Kan I seriøst hjælpe mig??

Rockertand skriver:

Jeg ser en del psykisk syge i mit arbejde, og jeg tænker helt ærligt, at han burde få en diagnose (skal ikke forstås nedsættende eller spottende). Jeg tænker over i en medfødt diagnose, som er blevet åbenlyst behandlingskrævende.

Jeg tror ikke, at du får ham til læge eller psykolog, for han ejer ikke evnen til at se problematikkern.

Du skal nå til erkendelsen, at du ikke kan redde ham eller gøre eller sige noget, som får det hele til at blive bedre. Du skal arbejde på at blive et helt menneske igen, som ikke er nedbrudt og ødelagt......og det kan du ikke gøre sammen med ham. Han er skadet, og det er formentligt ikke engang hans skyld, men han skal også have muligheden for at komme videre og få det bedre - det vil aldrig ske, når tingene er som nu, og det vil heller ikke ændre sig til det bedre over tid.

Søg hjælp til dig og børnene, Mødrehjælpen, "Hjælp Danmark" eller hvor du ser muligheder.

Altså han har haft en rigtig rar og tryg barndom men altså hans far kan også blive meget hurtig sur og er mega stædig. Jeg har også haft mine ture med ham. Han far og mor siger at han har ændret sig negativt efter at han har været inde i den kongelig livgarde. Det var som om at der var noget der gjorde noget ved ham. Og så blev han også sparket i ryggen og gik med det i meget lang tid inden han gik til lægen og faktisk skulle opereres. Hans far har tit sagt til ham at han skal prøve at gå til psykolog men det vil han ikke. Han har oplevet hans far meget syg hvor han faldt om med hjertestop og blev opereret. Hans far og mor mener at de aldrig skulle havde ladet ham se hans far ligge der med alle slanger osv på sygehuset efter operationen. Jeg ved ikke om nogen af de ting har gjort noget ved ham måske... Jeg ved bare at vores forhold bliver værre og værre for hver dag der går..

Nel skriver:

Det er ikke dig den er gal med. Bliv ved med at tro på det. Jeg ved godt "hvem" du er, altså jeg kan godt huske nogle af dine andre debatter. Du skal bare væk fra ham og hans familie. Det er uoverskueligt lige nu og det vil være hårdt arbejde at finde fodfæste igen, men tænk samtidig over hvor stærk du har skulle være, for at kunne klare dig i det forhold? Dit liv kan blive så meget bedre, jeg bliver vred og ked af det på dine vegne, når jeg læser om hvordan du lever. Din mand er manipulerende og dybt egoistisk, det er IKKE dig der er noget galt med.

Som en anden har foreslået, så ring til mødrehjælpen. Jeg tror du har brug for nogen der kan guide dig i det her.

Stort knus herfra

Han har tit sagt at det er mig der er egoistisk  fordi jeg ikke vil kæmpe for vores forhold mener han. Han mener at jeg ikke tænker på børnene for det er mega synd for dem at vi skændes så meget siger han. Men det er jo lige netop det jeg gør....jeg kan bare ikke tage skridtet 

Omsorgsgiver skriver:

Altså han har haft en rigtig rar og tryg barndom men altså hans far kan også blive meget hurtig sur og er mega stædig. Jeg har også haft mine ture med ham. Han far og mor siger at han har ændret sig negativt efter at han har været inde i den kongelig livgarde. Det var som om at der var noget der gjorde noget ved ham. Og så blev han også sparket i ryggen og gik med det i meget lang tid inden han gik til lægen og faktisk skulle opereres. Hans far har tit sagt til ham at han skal prøve at gå til psykolog men det vil han ikke. Han har oplevet hans far meget syg hvor han faldt om med hjertestop og blev opereret. Hans far og mor mener at de aldrig skulle havde ladet ham se hans far ligge der med alle slanger osv på sygehuset efter operationen. Jeg ved ikke om nogen af de ting har gjort noget ved ham måske... Jeg ved bare at vores forhold bliver værre og værre for hver dag der går..

 

Nu er jeg lidt hård. Lige nu er det ikke dit "job" at forstå ham, finde grunden og undskylde ham. Lige nu er det dit "job" at sørge for en tryg base til dine børn, sørge for de er i trivsel og har rammerne til at være i trivsel. 

De rammer er der ikke lige nu, for du er bange for at blive smidt ud, du er bange for hans reaktion hvis du ikke fravælger dine børns behov og fortsat nusser ham på sofaen når han skal sove. Du er gået med på en del af tanken om du kører ham ned og har endda en svigermekanik som skyder med skarpt efter dig. Dine børn ved du er bange/utryg, dine børn ved du der er psykisk vold i deres familie (ikke med de ord og de ville formodentlig fortælle om noget konkre alla: mor skal nusse far ellers bliver han sur og så skynder mor sig tilbage til ham). Dine børn har ikke de optimale rammer for at udvikle sig lige nu, ikke fordi du fejler eller han fejler, men fordi stemningen fejler. 

Det er super svært at gå, det er super svært at tage det skridt. Men der bedste du kan gøre for hele din familie: dig selv, dine børn og også din kæreste er at finde de absolut sidste kræfter og søg hjælp, søg hjælp til at komme væk, måske er det kun for en periode måske er det for altid. Ingen af jer har det godt i de rammer lige nu og du har lidt kræfter ellers havde du ikke skrevet her, find dem og brug dem. 

