Hvad gør vi med mormor

Her har jeg ladet det glide ud... Jeg har en 6-årig og en 3-årig. Den mindste kan ikke huske sin farmor og den ældste kan godt. 

Vi har i de sidste 2 år ikke haft kontakt med farmor, selvom hun bor i en boligblok lige overfor vores, så vi ser hende jævnligt på gaden, men hun hverken hilser eller smiler til sine børnebørn. Hun kan ikke engang sige hej til sit eget barnebarn (som kan huske hende) i bussen! 

Den ældste forstår desværre godt hvad der foregår, men farmor lader det gå ud over sine børnebørn, at hun ikke vil snakke med deres far 

Clisolka skriver:

Her har jeg ladet det glide ud... Jeg har en 6-årig og en 3-årig. Den mindste kan ikke huske sin farmor og den ældste kan godt. 

Vi har i de sidste 2 år ikke haft kontakt med farmor, selvom hun bor i en boligblok lige overfor vores, så vi ser hende jævnligt på gaden, men hun hverken hilser eller smiler til sine børnebørn. Hun kan ikke engang sige hej til sit eget barnebarn (som kan huske hende) i bussen! 

Den ældste forstår desværre godt hvad der foregår, men farmor lader det gå ud over sine børnebørn, at hun ikke vil snakke med deres far 

Sikke forfærdeligt her ville hun sjældent se dem, lige indtil jeg sagde fra overfor hendes behandling og fravær osv. Pludselig ville hun intet have med mig at gøre (hun havde allerede stødt mig bort og grunden til jeg sagde stop) men nu blev børnebørnene pludselig interessante og udspurgte min mand konstant og skrev. Og ville have de alle, undtagen mig skulle kommer over jævnligt. Det sagde vi så nej til. Har sagt nej og fra. Forholdet kan ikke reddes. Der har gennem tiden været alt for store svigt og ubehagelig opførsel fra hendes side. Prøver både at beskytte mine børn fra det jeg har været igennem og samtidig er keg ikke interesseret i at være under kontrol og hoppe med på hendes vogn så hun kan få hvad der behager og det hun vil opnå, og samtidig holde mig udenfor