er klar.

Det lidt længere svar er:

Det afhænger helt af 4 faktorer:

1. Forældrenes evne, mod og tillid til at give barnet fra sig (obs. en fødselsdepression viser sig fx ved at mor har svært ved at give barnet fra sig).
2. Dine evner til at være støttende, tilbyde ro og nærvær, der opøver til tillid og din evne til tydeligt men kærligt at bede om at få lov at passe barnet alene. Det handler også om, om barnet kender dig i forvejen og er tryg ved dig - og om mor og far kan se det.
3. Barnet skal også være klar. Måske det er et barn der er meget genert, ængsteligt, med kolik, forsigtigt eller "vildt" - alt dette vil påvirke, om forældrene tør overlade barnet til andre uden opsyn.
   1. Hvis vi taler om overnatning, så er der er tommelfingerregel, der hedder: Når barnet er 1 år gammelt kan det være 1 døgn væk fra omsorgspersonerne ad gangen, 2 år, 2 døgn, 3 år tre døgn osv. Denne grundregel skal altid vurderes individuelt.
4. De erfaringer I sammen gør jer, med at barnet er passet af andre end mor og far vil enten understøtte eller forhindre at det sker igen. Vær derfor nænsom og tal kærligt og ærligt om tanker, bekymringer og ønsker.

Tonen i familien

Jeg fornemmer en tydelig irritation og utålmodighed i dit spørgsmål - og jeg er bange for dette vil gøre det endnu sværere for forældrene at lade dig passe barnet uden overvågning.

Mit råd er derfor - som så ofte - at I tager snakken i fredstid. Selvfølgelig ikke en konfronterende snak i forsvarsposition, der siger: " Hvorfor skal I altid overvåge mig?" Men en undrende og omsorgsfuld snak der fx lyder: " Jeg har sådan lyst til at I kan få en pause indimellem og at jeg får lov at give jer den, ved at passe jeres barn uden at I behøver være der! Hvad skal der til, for at vi kan nå dertil?"

Med alt dette sagt vil jeg ønske dig, din familie og dit barnebarn alt det bedste!

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

Et simpelt svar fra en forælder: 

Når bedsteforældrene stopper med at blande sig i vores liv og med at forsøge at være kontrollerende og lære os hvordan vi skal opdrage vores børn 

Rigtig godt svar af Linda.

Som selv kommende mor, er det personligt vigtigt for mig, at det mig/min kæreste der definerer hvornår, hvor længe og hvordan vores barn skal være sammen med bedsteforældrene. Det går ikke den anden vej rundt, hvor de kan forlange en bestemt mængde tid. Derudover kommer forholdet mellem mig og bedsteforældrene nok også til at have indflydelse. Jeg har et rigtig godt og tæt forhold til mine svigerforældre, men ikke egen mor. Jeg ved dog at hun har nogle forventninger selv. Men går hun ind og vil dominere hvor meget og hvornår hun ser sit barnebarn, så kommer det sandsynligvis til at have den modsatte effekt af hvad hun ønsker. Så kommunikation og ikke mindst forståelse for forældrene er virkelig vigtig, i min optik.

Jeg vil bare lige komme med et lille pip. Det kommer altså også helt an på hvor meget tid i bruger på barnet i hverdagen. Det er den tid der skaber det tætte bånd og tilliden.

Vores dreng er 2 og overnatning kommer ikke på tale lige foreløbig. Han ser hans bedsteforældre i gennemsnit 1 gang imåneden og det er bare slet ikke ofte nok til at jeg (eller ham) er tryg ved det. De kender ikke hans rutiner, væremåde, personlighed osv. 

Så mit råd til dig vil være at bruge mere tid generelt med dit barnebarn, på forældrenes præmisser og så tror jeg nok at tilliden skal komme

Lad være at presse på!! Det har modsat effekt! Sig i stedet at du glæder dig til en dag at kunne hygge med barnet alene og respekter at det hår i forældrenes tempo. De skal være klar, de skal stole på dig og de skal vurdere deres barn klar. Og det er de altså de bedste til.

