Hvor meget leger jeres børn på værelserne..

Her vil min bonusdatter på 2 også kun lege på værelset hvis en af os går med. Til gengæld kan hun så også få masser af tid til at gå derinde, da alt hendes legetøj er der Men hvis vi sidder i stuen, så går hun kun ind på værelset for at hente legetøjet med herud

Jeg har ikke selv børn, men det er klart vores mening, at børn skal lege på værelset. Personligt tror jeg min mor aldrig så mig i stuen, for jeg havde alt for travlt med at lege på mit værelse, jeg havde en virkelig god fantasi Jeg skulle kun være i stuen hvis jeg skulle lege med større ting der ikke var plads til på værelset. Jeg har altid været glad for mine værelser, og alene tid.

Men overalt hvor vi kommer i andres hjem, gider børnene knap nok sove på deres værelser, alt legetøjet er i stuen, nogen af børnene er bange for deres egne værelser, så de sover hos forældrene, og leger kun i stuen når forældrene er der. Forældrene klager over de aldrig har voksen-samtaler med nogen af deres gæster, men hvis de prøver at sige til børnene "du skal lige lege på værelset" så tudbrøler børnene, eller gør på anden måde vrøvl, så er det trods alt nemmere bare at stikke hørebøffer og en ipad, så barnet kan sidde i stuen og se tegnefilm Helt ærligt, jeg bliver mega upopulær, men en stue skal holdes børnefri så meget som muligt. Det er et sted man er sammen og interagere med hinanden. Hvi sman alligevel vil sidde og lege med brandbiler og lege alene med lego, så skal man være på sit værelse.

Joanhs skriver:

Jeg har ikke selv børn, men det er klart vores mening, at børn skal lege på værelset. Personligt tror jeg min mor aldrig så mig i stuen, for jeg havde alt for travlt med at lege på mit værelse, jeg havde en virkelig god fantasi Jeg skulle kun være i stuen hvis jeg skulle lege med større ting der ikke var plads til på værelset. Jeg har altid været glad for mine værelser, og alene tid.

Men overalt hvor vi kommer i andres hjem, gider børnene knap nok sove på deres værelser, alt legetøjet er i stuen, nogen af børnene er bange for deres egne værelser, så de sover hos forældrene, og leger kun i stuen når forældrene er der. Forældrene klager over de aldrig har voksen-samtaler med nogen af deres gæster, men hvis de prøver at sige til børnene "du skal lige lege på værelset" så tudbrøler børnene, eller gør på anden måde vrøvl, så er det trods alt nemmere bare at stikke hørebøffer og en ipad, så barnet kan sidde i stuen og se tegnefilm Helt ærligt, jeg bliver mega upopulær, men en stue skal holdes børnefri så meget som muligt. Det er et sted man er sammen og interagere med hinanden. Hvi sman alligevel vil sidde og lege med brandbiler og lege alene med lego, så skal man være på sit værelse.

Jeg mener virkelig ikke at børn bare skal smides ind på deres værelser. Det er jo også deres hjem og de har da ligeså meget ret til at være i stuen. Hvis jeg vil have voksen samtale med en veninde eller min mand venter vi til børnene er lagt og ellers går min veninde og jeg fx bare ind i soveværelset for så "rager" det jo heller ikke mændene hvad vi snakker om. 

Jeg har fået børn for at være sammen med dem. Og der må gerne leges i stuen ligesom jeg også strikker og syr i stuen. Jeg vil da hellere være sammen med min familie, mens jeg syr fremfor onde på mit eget syværelse. Derfor går jeg da udfra at børnene også gerne vil være sammen med os selvom de leger alene. 

Mine krudtugler er 2,5 og 1,5 de leger ligeså tit i stuen som på værelset.

dog rydder jeg og børnene op i stuen, da min mand og jeg ikke gider alt legetøjet fylder hele stuen og sindet når vi har puttet børnene og det acceptere de. 

