Skal jeg beholde barnet

Er der nogen herinde som er blevet uplanlagt - og måske uønsket gravide, og valgte at beholde barnet selvom de egentlig ikke ønskede flere børn, men bare ikke kunne få sig selv til at få en abort?

Jeg er "desværre" blevet gravid, på trods at fortrydelsespille, og egentlig ønsker vi ikke flere børn, vi har heller ikke værelser nok.. Jeg synes vi har rigeligt at se til med de to børn vi har i forvejen.

Samtidig så er jeg så meget imod abort, og det er rigtig hårdt da jeg allerede tydeligt kan mærke jeg er gravid og dermed kommer til at knytte mig til baby selvom jeg prøver at lade være.

Al fornuft siger mig at jeg skal have en abort- det ville uden tvivl være det smarteste både for parforholdet og for vores andre børns skyld.

Men hjertet siger at jeg skal gennemføre, og at jeg nok skal vænne mig til tanken med tiden. :/

What to do?? Nogen der har stået i en lignende situation?

Ja desværre har jeg stået i lignende situation. Da mit ældste barn var 3,5 år og min yngste 4 måneder blev jeg uventet og uønsket gravid. Jeg var rigtig ked af det da jeg jo lige havde født og min krop var brugt. derudover boede vi til leje i en 3 værelses lejlighed da jeg har nyuddannet og derfor var pengene små. Jeg overvejede en abort men min mand sagde at han ønskede dette barn og ville blive ked af hvis jeg valgte en abort, men at han ville støtte mig hvis det var valget. 

Så selvfølgelig fik jeg ikke en abort. jeg tror at det ville have ødelagt vores parforhold. så jeg var gravid imens jeg havde en baby hjemme. det var rigtig hårdt. jeg fik symfyseløsning tidligt i graviditeten pga overbelastning og svær bækkenløsning så jeg måtte sende min mellemste i dagpleje som 8 måneder gammel baby. i dag er ungerne 5 år, 2 år og 1 år og de har meget glæde af hinanden og jeg er blevet steraliseret. pengene er stadigvæk små. vi bor stadigvæk til leje men i en 4 værelses lejlighed. 

Hvis min mand ikke havde sagt at han ønskede barnet så havde jeg fået en abort. hele graviditeten var på bekostning af mig og jeg var kørt helt i bund med energi og overskuddet. det er først nu efter et år at jeg er ved at være på dupperne igen. så pas på dig selv!

Uh, det er svært. Og vi kan jo på ingen måde svare dig på hvad der er det rigtige for jer. Dog lyder det på dit indlæg som om at det vil være hårdt for dig med en abort. Hvad siger faren?

Jeg har ikke selv prøvet at være uønsket gravid. Nr. 3 kommer her om en måneds tid og så er det heller ikke meningen at vi skal have flere. Jeg tror dog stadig at jeg ville have svært ved en abort hvis jeg alligevel skulle blive gravid ved et uheld. Jeg synes - netop som du skriver - når man kan mærke det og man har børn i forvejen så man ved hvad det er man giver op at det ville være super svært. 

Håber i bliver enige om den beslutning der er den rigtige for jer. 

Frk.S skriver:

Uh, det er svært. Og vi kan jo på ingen måde svare dig på hvad der er det rigtige for jer. Dog lyder det på dit indlæg som om at det vil være hårdt for dig med en abort. Hvad siger faren?

Jeg har ikke selv prøvet at være uønsket gravid. Nr. 3 kommer her om en måneds tid og så er det heller ikke meningen at vi skal have flere. Jeg tror dog stadig at jeg ville have svært ved en abort hvis jeg alligevel skulle blive gravid ved et uheld. Jeg synes - netop som du skriver - når man kan mærke det og man har børn i forvejen så man ved hvad det er man giver op at det ville være super svært. 

Håber i bliver enige om den beslutning der er den rigtige for jer. 

Manden siger at han ikke har noget ønske om flere børn, men at han ikke vil presse mig til hverken det ene eller det andet. Han bakker op uanset hvad..

