Er det mig der er helt galt på den her?

modesty skriver:

Han lyder sgu som lidt af en idiot. Både det med fødselsdagen og det med maden. 

Undskyld hvis min tone er lidt ligefrem - men det er blot min ærlige mening. 

TAK for at du trods alt din ligefremme tone, holder den på et fint niveau

Jeg synes selvfølgelig ikke min kæreste er en idiot, men det var nok blot en lille ting som gjorde at jeg bare havde brug for luft. Tak for din ærlige mening.

Rigtig god lørdag til dig 

Eftersom at dette oplæg har taget en forkert drejning som jeg ikke føler er berettiget, og har en dårlig tone vil jeg ikke yderligere svare. 

Synes det er ærgerligt, at det skal være sådan. Og jeg har efterhånden set det i flere debatter. Ingen mener jo noget ondt når de rækker en hånd ud og har evt. spørgmål. Hverken når det omhandler en negativ/positiv graviditet eller ægløsningstest, en bums i panden, forhold eller opskrifter. 

Det er altid nemt at sidde bag ved en skærm, men det er bare vigtigt at huske, at der sidder en anden person på den anden side. Med ægte følelser og ægte spørgsmål.  

Det var alt for mig. Tak for jeres inputs 

Anonym skriver:

Selvfølgelig må man gå i køkkenet hjemme hos mig. Det har jeg nu aldrig skrevet noget om, kun hans forventning omkring at jeg skal lave alt maden. Jeg har ikke skrevet at jeg vækker min kæreste for at HAN skal lave morgenmad til mig. Det vidst en overfortolkning som blev lavet af en anden. Jeg skrev ikke hvilket måltid det var igår, men eftersom oplægget blev skrevet omkring midnat tænkte jeg, at det var nemt at regne ud at det var aftensmad. 

Min kæreste deler køkken, køleskab osv. Med 5 andre, og der ikke er styr over hvem det har hvilket. Der vil jeg helst undgå at tage naboens aftensmad.

Tænk hvis det var dig selv som havde brug for råd, til noget så "lille" et problem. Der ligger vel altid mere bag end et lille oplæg. Oplægget er ikke skrevet for at være træls, men ren og skær at jeg havde brug for luft og noget kontruktivt.

God lørdag til dig.

 

Mit svar var også mere henvendt til Abracadaba og et svar på mine tanker, hvis det var sådan det hang sammen.

Det var ikke for at træde dig over tæerne. Jeg er egentlig (ud fra dit startindlæg, kender jo ikke baggrunden) på din side.

Jeg synes, at det er hensynsløst at han ikke tager med. Det efterlader dig i en akavet situation, der må være meget ubehagelig.

Men jeg undrer mig stadig over, at han kan finde på at bede dig lave maden om. Det virker på mig meget utaknemmeligt.

God lørdag til dig også. 

ud fra beskrivelsen er en del ældre en dig. Jeg er 40.

i min erfaring lyder I lang fra så rummelige og forstående overfor hinanden til at I bør flytte sammen. 

Det kræver meget at bo sammen med en anden. At I har en konflik, så han ikke tager med til en fest er et åbenlyst tegn på at han vil gøre dig pinlig overfor familien. Dvs. Mangel på empati. I er I første del af forholdet uden børn - I burde være på lyserøde skyer og elske hinandens prutter 

At I er så dårlige til at konflikthåndtere om så små ting er en advarselslampe for mig. Jeg har været igennem to kærester i tyverne som jeg skændes med ofte, og hele tiden skulle forsvare overfor familie. Jeg ville flytte mig fra det forhold for er intimiteten og forståelsen så dårlig efter 1 1/2 år bliver den nok ikke bedre

Undrer mig lidt over at du skriver "du glemmer at han deler køkken med 5 andre" - det har du da - så vidt jeg kan se - ikke skrevet noget om i startindlægget. 

Jeg synes også det kan virke lidt underligt at i ikke bare går i hinandens køkken og tager mad efter 1,5 år... men sådan er vi jo så forskellige. Og hvis du ikke engang ved hvilket mad der er hans, kan jeg godt se dit dilemma.  

Men jeg synes godt nok det lyder som lidt at blive så meget uvenner over.

Personligt ville jeg være lidt bekymret over at flytte sammen med en der ikke tror han skal deltage i madlavning. Er du sikker på det bliver bedre af at i flytter sammen? Måske skal i lige forventningsafstemme inden, så du er sikker på det ikke er en holdning han generelt har at "det er kvindens job"  Med mindre du selvfølgelig synes det er fint at leve i sådan et forhold. 

Anonym skriver:

Jeg synes det ville være rigtigt dejligt at holde en ordentlig tone herinde - nej vi tørre ikke hinanden på toilettet. Det var da noget underligt noget at skrive.. 

Han må hellere end gerne gå i mit køkken, og gør det selvfølgelig også - han forventer bare at jeg laver maden. Sådan har han altid haft det, og sådan har det altid været siger han. Hvis han ikke kan lide det jeg servere, så fortæller jeg ham at det gør mig ked af det. Men jeg vil jo ikke have nogen går sultne i seng, så laver jeg noget nyt. 

