En form for psykisk vold?!

Anonym skriver:

Nej jeg har ikke meldt det, for det er jo flere år tilbage det er sket! :/ Han har ikke rørt mig i 3 år, men mere den psykiske vold.

Det skal stadig meldes også skal du flytte. Politiet gør nok ikk noget ved det fordi det er flere år siden. Men når du går - for det gør du! - så kan jeg godt frygte en reaktion fra ham også det godt at der ligger en anmeldelse på ham. 

Anonym skriver:

Nej børnene høre det ikke. Det kunne han ikke finde på at sige foran dem. Han mener det i afmagt fordi det er så hårdt. Han er nu sød ved dem, læser historier og hjælper dem med alt,  det er mere mig han er kold overfor. 

 

Er glad for at du siger at det ER psykisk vold for jeg er selv i tvivl ind imellem fordi det kun sker ind imellem og ikke konstant. 
Resten af tiden har vi det fint sammen. Men jeg stoler aldrig 100 procent på ham fordi han kan vende på en tallerken

Ganske enkelt råd:

Vær aldrig sammen med en, du ikke stoler på 100%!

Så enkelt er det. Ja, nogen gange så viser det sig, at man ikke kan stole på folk. Også skal man tage bestik af situationen. Hvis man ikke ved, om han vil dig det bedste 100% af tiden - skal skal du ikke være sammen med ham. Man skal ikke være sammen med en, som man tror 1% på kunne slå dig. 

Så du skal væk! 

Jeg siger det med kærlighed, for jeg har også været i et nedbrydende forhold. Vi var dårlige for hinanden, og jeg ville ikke kan det bedste 100% af tiden. Også var jeg jo heller ikke god for ham. Det kaldes et destruktivt forhold - ikke et sundt forhold.

CBbaby skriver:

Ganske enkelt råd:

Vær aldrig sammen med en, du ikke stoler på 100%!

 

Så enkelt er det. Ja, nogen gange så viser det sig, at man ikke kan stole på folk. Også skal man tage bestik af situationen. Hvis man ikke ved, om han vil dig det bedste 100% af tiden - skal skal du ikke være sammen med ham. Man skal ikke være sammen med en, som man tror 1% på kunne slå dig. 

Så du skal væk! 

Jeg siger det med kærlighed, for jeg har også været i et nedbrydende forhold. Vi var dårlige for hinanden, og jeg ville ikke kan det bedste 100% af tiden. Også var jeg jo heller ikke god for ham. Det kaldes et destruktivt forhold - ikke et sundt forhold.

 

 

Tak for det gode svar! ☺️ Vil du fortælle lidt om dit tidligere forhold ? Og hvor er du nu

Anonym skriver:

Nej børnene høre det ikke. Det kunne han ikke finde på at sige foran dem. Han mener det i afmagt fordi det er så hårdt. Han er nu sød ved dem, læser historier og hjælper dem med alt,  det er mere mig han er kold overfor. 

 

Er glad for at du siger at det ER psykisk vold for jeg er selv i tvivl ind imellem fordi det kun sker ind imellem og ikke konstant. 
Resten af tiden har vi det fint sammen. Men jeg stoler aldrig 100 procent på ham fordi han kan vende på en tallerken

Jeg tror hvis du spørger børn af voldelige parforhold, så er der ingen der vil sige at de ikke påvirkes.

Du forgifter dine børn ved at være sammen med den mand. Du kalder det selv ekstrem kulde. At skulle stå op og spise morgenmad sammen og så tro at børnene ikke bemærker det - det er lidt naivt

flygt!   For pokker flygt. Om du sp skal overleve i en køjesenge på et krisecenter. Det er bedre og mere trygt psykisk ... og fysisk

Anonym skriver:

Jeg mener selv jeg var strid i starten og det var jeg altså. Der var han nærmest passiv og kom altid krybende tilbage.

Ja og som sagt er det jo ikke fordi det er sådan her hele tiden. Og han har slået mig 3 gange over 11 år, så volden er jo ikke konstant. Jeg tror jeg har mistet mit selvværd og en smule nedbrudt- derfor kommer jeg til at tilgive igen og igen, selvom jeg inderst inde havde tænkt mig at gå. Jeg har ingen at gå til, ingen hjælp, børnene oplever kun en trykket stemning en gang om ugen og det er ikke holdbart. De er aldrig hjemme når vi skændes osv. ellers også sover de og jeg er selvfølgelig bange for at de vågner og bliver kede . Derfor jeg bare forholder mig tavs og så snakker vi bare ikke til hinanden resten af aftenen og går i seng med en voldsom kulde imellem os. 

3 gange på 11 år er 3 gange for meget. Det er tid til at sige stop. 

Jullesnulle skriver:

Jeg tror hvis du spørger børn af voldelige parforhold, så er der ingen der vil sige at de ikke påvirkes.

Du forgifter dine børn ved at være sammen med den mand. Du kalder det selv ekstrem kulde. At skulle stå op og spise morgenmad sammen og så tro at børnene ikke bemærker det - det er lidt naivt

flygt!   For pokker flygt. Om du sp skal overleve i en køjesenge på et krisecenter. Det er bedre og mere trygt psykisk ... og fysisk

Det er fuldstændig sandt.. jeg er ikke bange for ham som sådan. Vi ejer en vila sammen og bil så det skal der jo styr på også men det er det nok nogle der gerne vil hjælpe med 

Miti's mama skriver:

3 gange på 11 år er 3 gange for meget. Det er tid til at sige stop. 

Det er også helt rigtigt.. �� 

Nogle herinde der har været på krisecenter ?

Det er vist kørt af sporet for længe siden. 

Kender intet til krise centre.  

Hvad med at få sendt ham til en psykolog?  Selvbetjenings psykologer har ikke lang ventetid. Af hvad jeg hurtigt læste er det når han selv bliver presset.  Så du det " nemmeste " offer.  

Jeg siger ikke jeg syntes du skal blive. Men en vis behandling skal der vist til for at i kan samarbejde med børnene. 

Anonym skriver:

Nej børnene høre det ikke. Det kunne han ikke finde på at sige foran dem. Han mener det i afmagt fordi det er så hårdt. Han er nu sød ved dem, læser historier og hjælper dem med alt,  det er mere mig han er kold overfor. 

 

Er glad for at du siger at det ER psykisk vold for jeg er selv i tvivl ind imellem fordi det kun sker ind imellem og ikke konstant. 
Resten af tiden har vi det fint sammen. Men jeg stoler aldrig 100 procent på ham fordi han kan vende på en tallerken

Jeg har lige boet på krisecenter i 8 mdr med mine 2 børn. Træk lidt fra og læg lidt til, så er det vores historie om igen. Dine børn bliver ødelagt. Jeg ved fra mig selv, drt der fik mig til og kunne gå endelig, var den tanke.... at mine børn bliver ødelagt hvis jeg ikke gør noget ved situationen. 

Vi flyttede fra krisecenteret i forgårs,  i de 8 mdr er mine børn bare BLOMSTRET! Jeg troede jeg havde glade børn før, men at se dem nu, drt bekræfter mig i at jeg gjorde det rigtige ! 

Jeg håber og ønsker at du snart vil være i stand til og pakke og gå , men jeg kender til din frygt og bekymringer. Det var de samme der fik mig til og blive i 7 år. 

Du vil ikke fortryde at forlade ham og tage børnene med. Men du vil fortryde og lade dem vokse op i det miljø de er tilbudt pt . 

Du har min dybeste medfølelse, men du skal have fundet dit indre Jeg frem nu, og stå op for dit og dine børns liv! Held og lykke