Anonym skriver:

Er der nogen herinde som er blevet uplanlagt - og måske uønsket gravide, og valgte at beholde barnet selvom de egentlig ikke ønskede flere børn, men bare ikke kunne få sig selv til at få en abort?

Jeg er "desværre" blevet gravid, på trods at fortrydelsespille, og egentlig ønsker vi ikke flere børn, vi har heller ikke værelser nok.. Jeg synes vi har rigeligt at se til med de to børn vi har i forvejen.

Samtidig så er jeg så meget imod abort, og det er rigtig hårdt da jeg allerede tydeligt kan mærke jeg er gravid og dermed kommer til at knytte mig til baby selvom jeg prøver at lade være.

Al fornuft siger mig at jeg skal have en abort- det ville uden tvivl være det smarteste både for parforholdet og for vores andre børns skyld.

Men hjertet siger at jeg skal gennemføre, og at jeg nok skal vænne mig til tanken med tiden. :/

 

What to do?? Nogen der har stået i en lignende situation?

Hvis jeres forhold knaser lidt allerede nu ( generelt og med de børn i har), ville jeg nok lade fornuften sejre og få en abort. Synes helt ærligt ikke at der er grund til at sætte flere børn i spil

Er der nogen herinde som er blevet uplanlagt - og måske uønsket gravide, og valgte at beholde barnet selvom de egentlig ikke ønskede flere børn, men bare ikke kunne få sig selv til at få en abort?

Jeg er "desværre" blevet gravid, på trods at fortrydelsespille, og egentlig ønsker vi ikke flere børn, vi har heller ikke værelser nok.. Jeg synes vi har rigeligt at se til med de to børn vi har i forvejen.

Samtidig så er jeg så meget imod abort, og det er rigtig hårdt da jeg allerede tydeligt kan mærke jeg er gravid og dermed kommer til at knytte mig til baby selvom jeg prøver at lade være.

Al fornuft siger mig at jeg skal have en abort- det ville uden tvivl være det smarteste både for parforholdet og for vores andre børns skyld.

Men hjertet siger at jeg skal gennemføre, og at jeg nok skal vænne mig til tanken med tiden. :/

 

What to do?? Nogen der har stået i en lignende situation?

Undskyld det samme indlæg kom op igen.

Hvis jeres forhold knaser lidt allerede nu ( generelt og med de børn i har), ville jeg nok lade fornuften sejre og få en abort. Synes helt ærligt ikke at der er grund til at sætte flere børn i spil

Anonym skriver:

Er der nogen herinde som er blevet uplanlagt - og måske uønsket gravide, og valgte at beholde barnet selvom de egentlig ikke ønskede flere børn, men bare ikke kunne få sig selv til at få en abort?

Jeg er "desværre" blevet gravid, på trods at fortrydelsespille, og egentlig ønsker vi ikke flere børn, vi har heller ikke værelser nok.. Jeg synes vi har rigeligt at se til med de to børn vi har i forvejen.

Samtidig så er jeg så meget imod abort, og det er rigtig hårdt da jeg allerede tydeligt kan mærke jeg er gravid og dermed kommer til at knytte mig til baby selvom jeg prøver at lade være.

Al fornuft siger mig at jeg skal have en abort- det ville uden tvivl være det smarteste både for parforholdet og for vores andre børns skyld.

Men hjertet siger at jeg skal gennemføre, og at jeg nok skal vænne mig til tanken med tiden. :/

 

What to do?? Nogen der har stået i en lignende situation?

Nu er jeg nok ikke den helt rette til at rådgive, da jeg som udgangspunkt heller ikke er fortaler for abort. Derudover tror jeg på, at de børn vi skal have, kommer til os og at livet ikke giver os flere byrder end vi kan bære. 

Jeg ville se det lille væsen som et mirakel og så er jeg sikker på, at alting løser sig. 

Hilsen en mor, som lige nu venter sit tredje og sidste barn.

Anonym skriver:

Er der nogen herinde som er blevet uplanlagt - og måske uønsket gravide, og valgte at beholde barnet selvom de egentlig ikke ønskede flere børn, men bare ikke kunne få sig selv til at få en abort?