Men når det så er sagt så har jeg to unger der slæber alt mellem himmel og jord ind i stuen og leger med det 

Joanhs skriver:

Jeg har ikke selv børn, men det er klart vores mening, at børn skal lege på værelset. Personligt tror jeg min mor aldrig så mig i stuen, for jeg havde alt for travlt med at lege på mit værelse, jeg havde en virkelig god fantasi Jeg skulle kun være i stuen hvis jeg skulle lege med større ting der ikke var plads til på værelset. Jeg har altid været glad for mine værelser, og alene tid.

Men overalt hvor vi kommer i andres hjem, gider børnene knap nok sove på deres værelser, alt legetøjet er i stuen, nogen af børnene er bange for deres egne værelser, så de sover hos forældrene, og leger kun i stuen når forældrene er der. Forældrene klager over de aldrig har voksen-samtaler med nogen af deres gæster, men hvis de prøver at sige til børnene "du skal lige lege på værelset" så tudbrøler børnene, eller gør på anden måde vrøvl, så er det trods alt nemmere bare at stikke hørebøffer og en ipad, så barnet kan sidde i stuen og se tegnefilm Helt ærligt, jeg bliver mega upopulær, men en stue skal holdes børnefri så meget som muligt. Det er et sted man er sammen og interagere med hinanden. Hvi sman alligevel vil sidde og lege med brandbiler og lege alene med lego, så skal man være på sit værelse.

Er det ikke meget logisk at børn vil være hvor vi andre er? Forstår ikke hvorfor man ikke kan have voksensamtaler mens børnene også er der?

Din holdning minder mig lidt om at "børn skal ses, ikke høres". 

Den store på 5,5år bruger det gerne flere timer om dagen. Han lukker desuden døren, så vi ikke blander os i legen  (Vi kommer nogle gange til at svare ham, da vi tror han snakker til os )

Og så tror jeg han lukker den, for at hans lillesøster (3år) ikke skal komme derind. Men de kan nu også lege derinde begge 2 i et godt stykke tid uden afbrydelse (ca 30-40 min)

Lillesøster på 3 år leger max 30 min (af gangen) på eget værelse, og det er først nu indenfor de sidste 3 mdr at hun er begyndt på det. 

Joanhs skriver:

Jeg har ikke selv børn, men det er klart vores mening, at børn skal lege på værelset. Personligt tror jeg min mor aldrig så mig i stuen, for jeg havde alt for travlt med at lege på mit værelse, jeg havde en virkelig god fantasi Jeg skulle kun være i stuen hvis jeg skulle lege med større ting der ikke var plads til på værelset. Jeg har altid været glad for mine værelser, og alene tid.

Men overalt hvor vi kommer i andres hjem, gider børnene knap nok sove på deres værelser, alt legetøjet er i stuen, nogen af børnene er bange for deres egne værelser, så de sover hos forældrene, og leger kun i stuen når forældrene er der. Forældrene klager over de aldrig har voksen-samtaler med nogen af deres gæster, men hvis de prøver at sige til børnene "du skal lige lege på værelset" så tudbrøler børnene, eller gør på anden måde vrøvl, så er det trods alt nemmere bare at stikke hørebøffer og en ipad, så barnet kan sidde i stuen og se tegnefilm Helt ærligt, jeg bliver mega upopulær, men en stue skal holdes børnefri så meget som muligt. Det er et sted man er sammen og interagere med hinanden. Hvi sman alligevel vil sidde og lege med brandbiler og lege alene med lego, så skal man være på sit værelse.

Når man kommer i mit hjem må man affinde sig med at der er børn der hvor de har lyst til at være - også i stuen. Hvis jeg vil have voksen-tid med voksen-snak, jamen så mødes jeg børnefrit et sted ude, så mine børn ikke skal have grænser for hvor de må opholde sig i eget hjem. 

