4 årig vågner kl. 4 om morgenen. Gode råd?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

22. februar 2017

Englehår

Profilbillede for Englehår

Jeg tænker at I nu har fundet ud af at det er svært at rykke tiden for hvornår han står op - måske det var værd at prøve at rykke hans sengetid frem i stedet for? Så han fik lidt mere sammenhængende søvn og måske kunne overskue dagen i børnehaven bedre? 

Jeg forstår godt at det må være hårdt for jer forældre også 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. februar 2017

Jullesnulle

Jeg har ofte givet min søn noget hurtigt mad - fordi jeg vidste at han dejsede omkuld kl. 18-19.30. Det er alt for sent med 19.30 hvis han er vågen kl 4.

Vi har gjort det upædagogiske, at vi har lagt iPad ind til ham. Nu er ham så stor at han bare sidder og spiller eller ser små film på ipaden uden at væk os. Det har ikke gjort, at han er vågnet tidligere for at lege med den.. til gengæld har vi kunne sove

Anmeld Citér

22. februar 2017

Anonym

AogA skriver:

Min søn på 4 år står op hver morgen mellem kl. 4 og 4.15. Han sætter sig som regel bare og leger på sit værelse, og jeg opdager at han står op fordi jeg som regel er ude og tisse omkring det tidspunkt. Visse dage har jeg faktisk været inde hos ham hvor han er stået op kl. 3 fordi han ikke har kunnet sove mere  Han har altid været ultimativt A-menneske, og det var egentligt fint nok da han var mindre og kunne få en eller to middagslure i løbet af dagen, men nu skaber det nogle problemer i forhold til at få hverdagen til at fungere optimalt. Han er simpelthen så træt når jeg henter ham i børnehaven (hvor han er fra 9-15), at det første han gør når vi kommer ind af døren herhjemme er at sætte sig og sove på sofaen. Jeg kan godt forstå at han er dødtræt når vi kommer hjem, for på det tidspunkt har han jo allerede været vågen i 12 timer. Som regel får han lov til at sove en times tid, og så vækker jeg ham. Han er så sur resten af eftermiddagen til han kommer i seng omkring kl. 19.30 (de fleste dage beder han om at komme i seng kl. 18, men det synes jeg ikke er så optimalt når han i forvejen vågner så tidligt om morgenen).

Hans træthed gør desværre at han ikke trives med sine kammerater i børnehaven, fordi han er træt og sur om hele eftermiddagen. Han leger derfor meget alene om eftermiddagen. Trætheden gør også at vi ikke kan tage ud og besøge bedsteforældre om eftermiddagen, handle eller have hans venner på besøg.

Jeg har prøvet at bede ham om at gå i seng igen, hvilket bare resulterer i at han ligger vågen i sin seng og leger (kan høre ham fra vores soveværelse), og jeg har prøvet at rykke hans sengetid yderligere, hvilket bare gør at han er endnu mere træt i løbet af dagen (han vågner nemlig ikke senere af den grund). Han får også en vitaminpille hver dag, for at afhjælpe hans træthed, men den kan selvfølgelig ikke hjælpe på at han står så tidligt op hver dag. 

Andre med børn som vågner ekstremt tidligt, og har nogle gode råd til at afhjælpe problemet? 

Jeg ville prøve at putte ham når har er træt klokken 18. Vores yngste sov i en periode fra 19:30-05:00. Han sov ligesom jeres en times tid på sofaen når han kom hjem. Vi begyndte at holde ham vågen når han kom hjem og så puttede vi ham klokken 18. Det ér tidligt, og det var hårdt i et par dage, men derefter sov han fra 18-7, i stedet for 19:30-5. Det er et par år siden nu og han sover nu fra 19-6:30 i hverdagen og cirka 19-7:30 i weekenden 

Anmeld Citér

22. februar 2017

AogA

Tak for alle svar  Giver lige en samlet besvarelse tilbage til jer allesammen.

