Jeg var den første i fætter/kusine-flokken, der fik børn, og jeg inviterede hele banden til barnedåb. Min mands familie er ikke stor, og vi havde lyst til at holde det stort. Jeg har ikke været med til mine kusiners og fætres børns dåbsfester, og det er HELT fint.
For det første har vi fået mindre med hinanden at gøre generelt, efter at de har etableret sig rundt omkring i landet. For det andet har flere af dem store svigerfamilier, og så begrænser man sig vel naturligt i, hvor langt ud i familierne, man inviterer. For det tredje og allervigtigst: Måske var det os, der gjorde et relativt stort nummer ud af dåb og dem, der har holdt det i et mere "normalt" leje? Det bestemmer man da helt selv.
Jeg holdt minimale 30- og 40-årsfødselsdage, fordi jeg ikke orkede det store, men jeg har været til mange veninders og bekendtes både runde og ikke-runde fødselsdage, selv om de ikke var med til mine. Der er ikke noget milimeterdemokrati omkring den slags i min verden.
Anmeld
Citér