SnabelA skriver:
Jeg synes personligt at det er noget så egoistisk at man skal bestemme om et sundt og rask menneske skal leve eller ej. Ja undskyld mig, men hvis man ikke kan klare konsekvensen af hvad der kan komme af at have sex, så må man holde det under bukserne for sig selv. Du komner til at fortryde når du om mange år kan sige 'ih, min søn/datter kunne være 30 år nu og kunne have fået børn osv. men jeg valgt at slå barnet ihjel fordi jeg ikke lige følte for et barn mere..'
Selvom det er så lovligt som noget kan blive, vil det altid være at slå et barn / menneske ihjel. Uanset hvilke holdninger man har til abort. Tænk over det. 
jeg har aldrig fortrudt min abort. Nogle fortryder, andre gør ikke. Og endelig er det også blevet legalt at sige højt man fortrød man blev mor.
Kære ts, det er nogle dage siden. 'Men jo jeg har stået der hvor du står, eller næsten for min mand ønskede på ingen måde flere børn og jeg vidste eller rettere vi vidste jeg ikke kunne vælge en abort (grunden er jeg har mistet en datter). Jeg gennemførte, vi fik en dejlig dejlig søn. Men det tog hårdt på forholdet, ja egentlig har vi aldrig fundet tilbage til det der var før, ikke fundet letheden i forholdt igen. Vi elsker hinanden, vi er møg gode forældre sammen og gode samarbejdspartnere, men den graviditet lavede nogle skår som er svære at fixe. Og det er fra begge sider.
Jeg ville ikke være min søn foruden, men ved jeg nu kan få en abort for min lille familie skal også overleve. Og jo måske var der en lille Lia igen, men hvad hjælper det hvis hele korthuset falder sammen og vi ikke kan nyde det.
Anmeld
Citér