Fordele og ulemper ved at være (enlig) mor?

Jeg står i den situation, at jeg mere eller mindre har besluttet mig for at få et donorbarn på egen hånd, hvilket jo betyder, at jeg kommer til at være enlig mor til mine børn. I forbindelse med min beslutning prøver jeg at vende så mange fordele og ulemper som muligt, men jeg er slet ikke sikker på, at jeg har overvejet alle aspekter ved livet som enlig forsørger, og som mor i det hele taget. Så vil alle jer, der har børn og forsørger dem enten alene eller sammen med en partner, ikke være søde at smide nogle fordele og ulemper her på tråden, så jeg kan gøre min beslutning så velovervejet som muligt? Hvad savner I at kunne gøre, og hvad er I lykkelige for at have fået? Er de ting, I har givet afkald på efter at have fået børn, de samme ting som dem, I forestillede jer det ville blive? Og er der nogle ting, som I forventede at komme til at savne, som egentlig ikke betyder så meget alligevel? Kom gerne med alle jeres erfaringer og måske ting som overraskede jer ved forældrerollen 

Anonym skriver:

Jeg står i den situation, at jeg mere eller mindre har besluttet mig for at få et donorbarn på egen hånd, hvilket jo betyder, at jeg kommer til at være enlig mor til mine børn. I forbindelse med min beslutning prøver jeg at vende så mange fordele og ulemper som muligt, men jeg er slet ikke sikker på, at jeg har overvejet alle aspekter ved livet som enlig forsørger, og som mor i det hele taget. Så vil alle jer, der har børn og forsørger dem enten alene eller sammen med en partner, ikke være søde at smide nogle fordele og ulemper her på tråden, så jeg kan gøre min beslutning så velovervejet som muligt? Hvad savner I at kunne gøre, og hvad er I lykkelige for at have fået? Er de ting, I har givet afkald på efter at have fået børn, de samme ting som dem, I forestillede jer det ville blive? Og er der nogle ting, som I forventede at komme til at savne, som egentlig ikke betyder så meget alligevel? Kom gerne med alle jeres erfaringer og måske ting som overraskede jer ved forældrerollen 

Det handler ikke længere om dig, når du får barn - så spørg hellere, hvilke afsavn dit barn skal leve med.

Rockertand skriver:

Det handler ikke længere om dig, når du får barn - så spørg hellere, hvilke afsavn dit barn skal leve med.

Og hvad så hvis man får barn med en far der ikke er der? -  det er da 100 gange mere ansvarligt at blive selvvalgt enlig mor.  Synes din kommentar er så nedladene som noget kan være 

Rockertand skriver:

Det handler ikke længere om dig, når du får barn - så spørg hellere, hvilke afsavn dit barn skal leve med.

Det er jo så en anden side af sagen. Jeg er skam klar over, at jeg fratager mit barn noget ved at sætte det i verden som ene forælder, og jeg vil gøre alt for, at mit barn ikke kommer til at lide afsavn som følge af dét. Men det, jeg søger i tråden her, er erfaringer og råd i forhold til det at være (enlig) forælder, uanset om barnet så har én eller to forældre - det kommer sådan set ikke sagen ved.

Jeg venter nr.  2 med min kæreste,  men har helt sikkert tænkt på at blive selvvalgt enlig mor før jeg mødte ham,  så mødte jeg ham og vi er en kernefamilie -  som jeg må indrømme jeg elsker. Jeg elsker at have en at dele hvad vores søn nu har gjort og som synes det er lige så fantastisk som jeg gør.  Jeg er vild med far,mor og børn livet. 

Dog er der ting der klart ville være meget lettere hvis jeg var enlig.  Min kæreste arbejder meget,  så jeg står for alt det huslige og er meget alene med vores barn og snart børn,  og det er hårdt,  især når jeg er typen der sagtens ville kunne nøjes med franskbrød til aftensmad og min kæreste bestemt mener man skal have varmt mad og brokker sig over at han så skal til at lave mad. Jeg rydder op efter ham,  og No offence,  han roeder væsentlig mere end jeg. 

Der bliver helt sikkert også en hel masse når opdragelsen rigtig skal stå sin prøve for jeg er meget mere hård end ham.  

Der er helt sikkert både fordele og ulemper ved at få barn alene og sammen. Jeg vil sige det er en god idé hvis du har et godt netværk og bagland.  Har en mor der er mega klar til at blive mormor,  så du kan dele dine glæder og sorger med hende og få hjælp af hende 

Rockertand skriver:

Det handler ikke længere om dig, når du får barn - så spørg hellere, hvilke afsavn dit barn skal leve med.

