Hvorfor fortælle manden det må en sjov måde?

Hvorfor ikke bare fortælle ham det?

Jeg har nu læst mange tråde, hvor flere og flere ønsker at fortælle deres mand på en "sjov" måde at de er gravide. 

Jeg forstår det ikke Vi var nok lidt kedelige og vi testede næsten sammen. Jeg sagde inden vi gik i seng at jeg ville teste om morgen også vågnede jeg tidligt og testede. Ikke mere ikke mindre. 

Jer der har fortalt på sjove måde: Hvorfor?

Min kæreste ytrede første gang at han synes jeg godt kunne have gjort lidt mere ud af at fortælle ham det 

Var så også så meget oppe at køre at jeg nærmest smed testen i hovedet på ham. 

Anden gang fik han den i adventsgave 4 dage efter jeg testede positivt 

Sprit25 skriver:

Hvorfor ikke bare fortælle ham det?

Jeg har nu læst mange tråde, hvor flere og flere ønsker at fortælle deres mand på en "sjov" måde at de er gravide. 

Jeg forstår det ikke Vi var nok lidt kedelige og vi testede næsten sammen. Jeg sagde inden vi gik i seng at jeg ville teste om morgen også vågnede jeg tidligt og testede. Ikke mere ikke mindre. 

 

Jer der har fortalt på sjove måde: Hvorfor?

Jeg kan ikke svare på det, herhjemme er vi også fælles om det, er faktisk trist over at jeg denne her gang kommer til at kende svaret før ham, fordi jeg skal have taget blodprøve (vi er i behandling) og skal ringe for svar før han er hjemme - gad godt det kunne foregå via medhør på telefonen, men det er nu engang er vilkår, og svaret (vi krydser) er trods alt det vigtigste.. - men ingen vi kom i behandling og et par gange har troede den var der, der har vi testet sammen.. 

Så nej jeg forstår det ikke, det ville min mand eller ikke kunne.. til gengæld ser vi frem at skulle overraske familien når den tid kommer længere henne i en evt. Graviditet..

Jeg var kun gået 14 dage over tid også støtte jeg mit bryst ind i noget på arbejde jeg skreg og græd på samme tid og det har jeg aldrig gjordt før og jeg havde kun lige haft smit p-pillerne i 3 mdr så jeg viste min mens kunne være forsinket jeg købte en test med hjem og den var positiv mand kom ind af døren lige da jeg havde tjekket var lige før jeg ventede ham ud af døren igen fordi jeg var så glad 

Her hjemme var det meningen Jeg ville fortælle ham det på en lidt sjov måde ved at vække ham med at hviske den glædelige nyhed til ham i sengen men endte med at måtte kalde på ham om morgenen da jeg havde taget testen fordi jeg ikke selv kunne forstå at der faktisk var 2 streger på og ikke mig der så dobbelt 

For nogen er det jo bare en umulighed, da man jo helst vil bruge morgenurin, manden tager måske på arbejde tidligt, eller man får det konstateret ved en læge fordi man troede det var noget andet. Der kan være tusinde grunde til at han ikke lige er der, så synes jeg godt det kan serveres sjovt eller på en anderledes måde end bare tørt konstaterende "du skal være far".

Hmm jeg er åbenbart ikke særlig kreativ for har bare sagt det. Vi har ikke testet sammen, har ligesom aldrig været relevant eller på tale måske fordi to af dem er ups'er, en var lige efter vi havde mistet og der var ikke meget glæde i en positiv test selvom vi forsøgte og måske også fordi vi ikke har prøvet mere end en cyklus de to gange vi prøvede. 

Jeg ville ikke kunne gå og vente flere dage fx, eller bare en time efter han kom hjem, ville føle mig som verdens største løgner hvis jeg vidste noget der var så skelsættende og han ikke vidste det. 

Sprit25 skriver:

Hvorfor ikke bare fortælle ham det?

