Der er kun tre år mellem min mand og jeg, så det er ikke noget vi mærker til.
Men jeg forstår ikke, at du går så højt op i det med uddannelse osv. Jeg begyndte først at studere som 23-årig, og min mand og jeg var slet ikke det samme sted i livet, da vi mødte hinanden. Jeg var lige akkurat halvvejs i studiet, og han var færdiguddannet og i job. Men det fungerede fint.
Og til det med, at man bliver enke(mand) i mange år, så synes jeg, det er komplet fjollet at bruge for meget krudt på det. Du ved alligevel ikke, hvad livet bringer.
Der er 13 år mellem mine bedsteforældre. Hun er i dag næsten 78, men han snart er 91. Og det er sådan set hende, der skranter mest lige nu, så der er ligeså stor sandsynlighed for, at min bedstefar bliver enkemand. Til gengæld var der næsten ingen aldersforskel mellem min mands fætter og hans kone, men hun blev desværre allerede enke som 33-årig.
Det er fint, at du bekymrer dig for din veninde, men hvis hun er så forelsket, som det lader til, har hun brug for din støtte, ikke din modvilje.
Anmeld
Citér