Jeg tænker ikke at det ville hjælpe meget at gå til lægen, da han altid har været et barn som er vågnet tidligt. Han er frisk og glad om morgenen og formiddagen, det er først om eftermiddagen at hans humør falder. Så det er ikke fordi han generelt er mere træt end andre børn, hans døgnrytme er bare anderledes, og derfor er han træt og udmattet på nogle andre tidspunkter end os 

Til jer der spørger ind til hvorfor han først bliver lagt klokken 19.30, så gør vi det for det første, fordi vi håber at det i længden kunne rykke på hans døgnrytme. Den anden grund til at vi gør det er, at hans far arbejder over 60 timer om ugen, og kommer sent hjem, og derfor bliver aftensmaden som regel først omkring klokken 18.30. Hvis jeg begynder at give ham aftensmad og putte ham til klokken 18 får han slet ikke set sin far i løbet af dagen (De har deres tid sammen om aftenen hvor far læser godnathistorie og putter) hvilket jeg synes ville være super ærgerligt. Derfor havde jeg håbet, at jeg havde held med at finde en metode der kunne rykke det tidspunkt han vågner på om morgenen i stedet for at tage den tid vi har sammen om aftenen. Hvis ikke dette lykkes så må vi jo overveje at rykke hans sengetid, men havde håbet at nogle kunne komme med et godt råd til hvordan man kunne ændre hans søvnrytme en smule. 

Vi har prøvet at han sover inde hos os, men dette resulterer stadig i at han står op, eller ligger og kigger op i loftet fra han vågner.

Det ur med dag/nat indikator lyder som noget vi skal ud og investere i  Så kunne han ihvertfald ligge og slappe af til daglampen lyser, og på denne måde måske sove lidt længere.. Tror jeg vil prøve at bestille sådan et til ham 

Anmeld Citér

22. februar 2017

AogA

Anonym skriver:

Så han begyndte at sove længere om morgenen da i puttede ham tidligere?  Det lyder da som noget der er værd at prøve for at rykke hans døgnrytme lidt  Hvad gjorde i så for at rykke hans sengetid til senere, da han havde vænnet sig til at vågne klokken 7? 

Anmeld Citér

22. februar 2017

Venterpålillesøster

AogA skriver:

Tak for alle svar  Giver lige en samlet besvarelse tilbage til jer allesammen.

Jeg tænker ikke at det ville hjælpe meget at gå til lægen, da han altid har været et barn som er vågnet tidligt. Han er frisk og glad om morgenen og formiddagen, det er først om eftermiddagen at hans humør falder. Så det er ikke fordi han generelt er mere træt end andre børn, hans døgnrytme er bare anderledes, og derfor er han træt og udmattet på nogle andre tidspunkter end os 

Til jer der spørger ind til hvorfor han først bliver lagt klokken 19.30, så gør vi det for det første, fordi vi håber at det i længden kunne rykke på hans døgnrytme. Den anden grund til at vi gør det er, at hans far arbejder over 60 timer om ugen, og kommer sent hjem, og derfor bliver aftensmaden som regel først omkring klokken 18.30. Hvis jeg begynder at give ham aftensmad og putte ham til klokken 18 får han slet ikke set sin far i løbet af dagen (De har deres tid sammen om aftenen hvor far læser godnathistorie og putter) hvilket jeg synes ville være super ærgerligt. Derfor havde jeg håbet, at jeg havde held med at finde en metode der kunne rykke det tidspunkt han vågner på om morgenen i stedet for at tage den tid vi har sammen om aftenen. Hvis ikke dette lykkes så må vi jo overveje at rykke hans sengetid, men havde håbet at nogle kunne komme med et godt råd til hvordan man kunne ændre hans søvnrytme en smule. 

Vi har prøvet at han sover inde hos os, men dette resulterer stadig i at han står op, eller ligger og kigger op i loftet fra han vågner.

Det ur med dag/nat indikator lyder som noget vi skal ud og investere i  Så kunne han ihvertfald ligge og slappe af til daglampen lyser, og på denne måde måske sove lidt længere.. Tror jeg vil prøve at bestille sådan et til ham 

Synes måske det er en dårlig idé at centrere hans døgnrytme omkring fars arbejdstider, når det tydeligvis ikke gavner ham. Vores datter på 6 et halvt sover kl 19 da hun også står tidligt op. Så i seng med ham når han er træt, og så må i håbe på at han bliver bedre til at sove længere med tiden 

Anmeld Citér

22. februar 2017

AogA

Venterpålillesøster skriver:

Synes måske det er en dårlig idé at centrere hans døgnrytme omkring fars arbejdstider, når det tydeligvis ikke gavner ham. Vores datter på 6 et halvt sover kl 19 da hun også står tidligt op. Så i seng med ham når han er træt, og så må i håbe på at han bliver bedre til at sove længere med tiden 

