Hvad gør vi med mormor

Anonym skriver:

Jeg mente du kan sige det lige ud som det er nu. At det ikke er en mulighed at invitere mormor med. Når de så når til det punkt hvor de selv begynder at stille flere og flere spørgsmål eller undre sig om hvor hun er så kan du eventuelt gå lidt mere i detaljer, ikke at sige du skal fortælle dem alt. Det er et voksen problem som børnene ikke behøver at være inden i, men når tiden er inde er selv små/få detaljer store i børns øjne.

Her bor vi selv mindre end 5 min væk fra den ene bedsteforældre og 45 min væk fra den anden. Den på 5 min væk ser vi meget sjældent, og vi har også forsøgt og prøvet længe. Overraskende nok ser på den bedsteforældre 45 min væk meget oftere end den på 5 min.. Det handler om hvem der vil og gider at tage sig tid.

Ah ja det forstår jeg, tak for forklaring, og ja det handler om hvem som vil give sig tid. Men øv det er da surt at vi ikke er mere værd i mormors øjne, men sådan har det desværre altid været

Anonym skriver:

Det er ikke en mulighed at mormor kommer hjem. Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvor lidt og hvor meget de savner. Men tænker ikke det vil gøre situationen bedre hvis de så ser hende et par gange om året pg ikke har kontakt ellers. Mormors adfærd generelt har gjort vi ikke ønsker at der skal være kontakt, at jeg ikke vil leve eller for den sags skyld lære mine børn at det er ok kun at være god nok engang imellem når mormor lige lyster og har en gevinst ud af det, og man i øvrigt skal have bestemt adfærd, hvis ikke, er man ikke velkommen. Vi har feks stået flere gange hvor alke på nær os blev inviteret, bla til julefrokoster, familue ture osv 

Jamen hvis det ikke er en mulighed. Hvad er så problemet? Så gør i ingenting ved mormor og fortæller barnet som det er - at mormor ikke kommer. 

Anonym skriver:

Ah ja det forstår jeg, tak for forklaring, og ja det handler om hvem som vil give sig tid. Men øv det er da surt at vi ikke er mere værd i mormors øjne, men sådan har det desværre altid været

Ja, man kan ikke tvinge sådan noget. Det er deres (mormorens) tab i sidste ende.

Jeg synes i skal snakke med børnene om det på deres niveau, hvad enten i genfinder kontakten eller ej er mormor en vigtig person i deres liv og bare at tro i kan lade hende gå i glemmebogen er naivt. 

Hun skal ikke være et spøgelse i jeres liv. Snak naturligt om hende - hun eksisterer jo. 

Min mands forældre fravalgte hans farfar uden nogen sinde at tale om det. De troede det kunne gå i glemmebogen men min mand har haft mange tanker men har ikke turde spørge. 

Anonym skriver:

Jamen hvis det ikke er en mulighed. Hvad er så problemet? Så gør i ingenting ved mormor og fortæller barnet som det er - at mormor ikke kommer. 

Vi fortalte hvem som kom hvilke dage, til fødselsdag, og barnet sagde intet til mormor ikke blev nævnt. Jeg var i tvivl om hvorvidt man fortsat skal undlade at nævne mormor og lade hendes eksisteret overfor børnene glide ud eller være ærlig og fortælle dem at vi ikke ser mormor mere og evt kort hvorfor uden at drage eem ind i balladen 

Anonym skriver:

Ja, man kan ikke tvinge sådan noget. Det er deres (mormorens) tab i sidste ende.

Det har du ret i 

Mariehøne123 skriver:

Jeg synes i skal snakke med børnene om det på deres niveau, hvad enten i genfinder kontakten eller ej er mormor en vigtig person i deres liv og bare at tro i kan lade hende gå i glemmebogen er naivt. 

Hun skal ikke være et spøgelse i jeres liv. Snak naturligt om hende - hun eksisterer jo. 

Min mands forældre fravalgte hans farfar uden nogen sinde at tale om det. De troede det kunne gå i glemmebogen men min mand har haft mange tanker men har ikke turde spørge. 

Tak for input, tænker det så skal falde lidt naturligt og tage en snak en dag, på en god og saglig måde 

Anonym skriver:

Tak for input, tænker det så skal falde lidt naturligt og tage en snak en dag, på en god og saglig måde 

Det skal nemlig falde naturligt og bare være i små doser. De skal bare ikke opleve at mormor er forbudt område at snakke om. 

Med mindre hun er decideret skadelig for dem ville jeg prøve ikke at snakke negativt om hende men bare sige at de voksne ikke kan finde ud af det mv så de ikke får et negativt syn men får lov at danne egne meninger. 

Vi har ikke set farmor og farfsr i et år og når mine børn (3 år) spørger siger vi at de er en smule sure på far men mest kede af det. Det er det tætteste vi kan komme en børneforklaring. Min datter spørger nu og da om de stadig er kede af det eller de snart kommer. 

Anonym skriver:

Vi fortalte hvem som kom hvilke dage, til fødselsdag, og barnet sagde intet til mormor ikke blev nævnt. Jeg var i tvivl om hvorvidt man fortsat skal undlade at nævne mormor og lade hendes eksisteret overfor børnene glide ud eller være ærlig og fortælle dem at vi ikke ser mormor mere og evt kort hvorfor uden at drage eem ind i balladen 

Okay på den måde. Jeg forstod det som "hvad med mormor til fødselsdagen når nu sønnen ytrede ønske om hendes tilstedeværelse" 

men hvis det var mig. Så ville jeg til at starte med bare lade den glide ud. Men hvis børnene en dag direkte spurgte om hvorfor mormor ikk er der. Så ville jeg fortælle sandheden på børne niveau 

Anonym skriver:

Tak for dit besyv

de virker ikke til at spekulere voldsomt og lod egentlig som om det gik ok med bare at sige, mormor kommer ikke, da der blev spurgt til fødselsdag. De virker ikke til at tænke over at mormor ikke er en del af vores liv mere, men hvis de begynder atspørge ind og undre sig må jeg finde en god måde at forklare tingene ærligt på, uden at involvere dem for meget i selve konflikten 

Sådan som du beskriver jeres forhold og hendes opførsel, så er de bedre tjent uden - også til en fødselsdag og også selvom de selv nævner hende. Så kan de få sandheden i bidder efterhånden som de bliver større.