Jeg interagere da absolut heller ikke altid med de andre når jeg er i stuen, jeg sidder tit alene og sysler med hæklerier for eksempel - det er vel akkurat det samme som at sidde og lege for et barn. Min mand sidder også tit alene og maler eller spiller musik for den sags skyld uden at interagere. Sig mig, laver du aldrig noget for dig selv imens du opholder dig i stuen eller går du ALTID ind på et værelse hvis du skal læse en bog, strikke, male i en malebog, surfe på computeren eller hvad ved jeg? Så hvis man alligevel helst vil lave noget alene, så skal man også opholde sig for sig selv inde på et værelse? Det er da ganske normalt at man stadig har lyst til at være sammen med folk i samme rum selvom man nødvendigvis ikke snakker eller "er sammen" på den måde. Jeg ville da godt nok ikke gide at sætte mig ind i soveværelset hver eneste gang jeg skulle læse en artikel eller hækle og derfor forventer jeg da absolut heller ikke af mine børn at de skulle gøre det samme. Det virker totalt indelukket og en anelse unaturligt i mine øjne, at man skal isolere sig fordi man laver noget for sig selv. 

Joanhs skriver:

Jeg har ikke selv børn, men det er klart vores mening, at børn skal lege på værelset. Personligt tror jeg min mor aldrig så mig i stuen, for jeg havde alt for travlt med at lege på mit værelse, jeg havde en virkelig god fantasi Jeg skulle kun være i stuen hvis jeg skulle lege med større ting der ikke var plads til på værelset. Jeg har altid været glad for mine værelser, og alene tid.

Men overalt hvor vi kommer i andres hjem, gider børnene knap nok sove på deres værelser, alt legetøjet er i stuen, nogen af børnene er bange for deres egne værelser, så de sover hos forældrene, og leger kun i stuen når forældrene er der. Forældrene klager over de aldrig har voksen-samtaler med nogen af deres gæster, men hvis de prøver at sige til børnene "du skal lige lege på værelset" så tudbrøler børnene, eller gør på anden måde vrøvl, så er det trods alt nemmere bare at stikke hørebøffer og en ipad, så barnet kan sidde i stuen og se tegnefilm Helt ærligt, jeg bliver mega upopulær, men en stue skal holdes børnefri så meget som muligt. Det er et sted man er sammen og interagere med hinanden. Hvi sman alligevel vil sidde og lege med brandbiler og lege alene med lego, så skal man være på sit værelse.

Jeg ville egentlig skrive et langt indlæg om at lige som os voksne så er børn flokdyr og tilmed sårbare så selvfølgelig vil de være tæt på os andre 

At komme langt væk fra flokken er lig med fare og sidder dybt i vores naturlige instinkter. 

Du vil  vel også helst være sammen med din familie?

Og små børn vil lige som os også gerne være tryg vil gerne sove sammen og helst i midten for så bliver man ikke ædt . Og derfor leger de også tæt på de voksne for så kan man blive beskyttet hvis fjenden kommer. 

De er ikke bange for deres værelser eller forkælede spolerede møgunger . De er bare styret af naturinstinkter.

Nå det blev alligevel halvlangt når det i stedet kunne siges med en kliché "bare vent til du selv får børn '

Man har så mange meninger og holdninger især om hvordan andre skal opdrage deres børn og det hele brager til jorden den dag man står med sit eget lille barn. 

Sjovt, jeg troede det var mortilpige der stillede et spørgsmål, alligevel så er det mig der skal have alle jeres svar Jeg vidste bare folk ikke kunne lade mig komme med mit input uden at skulle fodre mig med deres meninger Svar nu bare for jer selv på det der bliver spurgt om, så svare jeg for mig hvad min mening er. Det sjove er bare, de forældre jeg besøger, SELV legede på deres værelser som barn, folk glemmer fuldstændig selv hvordan det var at være barn, hvor fedt det var at kunne leve sig ind i en leg uden voksne, og at man kunne forlade et selskab for at kunne søge ro på sit værelse, nu oplever jeg børn der sidder til familiefødselsdage og tysser på de voksne der larmer, mens ipaden køre. Det er seriøst! Børnene TYSSER på de voksne, og beder(råber) de voksne om at være stille, og vi snakker almindelig kaffe og hyggesnak. Hvis I har oplevet de børn jeg har oplevet, ville I måske have en anden mening, og det er lidt derfor vi skal respektere hinandens meninger, for vores meninger er dannet udfra hvad vi har oplevet  