Det er det selvfølgelig også, men jeg har klart en fornemmelse af at den tid han har med sin far om aftenen betyder meget for ham  Jeg kan dog også godt se på folks erfaringer herinde at jeg nok bliver nødt til at putte ham lidt tidligere  

Anmeld Citér

22. februar 2017

Liland

Profilbillede for Liland
AogA skriver:

Min søn på 4 år står op hver morgen mellem kl. 4 og 4.15. Han sætter sig som regel bare og leger på sit værelse, og jeg opdager at han står op fordi jeg som regel er ude og tisse omkring det tidspunkt. Visse dage har jeg faktisk været inde hos ham hvor han er stået op kl. 3 fordi han ikke har kunnet sove mere  Han har altid været ultimativt A-menneske, og det var egentligt fint nok da han var mindre og kunne få en eller to middagslure i løbet af dagen, men nu skaber det nogle problemer i forhold til at få hverdagen til at fungere optimalt. Han er simpelthen så træt når jeg henter ham i børnehaven (hvor han er fra 9-15), at det første han gør når vi kommer ind af døren herhjemme er at sætte sig og sove på sofaen. Jeg kan godt forstå at han er dødtræt når vi kommer hjem, for på det tidspunkt har han jo allerede været vågen i 12 timer. Som regel får han lov til at sove en times tid, og så vækker jeg ham. Han er så sur resten af eftermiddagen til han kommer i seng omkring kl. 19.30 (de fleste dage beder han om at komme i seng kl. 18, men det synes jeg ikke er så optimalt når han i forvejen vågner så tidligt om morgenen).

Hans træthed gør desværre at han ikke trives med sine kammerater i børnehaven, fordi han er træt og sur om hele eftermiddagen. Han leger derfor meget alene om eftermiddagen. Trætheden gør også at vi ikke kan tage ud og besøge bedsteforældre om eftermiddagen, handle eller have hans venner på besøg.

Jeg har prøvet at bede ham om at gå i seng igen, hvilket bare resulterer i at han ligger vågen i sin seng og leger (kan høre ham fra vores soveværelse), og jeg har prøvet at rykke hans sengetid yderligere, hvilket bare gør at han er endnu mere træt i løbet af dagen (han vågner nemlig ikke senere af den grund). Han får også en vitaminpille hver dag, for at afhjælpe hans træthed, men den kan selvfølgelig ikke hjælpe på at han står så tidligt op hver dag. 

Andre med børn som vågner ekstremt tidligt, og har nogle gode råd til at afhjælpe problemet? 

Da vores datter var 4 år, vågnede hun mellem kl. 4 og 5, der var ikke andet for end at stå op sammen med hende

Her arbejdede far også sent, men vi vendte det så han hyggede med hende om morgenen i stedet for om aftenen

hun blev puttet mellem 18 og 18,30 og var frisk i løbet af dagen, hun faldt som regel i søvn i cykeltraileren på vej hjem fra børnehave og fik sig en powernap der og kunne så klare resten af aftenen uden de store problemer.

nu er vi så havnet i en komplet modsat situation, hun er lige fyldt 10 og kan sagtens sove til kl 8, hvorimod jeg stadig er A menneske og vågner tidligt, dette betyder så at det nu er mig der vækker hende i hverdagene og ikke omvendt 

Anmeld Citér

22. februar 2017

Mette25

Mariehøne123 skriver:

Vi har også et virkelig a menneske barn hun har vågnet mellem 4 og 5 hele sit liv og det er umuligt at rykke så jeg tror desværre det er en tabt kamp. 

Vi har dog købt dette ur

https://www.lirumlarumleg.dk/products/vaekkeur-m-nat-og-dag-indikation-digital-ur-og-viser-lyseroed

Det vil jeg anbefale. Hun har lært at vi først står op når fåret vågner (du indstiller selv hvornår) og ligger og slapper af indtil da. Nogle gange sover hun endda men det har givet et mere udhvilet barn samt bedre morgener da hun ikke brokker sig fra kl 4. 

Nogle har succes med at få børnene til at sove længere hvis de stille og roligt rykker vågnetiden med 5 min

og det fået også i mere drengevenlige farver og modeller

Linket virker ikke? Vil gerne se den

Anmeld Citér

22. februar 2017

Mariehøne123

Profilbillede for Mariehøne123
Mette25 skriver:

Linket virker ikke? Vil gerne se den

Mærkeligt virker hos mig

ellers gå ind på lirum Larum leg og søg på ur. Der er flere modeller

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.