og så vær opmærksom på og vær interesseret i hvordan forældrenes rutiner er omkring barnet. Spørg ind og vis at du gerne vil hjælpe med at følge det, fx hvad tid de gerne vil spise så det passe bedst for lille Oscar og den slags. Langt de fleste forældre får simpelthen knopper af bedsteforældre der ikke lytter og respekterer de rutiner og regler forældrene har. Og rutiner er bare sindsygt vigtigt for små børn oveni, så det vil også gøre livet nemmere for barnet hvis bedste følger de samme som forældrene. Og respekter nu regler om sukker, saftevand, sengetider osv osv osv, det er simpelthen ikke værd at sætte tiden med barnebarnet på spil fordi i har lyst til at forkæle med en is, når mor og far har sagt NEJ til at barnet skal have is fx. Køb en banan i stedet for, og gør alle glade og vind endnu mere tillid og få endnu mere tid med dit barnebarn. Det er sgu dybest set ikke så svært.

Gud, hvor er jeg for at jeg aldrig får svigerdøtre, synes virkelig I er hårde. 

Det kunne være at spørgers svigerdatter er en af de hysteriske speltmødre som ikke giver farmor et ben til jorden og farmor bare rigtig gerne vil.

Og ro på, et barn dør ikke af at få en is bedsteforældre selvom der er nul-sukker politik i hjemmet.

Slap af, kvinder

Gud, hvor er jeg for at jeg aldrig får svigerdøtre, synes virkelig I er hårde. 

Det kunne være at spørgers svigerdatter er en af de hysteriske speltmødre som ikke giver farmor et ben til jorden og farmor bare rigtig gerne vil.

Og ro på, et barn dør ikke af at få en is bedsteforældre selvom der er nul-sukker politik i hjemmet.

Slap af, kvinder

Og?

Hvis mor er hysterisk spelt mor, er det vel okay? Hvis mor hader is er det vel også okay?

mor og far er forældre og de har RET til at definere deres familie liv, de har ret til at være hysteriske spelt kusser. 

Bedsteforældre har IKKE RET til at give is ikke ret til barnet eller ret til at definere forholdet. 

Og hvorfor er det iøvrigt moren du er sikker på et problemet? 

Måske vokser din søn og bliver mega spelt penis.. 

Så slap lige af med at dømme sådan

Det handler for mig om at forældrene har ro i det :-)

jeg er ikke mor endnu, men moster til nevø på 8 måneder. Jeg havde fri for skole i det første halve år han var i verdenen så der var jeg hos min søster 2-3 gange om ugen og så ham. Så allerede da han var to måneder gammel havde jeg ham alene lidt timer mens de var ude og spise 

nu er han 8 måneder og har overnattet her hos moster og onkel for første gang med stor succes! Han er så tryg ved mig og jeg kender ham så godt og har fulgt min søster og gør præcis som hun gør. På samme måde har hans mormor/morfar også haft ham overnattende med stor succes. 'Min søster hviler i det og det samme gør min nevø fordi vi alle har brugt mange timer med ham :-)

Jeg tænker også, prøv at kig indad? Min far spurgte gentagne gange, om han og hans kone (ikke min mor) ikke snart skulle passe vores søn. På det tidspunkt var han omkring otte måneder, og min fars kone havde set vores søn to (!!!) gange siden fødslen, og hun havde ikke en gang prøvet at holde ham (og det var skam ikke uvilje fra min side). Så nej, en pasning var ikke lige på tale lige foreløbig. 

Og enig med de andre. Selvom der selvfølgelig skal være plads til lidt friere tøjler hos bedsteforældrene, så skal forældrenes regler stadig respekteres.

mummitrolden skriver:

Gud, hvor er jeg for at jeg aldrig får svigerdøtre, synes virkelig I er hårde. 

Det kunne være at spørgers svigerdatter er en af de hysteriske speltmødre som ikke giver farmor et ben til jorden og farmor bare rigtig gerne vil.

Og ro på, et barn dør ikke af at få en is bedsteforældre selvom der er nul-sukker politik i hjemmet.

Slap af, kvinder

Hvorfor går du ud fra at der er tale om svigerdøtre? I mit tilfælde har jeg et langt bedre forhold til min svigermor, end egen mor. Det virker som om du bliver personlig stødt over de ting der bliver skrevet? For some reason

Jeg synes absolut ikke der er noget galt i at lytte til sine egne og sine børns behov, du er ret hurtig til at kaste spelt kortet.