Helt ærligt. den er jo helt gal..
Allerede der hvor du ikke helt tør vække ham for så bliver han sur ??
Allerede her viser du tydeligt at dit job er at gøre livet så nemt for ham som muligt på den måde han forlanger. Min mand skulle fandme ikke blive sur og tvær over at jeg vækkede ham..
Derefter skaber han sig over maden. OG hvad endnu værre er at du så bliver hans lille skyldige tjener der straks tilbyder ham at cykle ned og hente dressing????? Hvad tror du lige du viser dine børn der? Du viser dem at en mors job er at gøre alt og jeg mener virkelig ALT for at gøre far tilfreds. Når du tilbyder at hente dressing så giver du ham jo ret i at det var forkert af dig... Og det viser du dine børn. Du viser dem at man må godt behandle andre sådan.
Herhjemme hvis vi skulle have pizza og jeg af en eller anden grund skulle bestille for min mand og jeg bestilte noget jeg ved han kunne li så havde han sgu bare at spise den mad der bliver serveret.. Igen hvad lærer du dine børn? Du lærer dem at er man ikke tilfreds med menu´en så er det mors job at finde noget andet og lave særkost om hun så skal ud og cykle for at ordne det. Hvordan skal du nogensinde lærer dem at spise den mad de får serveret når de ser at far kan nægte at spise blot fordi han er sur over manglende dressing??
Godt være du har forsøgt at lærer dem taknemmelighed over at svigerfar giver pizza, men når deres far opfører sig sådan så ser de samtidig at taknemmelighed KUN er noget man skal vise når man får præcis det man ønsker sig og intet mindre. Og det de ser sker vil påvirke dem langt mere end det du siger. Især fordi du jo forsøger at gøre fars urimelige krav og derved inddirekte viser dem at self. behøver far ikke være taknemmelig for pizza eller mors forsøg på ikke at vække ham.
Børn spejler sig langt mere i vores handlinger end i det vi siger. Og både dine og fars handlinger viser at taknemmelighed kun sal ske når man får det man vil have, og får man ikke det må man godt blive sur og fornærmet og skabe sig og så vil mor forsøge at gøre det godt igen.
DU skulle i den grad foran børnene gøre det klart at vil han ikke have den mad han får serveret så kan han undværre mad men så er det HANS skyld han går sulten i seng. Bevares han må godt hente dressing fra køleskabet, men fandme nej om der skal hentes dressing fra et pizzaria eller varmes kødsovs.
Personligt ville jeg tage en snak med faren og gøre det klart at nu var det 100 % slut med at jeg rendte rundt som tjenstepige. Fra nu af var der voksen opførsel og man spiser det der bliver serveret og at den opførsel er uacceptabel.
Og helt ærligt så ville jeg klart overveje om jeg ville kunne leve med den opførsel resten af livet. Og for mig ville det blive klart NEJ og det ville han få afvide og så måtte han jo tage et valg og tro mig så ville han få afvide at han skulle vælge til næste gang om han ville vækkes eller spise det du vælger.
OG er han meget nærtagende ang. mad så må han jo stå for maden.
Anmeld
Citér