Gravid og skænderi

I bliver begge nød til at indse jeres liv som I kender det er slut.. 

Du vil i fremtiden skulle kunne passe barn og lav mad med kvalme, opkast mm

og han bliver nød til at indse at baby også betyder rod.

Der vil være dage hvor du intet oprydning når når først baby er der og når baby bliver større vil baby rode selv. legetøj alle vegne mm.

Jeg ved præcis hvordan du har det. De første 3 måneder af min sidste graviditet var jeg total afkræftet. Kunne sove hele tiden og kvalmen var endeløs og med daglige opkastninger. Problemet var bare at det var mit barn nr. 2 så jeg kunne ikke bare lægge mig da min datter jo stadig skulle passes. 

Havde du lovet at tage dig sammen så kan jeg godt forstå han bliver vred. Sikke en pres du lægger på ham ved at han knokler og du så ikke overholder jeres aftaler. 

At han ikke vil tale med dig er ikke okay og jeg ville skarpt holde på at hvis han bare skrider for noget rod så er det ikke sikkert jeg ville kunne leve med ham. For sikke et pres du vil have på dig når du har en syg baby, du selv er syg og du skal bare også gøre rent ellers skrider han? Det pres har hverken du eller baby brug for. 

Selvfølgelig skal du gøre rent når du kan men du skal også kunne fokusere på baby når det kræves uden det pres.

Jeg ville skrive til ham at du håber han vil få snakket ud om det her. Og at du undskylder for du ikke har hjulpet ham.  Og så må han jo vælge. Men jeg ville i den grad holde på at det stunt med at skride fra dig når tingene bliver hårde er en BIG TIME NO GO. I er forældre nu og barnet skal vokse op i trygge rammer hvor det kan stole på at far ikke bare forsvinder fordi mor ikke rydder op. 

Så må I jo få snakket ud og få afstemning forvent til fremtiden. 

Vælger han stadig ikke at svare ja ærlig talt så er du nok bedre tjent uden selvom det lyder hårdt. Alle skal have lov at dumme sig og kan han ikke tilgive det så er det nok bedre du begynder at finde et sted at skabe et liv til dig og baby og så tilbyde ham at være en del af barnets liv

Anonym skriver:

Puha, er 12 uger henne og ligger nu her i sengen efter et kæmpe skænderi.

 

det lykkedes endelig efter flere år at stå med en positiv test og lykken var/er stor.

 

oveni det havde vi lige overtaget ny lejlighed som skulle renoveres.

 

jeg har ærligt ikke deltaget ret meget for jeg er bare så træt og mega ramt af kvalme. Min dårlige samvittighed nager mig.

 

min kæreste har seriøst knoklet i lejligheden hver dag efter job, og jeg er gået hjem i seng.

 

nu er vi så flyttet ind og det mangler stadig en del samt al udpakningen. Vi har flere gange diskuteret fordi jeg skulle komme i gang, men jeg er seriøst fuldstændig færdig! Kan sove døgnet rundt! Nå så havde jeg lovet at søndag/mandag når vi kom fra familiebesøg, ville jeg give den gas. Skæbnen ville så at min kvalme var så voldsom i går at heg kun kunne ligge i sengen.

 

i dag kulminerede alt i et kæmpe skænderi med min manglende hjælp, og han fik sagt at han ik gad mere, og jeg måtte tage mig af det barn alene. Han nægter at tale med mig.

 

han hader rod, og ved jo godt det stresser ham der ikke er styr på hjemmet, men jeg har aldrig prøvet at have det så skidt og være så afkræftet som de sidste 2 mdr... Hvad gør jeg?

Jeg synes han er tarvelig. I et forhold vil der altid komme perioder, hvor den ene er nede, og den anden må i den periode trække læsset. Du er oveni gravid med jeres barn. Jeg forstår slet ikke han kan være overrasket over at du er træt osv. Nogle kan klare en masse i graviditeten, andre er så dårlige de bliver indlagt.