Soonmom skriver:

Jeg venter nr.  2 med min kæreste,  men har helt sikkert tænkt på at blive selvvalgt enlig mor før jeg mødte ham,  så mødte jeg ham og vi er en kernefamilie -  som jeg må indrømme jeg elsker. Jeg elsker at have en at dele hvad vores søn nu har gjort og som synes det er lige så fantastisk som jeg gør.  Jeg er vild med far,mor og børn livet. 

Dog er der ting der klart ville være meget lettere hvis jeg var enlig.  Min kæreste arbejder meget,  så jeg står for alt det huslige og er meget alene med vores barn og snart børn,  og det er hårdt,  især når jeg er typen der sagtens ville kunne nøjes med franskbrød til aftensmad og min kæreste bestemt mener man skal have varmt mad og brokker sig over at han så skal til at lave mad. Jeg rydder op efter ham,  og No offence,  han roeder væsentlig mere end jeg. 

Der bliver helt sikkert også en hel masse når opdragelsen rigtig skal stå sin prøve for jeg er meget mere hård end ham.  

Der er helt sikkert både fordele og ulemper ved at få barn alene og sammen. Jeg vil sige det er en god idé hvis du har et godt netværk og bagland.  Har en mor der er mega klar til at blive mormor,  så du kan dele dine glæder og sorger med hende og få hjælp af hende 

Tak for dit svar! Det er også noget jeg hører tit, at netværket er noget af det vigtigste. Jeg har egentlig ikke et kæmpe netværk med en masse venner, men jeg har to meget støttende forældre, som jeg ved vil hjælpe alt hvad de kan. Og så har jeg også to dejlige brødre, hvoraf den ene selv har børn. Så mon ikke det er tilstrækkeligt, det håber jeg i hvert fald 

Jeg har været alene med min søn. Og det jeg vil sige er at netværket er vigtigt. Jeg boede og bor stadig meget langt fra al familie. Så jeg fandt en sød barnepige, der kunne hjælpe mig når det var nødvendigt. Fx tog jeg kørekort i den periode og der var hun guld værd. 

Jeg vil faktisk sige at jeg synes det var nemmere at være forælder efter jeg blev enlig mor. Men det handlede jo så om at der var en masse frustrationer osv jeg blev lettet for. Og det er jo ikke relevant for din situation  men netværk er sådan set det eneste. Jo og at det selvfølgelig betyder at du ikke lige har en der kan tage baby efter en lang dag osv. Men hvis man er indstillet på at det er sådan det er, så tror jeg ikke det er et problem. 

Held og lykke med det - det er så ubegribeligt stort at blive mor, uanset om man er alene om det eller ej 

Uhh.. Tænke, tænke, tænke... Jeg ved ikke rigtig om jeg kan kalde det fordele og ulemper, for det er jo forskelligt hvad folk har af fordele og ulemper.. 

Men altså, man står selv for opdragelsen, hvilket kan være en fordel,  i og med, at man ikke har en anden at diskutere med. Samtidig kan det være en ulempe, i og med, at man ikke har et andet synspunkt. Man får selv alt kærligheden (haha) Man kan mangle en anden at dele alle de nye ting der sker (de skifter tøj størrelse, kravler, går osv) (det er ikke alle ting forældre, eller andre, synes er lige så spændende som en selv )  man kan ikke bare lige planlægge nogle ting (f.eks. Er jeg ved at tage kørekort, og det er en kæmpe plan for at få det hele til at gå op) Man står selv for alt sygdom, både barnets og en selv (og det er ikke nemt at handle ind med et barn der kaster op, eller når man selv gør det , eller at stå med et barn med krudt i r*ven, når man selv ligner noget der har været med i exorcisten ) 

Men man kan komme langt med et super godt netværk, men samtidig huske på at det er en selv der står med det hele 

Udover det, så synes det er rigtig godt at have tænkt over nogle ting når det er et donorblod, f. Eks. med ikke at have en far.. Når barnet begynder at stille spørgsmål og kommer til at savne en far. 

Ved ikke om du kunne bruge det, kan godt se at det blev lidt langt 

Det jeg savner mest ved at være alene (min har en far men vi er ikke sammen) det er at have en at dele alt omkring ham med. Jeg kan jo godt fortælle en veninde at han har fået en guldmedalje i svømning, hvad han nu kan læse, eller han har været oppe og slås osv men det er bare ikke det samme. Jeg mangler at kunne dele det med en som elsker ham ligeså højt som jeg gør og som også får en tåre i øjet når det går op for en hvor stor han pludselig er  

Held og lykke med det Jeg synes det er en sej beslutning