Angst

Andre der har angst, der vil skrive / dele erfaring ?

Jeg lider af angst socialfobi og generaliseret angst. Hvad vil du vide?

Saphiira skriver:

Jeg lider af angst socialfobi og generaliseret angst. Hvad vil du vide?

Jeg har generaliseret angst og panik angst, får du medicin ?

hvornår ser du angsten ? 

Jeg er lige blevet udredt og har fået diagnoser e for få uger siden men har prøvet overbevise mig selv om at det er løgn, men jeg har fået det rigtig skidt nu 

Anonym skriver:

Jeg har generaliseret angst og panik angst, får du medicin ?

hvornår ser du angsten ? 

Jeg er lige blevet udredt og har fået diagnoser e for få uger siden men har prøvet overbevise mig selv om at det er løgn, men jeg har fået det rigtig skidt nu 

Jeg har været på medicin, men jeg er stoppet

Min angst er faktisk der on/off hele dagen.. 

Nogle gange har jeg svært ved at se, at det er angst, og har faktisk bare troet det var mig.

Min angst er ofte højst, hvis jeg skal nogle bestemte ting. fx. har jeg noget med offentligt transport.

Derudover så får jeg meget angst ud fra, hvordan jeg er socialt. Er altid bange for, jeg dummer mig og kommer i centrum.

Derudover har jeg meget angst for angsten (forventningsangst), og det er nok det der fylder allermest.

Det er nok de primære ting, jeg lige kan komme i tanke om.

Jeg har dog været i et gruppeforløb, og har lært nogle teknikker til at håndtere min social fobi. Det har hjulpet en del. Det er dog ikke altid, jeg kan bruge dem, men det sker.

Saphiira skriver:

Jeg har været på medicin, men jeg er stoppet

Min angst er faktisk der on/off hele dagen.. 

Nogle gange har jeg svært ved at se, at det er angst, og har faktisk bare troet det var mig.

Min angst er ofte højst, hvis jeg skal nogle bestemte ting. fx. har jeg noget med offentligt transport.

Derudover så får jeg meget angst ud fra, hvordan jeg er socialt. Er altid bange for, jeg dummer mig og kommer i centrum.

Derudover har jeg meget angst for angsten (forventningsangst), og det er nok det der fylder allermest.

Det er nok de primære ting, jeg lige kan komme i tanke om.

Jeg har dog været i et gruppeforløb, og har lært nogle teknikker til at håndtere min social fobi. Det har hjulpet en del. Det er dog ikke altid, jeg kan bruge dem, men det sker.

Meget af det du skriver kan jeg genkende 

jeg er meget svag psykisk lige pt, hat mange dårlige oplevelser og traumer fra min barndom jeg er eks enormt mange for at støde på min kro og bare tanken så starter rouletten. 

Hvordan klare du det uden medicin ?

Jeg lider af panikangst, hvilket nu også har resulteret i socialangst (hvilket resulterede i jeg nu har måtte stoppe min uddannelse). 

Jeg er lige blevet tilmeldt jobcenter hvor de er helt vilde efter at få mig ind i distrikt psykiatrien. (Det er jeg så helt imod, hverken jeg eller min psykolog mener jeg hører til der). Jeg går til psykolog hver fjortene dag, hvilket jeg er meget glad for. 

Personligt tror jeg ikke på medicin kan hjælpe mig med at få det godt. Jeg er af den opfattelse at medicin er til at dæmpe symptomer som dækker over noget langt dybere, der bør bebrejdes og arbejdes aktivt med f.eks via psykolog. (Medicin vil jeg kun tage, hvis jeg en dag kommer så langt ud at jeg ikke føler livet er værd at leve.) 

Du er velkommen til at skrive. 

Anonym skriver:

Andre der har angst, der vil skrive / dele erfaring ?