Jeg har nu læst mange tråde, hvor flere og flere ønsker at fortælle deres mand på en "sjov" måde at de er gravide. 

Jeg forstår det ikke Vi var nok lidt kedelige og vi testede næsten sammen. Jeg sagde inden vi gik i seng at jeg ville teste om morgen også vågnede jeg tidligt og testede. Ikke mere ikke mindre. 

 

Jer der har fortalt på sjove måde: Hvorfor?

Tja, hvorfor ikke? Nogle er mere fantasifulde eller romantisk anlagte end andre, og hvis de kan få lidt ekstra kulør på oplevelsen ved at servere nyheden på en sjov måde, er det vel superfint for dem. 

1. gang fandt jeg ud af, jeg var gravid, på min mands 25-årsfødselsdag. Det var første gang i mit liv, jeg tog en graviditetstest, og jeg tror måske, de var mindre pålidelige dengang, så jeg troede ikke helt på det, før jeg havde været omkring lægen samme dag. Jeg købte "Et barn bliver til" i ekstra fødselsdagsgave til min mand, og hans ansigtsudtryk - fra manglende forståelse til en brik, der faldt på plads og endelig til total jubel - glemmer jeg aldrig. Det var altså en noget mere festlig reaktion end hvis jeg blot havde sagt det til ham. 

Anden gang kan jeg vitterlig ikke huske, så jeg har nok bare sagt det (eller jubelråbt) det til ham. Og tredje gang var det ikke noget, vi på nogen måde håbede eller forventede, snarere en dum mistanke, jeg håbede at få afkræftet med en test, så da var det i første omgang gråd og panik, jeg serverede nyheden med. 

Jeg har så absolut en tydeligere erindring om første gang end de to næste, ikke mindst grundet måden, han fik besked på, så det har da afgjort haft betydning, at det blev annonceret på en lidt opfindsom facon. 

Joanhs skriver:

For nogen er det jo bare en umulighed, da man jo helst vil bruge morgenurin, manden tager måske på arbejde tidligt, eller man får det konstateret ved en læge fordi man troede det var noget andet. Der kan være tusinde grunde til at han ikke lige er der, så synes jeg godt det kan serveres sjovt eller på en anderledes måde end bare tørt konstaterende "du skal være far".

Kan godt følge dig i det du skriver, herhjemme køre manden kl. 4.30 og er hjemme 11-12 timer senere.. 

Men de gange vi har troede den var der, har vi valgt at trække den de ekstra dage det nu har handlet om, for at det blev weekend (det har i vores tilfælde handlet om 2-3 dage), fordi det simpelthen bare har været en oplevelse vi gerne ville have sammen, mindst lige så meget af den grund at det er rigtig rart at være sammen, når tingene ikke rigtig vil lykkes, og man står der med en negativ test, og en drøm der ikke blev opfyldt, så er det rigtig rart at kunne kramme, og ikke gå alene hele dagen - og jeg skal lige understrege at her er det både min mand og jeg der venter på en positiv test..

Men ja vi er forskellige som mennesker, og derfor træffer vi også forskellige valg - der er jo også nogen der mener VI er gravide, herhjemme er det MIG der er gravid (når det en dag lykkes) og min MAND der skal være far - men vi glæder os begge lige meget..  

Sprit25 skriver:

Hvorfor ikke bare fortælle ham det?

Jeg har nu læst mange tråde, hvor flere og flere ønsker at fortælle deres mand på en "sjov" måde at de er gravide. 

Jeg forstår det ikke Vi var nok lidt kedelige og vi testede næsten sammen. Jeg sagde inden vi gik i seng at jeg ville teste om morgen også vågnede jeg tidligt og testede. Ikke mere ikke mindre. 

 

Jer der har fortalt på sjove måde: Hvorfor?

Det forstår jeg heller ikke, syntes det virker total overfladisk at det ligesom skal arrangeres for faderen, herregud, hvad med at åbne munden og fortæl ham det eller tag testen sammen.