Jeg synes du er for hård ved dig selv.

At han ikke vil snakke, det er fordi han ikke har lært hvordan man løser konflikter, så det må i få lært sammen evt med hjælp udefra. For konflikter vil der komme. 

Du må jo forklare ham, at du hellere end gerne vil, men ikke kan lige nu. 

Jeg forstår dig så godt! Man kan være slået så meget ud af en graviditet selvom man ellers er et nok så flittigt menneske. I mine graviditeter har jeg nærmest intet kunnet og bare været helt til sofaen det meste af tiden. Min kæreste var ny- vi havde 5 børn tilsammen. Han skældte faktisk tit udover at jeg var "doven"..(da hans ex ikke var træt under graviditeten).. 

Her bagefter er jeg den der står for alt i hjemmet. Som i virkelig alt. Og jeg står op kl 6 hver dag og jeg passer samtlige børn. Jeg holder haven fri for ukrudt og huset tip top. Baby klarer jeg også. (Far har ikke én gang skiftet ble, givet mad etc.) Energien er bare kommet helt retur. Min kæreste siger indimellem at jeg har jo ændret mig helt vildt- jeg klarer alverdens ting. Der må jeg så altid forklare ham at de 9 mdr er bare mega hårde for nogen kvinder og andre konmer fint igennem. Jeg er ikke spor doven.. jeg tror ikke på graviditeten nødvendigvis er retningsgivende for hvordan/hvor hårdt det er bagefter. Jeg er så meget bedre til at være mor end at være gravid. Jeg håber han forstår dig snarest. Det er så hårdt når man er gravid og ikke bliver forstået..

Har i fået snakket?

Anonym skriver:

Jeg forstår dig så godt! Man kan være slået så meget ud af en graviditet selvom man ellers er et nok så flittigt menneske. I mine graviditeter har jeg nærmest intet kunnet og bare været helt til sofaen det meste af tiden. Min kæreste var ny- vi havde 5 børn tilsammen. Han skældte faktisk tit udover at jeg var "doven"..(da hans ex ikke var træt under graviditeten).. 

Her bagefter er jeg den der står for alt i hjemmet. Som i virkelig alt. Og jeg står op kl 6 hver dag og jeg passer samtlige børn. Jeg holder haven fri for ukrudt og huset tip top. Baby klarer jeg også. (Far har ikke én gang skiftet ble, givet mad etc.) Energien er bare kommet helt retur. Min kæreste siger indimellem at jeg har jo ændret mig helt vildt- jeg klarer alverdens ting. Der må jeg så altid forklare ham at de 9 mdr er bare mega hårde for nogen kvinder og andre konmer fint igennem. Jeg er ikke spor doven.. jeg tror ikke på graviditeten nødvendigvis er retningsgivende for hvordan/hvor hårdt det er bagefter. Jeg er så meget bedre til at være mor end at være gravid. Jeg håber han forstår dig snarest. Det er så hårdt når man er gravid og ikke bliver forstået..

Men det må da også være lidt trist. En far, der aldrig skifter sin baby eller giver den mad? Selvfølgelig er det skønt, du har energien, men han og den lille går da glip i noget - i mine øjne. 

Anonym skriver:

Men det må da også være lidt trist. En far, der aldrig skifter sin baby eller giver den mad? Selvfølgelig er det skønt, du har energien, men han og den lille går da glip i noget - i mine øjne. 

Ved godt det ikke lige er en del af tråden.. men fordi du lige kommenterede det;-)

Far sidder jo med ved bordet, selvom jeg står for maden, han er til stede det meste af tiden, da han arbejder meget hjemmefra, han ser derfor især den lille i flere dagtimer end de fleste fædre. Vores rollefordeling er at børnene, tøjvask, indkøb, mad, lektier og hjemmet er 100% mit ansvar. (Altså er jeg hjemmegående). For os fungerer det bedst på den måde og jeg er lykkelig for at kunne være 100% mor og ikke skulle afsted på job.. jeg fornemmer også at det er det bedste for vores børn.

