Hvorfor fortælle manden det må en sjov måde?

Troldemommi skriver:

Det forstår jeg heller ikke, syntes det virker total overfladisk at det ligesom skal arrangeres for faderen, herregud, hvad med at åbne munden og fortæl ham det eller tag testen sammen. 

 

Jeg forstår nok ikke, at det kan udløse irritation eller afstandtagen, at forskellige kvinder griber ting forskelligt an. Overfladisk? - ligesom at fri til sin kæreste på en særlig måde i stedet for bare at spørge? 

Jeg må indrømme, der skal mere alvorlige emner på banen for at hidse mig op. Hvis manden bliver glad, og budskabet trænger igennem, er det da folks egen sag. 

Jeg bliver nok heller aldrig typen der finder på noget sjovt. Far havde som sædvanlig meget arbejde, hvoraf 2 døgn var vildt hårde og jeg ville ikke "belaste" ham med tanken om at skulle være far.. så da de to døgn var gået (efter jeg havde testet positiv, kastede jeg op i bilen og blev ligesom nød til at fortælle ham det...:-)

Jeg købte en "i love daddy" sut, og gav ham den i gave da han kom hjem fra arbejde. Efter 2 års forsøg på at lave en baby, og en - ud af det blå - positiv test, så kunne jeg ikke få mig selv til at ringe og fortælle det, og jeg ville så gerne se hans ansigt når han fik gaven. Og hans ansigt vil jeg aldrig glemme . Efter at jeg utallige gange slukøret måtte vise ham negative test, så måtte jeg bare smøre lidt fløde på lykken. 

Sprit25 skriver:

Hvorfor ikke bare fortælle ham det?

Jeg har nu læst mange tråde, hvor flere og flere ønsker at fortælle deres mand på en "sjov" måde at de er gravide. 

Jeg forstår det ikke Vi var nok lidt kedelige og vi testede næsten sammen. Jeg sagde inden vi gik i seng at jeg ville teste om morgen også vågnede jeg tidligt og testede. Ikke mere ikke mindre. 

 

Jer der har fortalt på sjove måde: Hvorfor?

Jeg forstår den heller ikke lige helt i forhold til at fortælle manden det. Måske til omverdenen og de øvrige familie medlemmer. Men faren skal bare have det hurtigt at vide hvis ikke man tester sammen.

Her kan jeg huske at jeg gik og hobede på at skulle fortælle min kæreste det på en sød og romantisk måde, men da jeg endelig blev gravid med den første efter fertilitetsbehandling  så græd jeg bare som pisket og fik vist bare fremstammet at han skulle være far. 

Her anden gang græd jeg også, men det var mere en afmagt og frustration, baby var slet ikke planlagt og væk fløj drømmen om at nå atfærdiggøre min uddannelse samt bryllupsplaner blev udskudt.. så der fik jeg bare råbt lidt af manden  

Nu vi dog overlykkelige og glæder os til lillebrors ankomst om 11 uger + -

Folk er forskellige.

Men hvorfor ikke?

Hvorfor skal man tage det som en dagligdags ting? Det er det jo ikke. Hvad man trives bedst med  avhænger vel af, hvad slags indbyrdes forhold, man har, og hvordan man ellers er som person.

Jeg køpte de minste babysokker, jeg kunne finde og gav til manden. Vi havde bestemt os for, at vi ville have børn,  så jeg visste jo, at han ville blive glad. Jeg har det ikke godt med at tage hul på store, alvorlige samtaleemner, så for mig gav det mig en åbning på samtalen. Han mødte på arbejde kl 6 om morgenen på den tid, så det var ikke sådan, at vi stod op og testede sammen. (Kunne faktisk ikke falde mig ind at gøre, uanset). Men sådan er jeg. 

Sprit25 skriver:

Hvorfor ikke bare fortælle ham det?

Jeg har nu læst mange tråde, hvor flere og flere ønsker at fortælle deres mand på en "sjov" måde at de er gravide. 

Jeg forstår det ikke Vi var nok lidt kedelige og vi testede næsten sammen. Jeg sagde inden vi gik i seng at jeg ville teste om morgen også vågnede jeg tidligt og testede. Ikke mere ikke mindre. 

 

Jer der har fortalt på sjove måde: Hvorfor?

Fordi det er specielt og ikke noget der sker hver dag. 

Jeg gjorde det på en sjov måde og bi fortalte farmor det på en sjov måde. Fordi det er sjovt. 

AnoMom skriver:

Fordi det er specielt og ikke noget der sker hver dag. 

Jeg gjorde det på en sjov måde og bi fortalte farmor det på en sjov måde. Fordi det er sjovt. 

 

Jeg kan sagtens forstå det med bedsteforældrene men med manden, den fanger jeg ikke. Nok fordi for os er de begge gange kommet spm "overraskelser". Samtidig er jeg virkelig dårlig til at holde på hemmeligheder for min mand! Så hvis jeg ikke måtte fortælle ham at jeg var gravid! Det kunne jeg slet slet ikke

Sprit25 skriver:

Hvorfor ikke bare fortælle ham det?

Jeg har nu læst mange tråde, hvor flere og flere ønsker at fortælle deres mand på en "sjov" måde at de er gravide. 

Jeg forstår det ikke Vi var nok lidt kedelige og vi testede næsten sammen. Jeg sagde inden vi gik i seng at jeg ville teste om morgen også vågnede jeg tidligt og testede. Ikke mere ikke mindre. 

 

Jer der har fortalt på sjove måde: Hvorfor?

Det har også undret mig

her har jeg bare sagt det, første gang var en upser, så der ringede jeg til ham på arbejdet helt i chok, anden gang var planlagt, der testede jeg bare på testdagen fortalte ham glad at den var der. Tredje gang var ikke som sådan planlagt, men vi var enige om at vi gerne ville have en mere så vi tog det afslappet, der testede jeg fordi jeg havde fornemmelsen af at jeg var gravid og så ringede jeg til ham og sagde det.

Sprit25 skriver:

Jeg kan sagtens forstå det med bedsteforældrene men med manden, den fanger jeg ikke. Nok fordi for os er de begge gange kommet spm "overraskelser". Samtidig er jeg virkelig dårlig til at holde på hemmeligheder for min mand! Så hvis jeg ikke måtte fortælle ham at jeg var gravid! Det kunne jeg slet slet ikke

Vores søn var også en "overraskelse". Bestemt ikke planlagt. jeg boede ikke sammen med faren. 

Det er jo også fair nok at du ikke forstår det. Men hvorfor er det så vigtigt for dig at forstå hvorfor andre mennesker gør det på den måde fordi du ikke selv gør?  

Mor og meget mere skriver:

Jeg forstår nok ikke, at det kan udløse irritation eller afstandtagen, at forskellige kvinder griber ting forskelligt an. Overfladisk? - ligesom at fri til sin kæreste på en særlig måde i stedet for bare at spørge? 

Jeg må indrømme, der skal mere alvorlige emner på banen for at hidse mig op. Hvis manden bliver glad, og budskabet trænger igennem, er det da folks egen sag. 

Jeg bliver da ikke irriteret, det må de da selv om, jeg syntes bare ikke sådan en oplevelse ligefrem skal være sjov, men mere bare Stort, sorry men jeg forstår det ikke.