Jeg har ikke sagt at jeg absolut ikke vil melde afbud for ham, for det har jeg allerede gjort. Dog har jeg det svært med at skulle sige noget der ikke passer, fordi han skal ses med fødselaren imorgen kl 8. Kan fornemme folk gerne vil høre hvad jeg så har sagt, og jeg ringede ganske enkelt og sagde at der desværre var kommet noget op, så han kunne ikke komme alligevel og det beklagede han meget, men ønskede en rigtig god fødselsdag. 

Og mange af jeres svar er gode, og det vil jeg helt sikkert tage med konstruktivt. Men jeg synes dog heller ikke at der er nogen grund til ikke at holde en ordentlig tone. 

Der ligger vel altid mere bag et lille indlæg, tænk hvis det var jer selv som følte nød til at spørge om råd, ved sådan en "lille" ting. 

Jeg er godt klar over, at mht. At JEG ikke vil gå i skabe, køleskab osv. Er MIT problem, som jeg tidligere har skrevet også arbejder på. I gemmer dog også detaljen, at det bliver delt med 5 andre, og der ikke er styr på hvem der ejer hvad. Der vil jeg nok allerhelst gerne undgå at tage naboens aftensmad. De ting har jeg også fortalt min kæreste. 

 

Rigtig god lørdag til jer, og tak fordi at i brugte jeres tid på at læse med.

Sagen er, at man selv lærer folk, hvordan de skal behandle en. Hvis du bukker under for hans "jeg laver ikke mad, og sådan har det altid været, så selfølgelig skal du også lave min mad - og lave den om, hvis jeg alligevel ikke har lyst til frikadeller", så ændrer han sig aldrig. Det er sympatisk af dig, at du ikke vil have, at han skal gå sulten i seng, men helt ærligt: manden er voksen, og ikke en dreng på 2 år. Han kan tage et stykke rugbrød, hvis han ikke vil have din mad. Og han kan fandme smøre det stykke rugbrød selv! 

Som jeg ser det, så lader du ham behandle dig dårligt, og han viderefører nogle kønsrollemønstre, der burde have været blevet i midten af det forrige århundrede. Er det den opførsel, du vil have, at dine eventuelle fremtidige børn lærer? 

Bidrager han ellers med noget praktisk i hjemmet? Hvem vasker fx tøj, vasker op, støvsuger osv? 

Og du skal være heeeelt ligeglad over at han går sulten i seng. Manden er voksen ..? Køb en pizza eller lav en en rugbrødsmad..?

og mad tager man da selv. Du må vises hvor hans mad er så du ikke er nervøs for at tage andres... så det gælder begge veje. 

Men jeg ser mange alamklokker ved jeres konflikthåndtering. Hvad så med rengøring/ børneopdragelse osv. Det er nu du skaber dynamikken/ balancen ..... og den er allerede skæv

Mariehøne123 skriver:

Jeg vil nødig overdrive på baggrund af få indlæg men mine alarmklokker ringer altså. Særligt grundet det sprog du beskriver han bruger "fodre dig af" du er jo ikke et dyr og at du ikke bare skal opvarte ham men lave nyt hvis det ikke passer ham. 

Det Er jo umuligt at vurdere på baggrund af så lidt info men gør dig selv en stor tjeneste og overvej om det vitterlig er ham du skal flytte sammen med. Han lyder som en hvor det kan gå gruelig galt!

er fuldstændig enig i det her jeg har mest lyst til skrive løb ... har været i sådan et forhold i 8 år hvor jeg skulle lavede mad hele tid til ham og jeg fik nok 

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen godt og grundigt forvirret.. Måske jeg bare har brug for at puste ud. Men here it goes..

Vi er inviteret til en fødselsdag imorgen, og det har hele tiden været planen at min kæreste skulle med. Hele min familie kommer og mange af dem han ikke endnu har mødt, glæder sig til at se ham. 

Vi har så haft et skænderi igår og idag, og nu vil han ikke tage med alligevel. Han vil så heller ikke selv melde afbud på trods af at den anden halvdel af fødselsdagen og midtpunktet er en han selv kender rigtig godt, og tilbringer meget tid med.
Det skal siges at skænderiet startede pga. ham. Han ville ikke stå op og lave mad til mig, i hans eget hjem - men er vi ved mig så er det på sin plads at jeg disker op med mad hver morgen, middag og aften. Og laver noget nyt hvis det ikke var det han havde lyst til. 

Føler det er så flovt, at sidde så få timer før og melde afbud på min kærestes vegne. Vi er voksne mennesker, og jeg forstår ikke hvorfor. Ååh hvor er forhold virkelig svært og hårdt nogengange. Er det mig der er helt gal på den eller er det okay at føle sig frustreret? 

Whaat - du skal lave nyt mad hvis han ikke kan lide det. Ja ham gad jeg ikke være kærester med. Det lyder til han er lidt for meget ind i de gamle kønsroller