Omsorgsgiver skriver:

Han har tit sagt at det er mig der er egoistisk  fordi jeg ikke vil kæmpe for vores forhold mener han. Han mener at jeg ikke tænker på børnene for det er mega synd for dem at vi skændes så meget siger han. Men det er jo lige netop det jeg gør....jeg kan bare ikke tage skridtet 

Men hold fast i de ting, som folk herinde har skrevet. Der er en grund til, at ingen skriver at det er din skyld og at din mand har ret. For det passer ikke og han manipulerer med dig, når han får dig til at tro, at du er den skyldige.

Du har gjort hvad du kunne og nu bruger du dine sidste kræfter på at komme væk fra ham, du skal ikke længere lytte til hvad han siger eller prøve at "redde forholdet" - jeg ser ikke noget forhold der kan reddes, DU skal reddes. Du skal kun tænke på dig selv og dine børn, nu er det tidspunktet hvor du godt må være egoistisk. Du skal ikke ofre dit liv på at tilfredsstille ham. 

Søde du.. du skulle være gået for længst  jeg har fulgt med i flere år, og altid været bekymret for dig.. 

søg et krisecenter for hjælp hvis du ikke føler dit sparsomme netværk kan hjælpe dig. Fuck økonomi! Det skal nok gå!! Bare kom væk, lov mig det 

Nej vi kan desværre ikke hjælpe dig 

For lige meget hvad vi siger eller råder dig til er jeg overbevist om du stadig bliver ved ham  osse selv om dine børn før en dårlig opvækst hvor far er meget vigtigere ind dem og hvor mor altid er trist

Selvfølgelig syntes vi alle du burde gå men igen det er dit valg 

Der er ingen undskyldning for hans opførsel overhovedet 

anna111 skriver:

Nej vi kan desværre ikke hjælpe dig 

For lige meget hvad vi siger eller råder dig til er jeg overbevist om du stadig bliver ved ham  osse selv om dine børn før en dårlig opvækst hvor far er meget vigtigere ind dem og hvor mor altid er trist

 

Selvfølgelig syntes vi alle du burde gå men igen det er dit valg 

Der er ingen undskyldning for hans opførsel overhovedet 

Gud hvor er du dog støttende 

nu er hun endelig kommet til en fornuftig erkendelse og siger ligeud at selvtillid og selvværd spænder ben for hende. Flot at du så lige sætter en ekstra stor fed streg under hvor svag hun er og hvor lidt du tror på hende. Det skal helt sikkert nok gøre noget godt for hende.. 

Mor11 skriver:

Gud hvor er du dog støttende 

nu er hun endelig kommet til en fornuftig erkendelse og siger ligeud at selvtillid og selvværd spænder ben for hende. Flot at du så lige sætter en ekstra stor fed streg under hvor svag hun er og hvor lidt du tror på hende. Det skal helt sikkert nok gøre noget godt for hende.. 

Jeg kunne sagtens komme med en masse støttede ord som jeg har prøvet i mange af de andre indlæg men det hjælper tydeligvis ikke 

Jeg syntes det er vildt synd for hende han har haft mange år til at kunne nedbryde hende og man går ikke bare lige fra en person man har været sammen med i så mange år det er rigtig svært og hårdt og der er mange ting i det bla økonomi mange siger det ikke betyder noget men vis man skal gå har man ofte brug for at have styr på noget af fundamentet i hovedet ellers har man endnu sværere ved at få sug selv til at gå. 

Og jeg mener virkelig han køre så hårdt psykisk på hende hun burde ringe til et krigsecenter og få den hjælp hun har brug for så hende og børnene kan få det godt igen 

Men hun er selv nød til at indse at andre ikke kan gøre det for hende hun bliver nød til at handle nu 

(Og jeg håber jo lidt at mit indlæg kunne få hende til at ville modbevise mig ) 

Du skal ikke tænke hvad nu hvis! 

Du skal tænke på dine børn og dig selv, for i det forhold du er i lige nu er ikke sundt om i har været sammen i 1 år eller 11 år er lige meget.

jeg vil råde dig til at ringe til et krisecenter når manden er på arbejde. De vil hjælpe dig nu og hvad der skal ske i din fremtid. 

Det første skridt er svært og men tænk på done børn og på dig selv! 

Skid på alt det materielle. Om I så ender med at leve i en papkasse under broen er det nærmest bedre end den nuværende situation. Der er ikke nogen der skal bilde mig ind, at børnene ikke lægger mærke til at mor er totalt underkuet og ulykkelig.

Så hvis du vil dig selv og børnene det bedste så får du frigjort dig selv. Men som en anden skriver - så har jeg desværre også min tvivl. Til trods for de mange mange råd og vurderinger af ham som en ragende psykopat, så sidder du stadig over overvejer om det er dig den er gal med. 

Jeg håber du får gjort al tvivl til skamme og få sat ham fjolset på plads. Hvis der er nogen der skal læse et par bøger om hvordan man kæmper for et forhold så er det ham. Men han ændrer sig aldrig, så det er ingen grund til at forsøge. Han kan ikke andet end det der.