Tak tak tak for alle jeres gode svar.

forstår sagtens jer der skal jonglere med børn osv og ikke bare kan lægge jer synes jeg er lidt pylret. Dog skal det siges at jeg normalt ALDRIG er pylret. Melder mig aldrig syg fra job, knokler altid løs, og gør altid alt for at hjælpe andre.

men den her døgnkvalme har virkelig slået mig ud... Jeg kæmper mig igennem dagen på job, men så snart vi har spist aftensmad svulmer jeg op og har mega mavekramper og må lægge mig fordi heg simpelthen ikke kan stå op. Kan ikke engang ligge på sofaen for er nødt til at lægelig helt fladt. (Synes bestemt ikke det er sjovt at ligge fladt og glo så mange timer hver aften)

men vi sluttede fred, og det føles ok (vi træner i at tale om det efter og det blev også til lidt men det er ikke noget han er vant til)

nu prøver vi stille og roligt i fællesskab at få styr på det hele ❤️

Han skal stoppe med at pive som et lille barn.

Det ligner da ikke noget,at ignorere dig.

At han står med det hele selv,imens du gro hans barn,ej come on,det er hvad langt de fleste kvinder,gør hver eneste dag, de passer fuldtidsarbejde - børn - hjem og ja mand,det meste af deres voksne liv.

Anonym skriver:

Puha, er 12 uger henne og ligger nu her i sengen efter et kæmpe skænderi.

 

det lykkedes endelig efter flere år at stå med en positiv test og lykken var/er stor.

 

oveni det havde vi lige overtaget ny lejlighed som skulle renoveres.

 

jeg har ærligt ikke deltaget ret meget for jeg er bare så træt og mega ramt af kvalme. Min dårlige samvittighed nager mig.

 

min kæreste har seriøst knoklet i lejligheden hver dag efter job, og jeg er gået hjem i seng.

 

nu er vi så flyttet ind og det mangler stadig en del samt al udpakningen. Vi har flere gange diskuteret fordi jeg skulle komme i gang, men jeg er seriøst fuldstændig færdig! Kan sove døgnet rundt! Nå så havde jeg lovet at søndag/mandag når vi kom fra familiebesøg, ville jeg give den gas. Skæbnen ville så at min kvalme var så voldsom i går at heg kun kunne ligge i sengen.

 

i dag kulminerede alt i et kæmpe skænderi med min manglende hjælp, og han fik sagt at han ik gad mere, og jeg måtte tage mig af det barn alene. Han nægter at tale med mig.

 

han hader rod, og ved jo godt det stresser ham der ikke er styr på hjemmet, men jeg har aldrig prøvet at have det så skidt og være så afkræftet som de sidste 2 mdr... Hvad gør jeg?

Synes ærlig talt ikke han har ret meget forståelse for din situation.  Det er jo ikke fordi du er doven,  men fordi du er ved at ruge hans barn.  Din krop levere næring til et nyt menneske der er ved at udvikle dig, så det er vel ikke så underligt hvis du er træt. 

Han burde da kunne se din velvilje og interesse, men at du simpelthen ikke kan magte ret meget lige nu. 

Jeg kan faktisk godt følge din kæreste, graviditet er ikke en sygdom. Jeg var på barsel med nummer 1, da jeg var gravid med nummer 2 og min kæreste arbejder/arbejdede meget, så særligt til sidst var det hårdt at skulle slæbe en dreng på 10 kg op og ned af trapperne og generelt hårdt at passe ham og hus og at man ikke havde mulighed for pauser,  men jeg overlevede og det gør du nok også, hvis det bare er kasser der skal pakkes ud er jeg altså enig med din kæreste, så er det simpelthen for dårligt at du ikke får lettet røven og kommer i gang