Mit barn har angst ( skolevægring / seperations angst ) det har været en rigtig hård periode for os alle og jeg har i den forbindelse Selv haft nogle angst anfald . Tror desværre også det har sat sig til noget angst , jeg fravælger rigtig meget i øjeblikket . Har svært ved at være social .

Tystys14 skriver:

Jeg lider af panikangst, hvilket nu også har resulteret i socialangst (hvilket resulterede i jeg nu har måtte stoppe min uddannelse). 

Jeg er lige blevet tilmeldt jobcenter hvor de er helt vilde efter at få mig ind i distrikt psykiatrien. (Det er jeg så helt imod, hverken jeg eller min psykolog mener jeg hører til der). Jeg går til psykolog hver fjortene dag, hvilket jeg er meget glad for. 

Personligt tror jeg ikke på medicin kan hjælpe mig med at få det godt. Jeg er af den opfattelse at medicin er til at dæmpe symptomer som dækker over noget langt dybere, der bør bebrejdes og arbejdes aktivt med f.eks via psykolog. (Medicin vil jeg kun tage, hvis jeg en dag kommer så langt ud at jeg ikke føler livet er værd at leve.) 

Du er velkommen til at skrive. 

Kan på en måde godt følge dig, og så alligevel.

jeg startede med at snakke med egen læge der vurderede angst, som sendte mig på psyk, fordi jeg ud fra lægen er ret hårdt ramt så han var i tvivl om hvilken behandling der var bedst nu og her.

Jeg står som sagt uden netværk.

Jeg gpr til psykolog hver uge og jeg magter det ikke så hver anden gang er jeg der ikke..

jeg er selv lige stoppet i skole fordi jeg ikke magter det, koncentreret er heldigvis forstående og jeg er fritaget i en periode for aktivering, og om 14 dage skal jeg beslutte om jeg vil snakke med en psykolog der nede også ellers skal jeg i aktivering 3 dage om ugen  jeg magter ikke flere mennesker, og slet ikke nye mennesker. 

Jeg er meget bange for angst, og det gør mig panisk - derfor jeg tvivler på det medicin

men jeg er ædt op inden i 

Anonym skriver:

Meget af det du skriver kan jeg genkende 

jeg er meget svag psykisk lige pt, hat mange dårlige oplevelser og traumer fra min barndom jeg er eks enormt mange for at støde på min kro og bare tanken så starter rouletten. 

 

Hvordan klare du det uden medicin ?

I starten var jeg også nødt til at have medicin, men så blev jeg gravid og trappede ud af det... Og jeg fik det faktisk bedre af det.. 

Kunne bedre fokusere på mig selv og bedre energi, og så begyndte jeg i gruppeterapi, hvor jeg bedre kunne forstå min angst og lærte teknikker til at håndtere den. Det har virkelig gjort meget.

Dog har jeg brug for psykolog lidt on/off, når jeg har været meget stresset, og angsten så er blevet værre..

Min angst bunder også i dårlige oplevelser og traumer fra barndommen, desværre.

Anonym skriver:

Mit barn har angst ( skolevægring / seperations angst ) det har været en rigtig hård periode for os alle og jeg har i den forbindelse Selv haft nogle angst anfald . Tror desværre også det har sat sig til noget angst , jeg fravælger rigtig meget i øjeblikket . Har svært ved at være social .

Stakkels barn og jer 

her er det også kommentar noget andet, jeg kunne ikke ha undgået det.. men min mor er så også fuldstændig hjernevasket.. mine 2  storebrødre passede mig hele min barndom og jeg måtte INTET, de ville han jeg sku sidde på mit værelse hele dagen . Det resulterede i ar jeg begyndte stikke af, og da jeg var 15 var jeg fuld hver dag og tog mange stoffer, min ene storebror som er 3 år ældre begyndte at blive voldig overfor mig og jeg var virkelig langt nede. Jeg er 21 nu og tager ikke stoffer mere, men drikker ofte med nogle bekendte (jeg er ikke alkoholikkee)