Jeg er "desværre" blevet gravid, på trods at fortrydelsespille, og egentlig ønsker vi ikke flere børn, vi har heller ikke værelser nok.. Jeg synes vi har rigeligt at se til med de to børn vi har i forvejen.

Samtidig så er jeg så meget imod abort, og det er rigtig hårdt da jeg allerede tydeligt kan mærke jeg er gravid og dermed kommer til at knytte mig til baby selvom jeg prøver at lade være.

Al fornuft siger mig at jeg skal have en abort- det ville uden tvivl være det smarteste både for parforholdet og for vores andre børns skyld.

Men hjertet siger at jeg skal gennemføre, og at jeg nok skal vænne mig til tanken med tiden. :/

 

What to do?? Nogen der har stået i en lignende situation?

Ja. Vi havde en på fire år og en baby, da jeg blev gravid trods prævention, og selvom jeg gerne ville have flere børn, var det absolut ikke tidspunktet. Alle praktiske, økonomiske osv. forhold talte imod. Jeg må indrømme, jeg bandede den fri abort langt væk i nogle uger, for jeg ville ønske, der ikke var noget valg at træffe. Den tanke fik mig til at få øjnene op for, at selvfølgelig skulle vi have det barn - jeg havde jo truffet valget "indeni". 

Han er 18 år i dag og helt vidunderlig og uundværlig. Og tingene løste sig selvfølgelig. 

Anonym skriver:

Er der nogen herinde som er blevet uplanlagt - og måske uønsket gravide, og valgte at beholde barnet selvom de egentlig ikke ønskede flere børn, men bare ikke kunne få sig selv til at få en abort?

Jeg er "desværre" blevet gravid, på trods at fortrydelsespille, og egentlig ønsker vi ikke flere børn, vi har heller ikke værelser nok.. Jeg synes vi har rigeligt at se til med de to børn vi har i forvejen.

Samtidig så er jeg så meget imod abort, og det er rigtig hårdt da jeg allerede tydeligt kan mærke jeg er gravid og dermed kommer til at knytte mig til baby selvom jeg prøver at lade være.

Al fornuft siger mig at jeg skal have en abort- det ville uden tvivl være det smarteste både for parforholdet og for vores andre børns skyld.

Men hjertet siger at jeg skal gennemføre, og at jeg nok skal vænne mig til tanken med tiden. :/

 

What to do?? Nogen der har stået i en lignende situation?

Hvis min mand ikke havde sagt at han ønskede barnet så havde jeg fået en abort. hele graviditeten var på bekostning af mig og jeg var kørt helt i bund med energi og overskuddet. det er først nu efter et år at jeg er ved at være på dupperne igen. så pas på dig selv!

 jeg har kopiere dette, da det var det samme her - altså bortset fra, at jeg her 1,5 år senere ikke er kommet mig psykisk, og jeg får formentlig ar på sjælen for livet. Min graviditet og det efterfølgende forløb ændrede familien  Vi skulle ikke have haft den sidste, jeg skulle have insisteret på abort, men det kan ikke ændres nu og elsker selvfølgelig også mit barn på trods.

Jeg er normalt absolut ikke fortaler for abort, men der er dog tilfælde, hvor jeg synes det er det eneste rigtige, og det er bl.a. i sådan et tilfælde her. Når I reelt ikke ønsker flere børn nogen af jer og især også når jeres forhold ikke ligefrem kører på skinner, så ville jeg helt sikkert få en abort.

Kender desværre flere som er opvokset som den der "måske skulle have været en abort", og der har det i forældrenes øjne altid været en fejltagelse at få det barn, og det mærker barnet altså bare til, selvom man prøver at undgå det.

Ethvert barn fortjener at være det mest ønskede barn i hele verden, når det kommer til verden, og ikke bare et fravalg af abort, fordi man synes det er hårdt med en abort. Og så i et skræntende forhold, så synes jeg heller ikke lige det er tidspunktet at sætte et barn mere i verden.