Jeg er bare den sjældne type der mener børn ikke er hele verdens eller husets navle, og at alt skal dreje sig om dem hele tiden.Jeg har aldrig sagt noget om at SMIDE eller TVIIIINGE et barn ind på et værelse For det er ikke min mening, min mening er at man skal gøre værelses attraktivt, ligge det tæt på stuen evt. og ikke i den anden ende af huset f.eks. ved siden af bryggerset, eller tæt på hoveddøren. Jeg har heller ikke decideret ment at børn ikke må lege i stuen, jeg mener mere det faktum at alt deres legetøj er i stuen fast, og ikke på deres eget værelse, så barnet altså ligesom føler det har 2 værelser.

Og ja, en af jer snakker om instinkter som frygt, angst, og overlevelse. Aldrig har så mange børn fået diagnosen stress, angst, og igen, et af de børn jeg kender (5 år) tør ikke være på sit eget værelse, ubevidst bliver han bare bekræftet I at hans angst for sit værelse er god nok, derfor skal han sove hos mor og far, fordi det er lettere end at gøre noget ved rummet så han f.eks. ikke er bange. 
Igen, jeg ville aldrig tvinge et skrigende og grædende barn ind på et værelse hvis det ikke vil, men jeg vil personligt gøre mit for at fra dag 1 skal der foretrækkes man kan lege på værelset, værelset er ens eget hvor man må lave hvad pokker man vil i, og er man angst for værelset må man lave det om eller arbejde med følelsen. Angst er en livslang følelse man kun kan lære at tackle ved at tage den alvorligt og arbejde med, ikke ved at sørge for ens barn bare skal undgå alle angst situationer. Jeg vil personligt hellere sove på barnets værelse i en kort periode, end jeg vil bekræfte barnet I at angsten går væk hvis han/hun sover hos mig. Det er MIN holdning. Og ja, jeg skal sgu nok blive klogere Jeg har jo jer til at fortælle mig hvordan virkeligheden er Så skriv nu jeres erfaringer, som vi andre kan suge til os, uden at rette!

 
Og nu kommer I sikkert allesammen og siger det er en debat, og at alle må svare mig, og at jeg skal holde mig væk hvis jeg ikke kan klare at få svar, men skal vi ikke bare blive enige om debatten er ikke for at vi skal diskutere, debatten er for at mortilpige kan få et svar hun kan bruge til noget, så hjælp nu hende, istedet for at bruge tid på at svare mig  

Joanhs skriver:

Jeg har ikke selv børn, men det er klart vores mening, at børn skal lege på værelset. Personligt tror jeg min mor aldrig så mig i stuen, for jeg havde alt for travlt med at lege på mit værelse, jeg havde en virkelig god fantasi Jeg skulle kun være i stuen hvis jeg skulle lege med større ting der ikke var plads til på værelset. Jeg har altid været glad for mine værelser, og alene tid.

Men overalt hvor vi kommer i andres hjem, gider børnene knap nok sove på deres værelser, alt legetøjet er i stuen, nogen af børnene er bange for deres egne værelser, så de sover hos forældrene, og leger kun i stuen når forældrene er der. Forældrene klager over de aldrig har voksen-samtaler med nogen af deres gæster, men hvis de prøver at sige til børnene "du skal lige lege på værelset" så tudbrøler børnene, eller gør på anden måde vrøvl, så er det trods alt nemmere bare at stikke hørebøffer og en ipad, så barnet kan sidde i stuen og se tegnefilm Helt ærligt, jeg bliver mega upopulær, men en stue skal holdes børnefri så meget som muligt. Det er et sted man er sammen og interagere med hinanden. Hvi sman alligevel vil sidde og lege med brandbiler og lege alene med lego, så skal man være på sit værelse.

Stuen er da familiens fælles værelse. Stuen skal være rart at være for alle parter. Det er der man er sammen. 

Ja jeg kan godt høre du ikke har børn, for så ville du vide at børn godt vil være hvor deres mor og far er. Det har intet med manglende fantasi at gøre.