Når ens liv ik går som man vil

Anonym skriver:

Jeg føler bare jeg står i et kæmpe følelsesmæssigt dilemma for ja det er nemt for jer at sige "bare flyt" men hvis det er et valg jeg kommer til at tage så vil mit drømmeliv med min mand være fuldstændigt ovre. Der er ingen chance for han flytter med mig og jeg vil derfor stå som single mor uden den mand jeg elsker . Ville ønske jeg var stærkere og bare kunne gå.. 

Synes også bare jeg har talt og talt med ham om problemet og hvor længe skal man blive ved indtil han forstår..

Tror absolut ikke han kan sætte sig ind i min situation overhovedet. Han har det jo godt der hvor han er.. I hans barndomshjem med hans mor. Han ser ikke de ødelagte vinduer og tapet der er ik gider at sidde fast.. Åbenbart ser han heller ik sin ulykkelige kone der har det rigtig skidt...

Men er dit liv  nu "drømmelivet med din mand"? For så skal du selvfølgelig ikke flytte. Lød bare til det ikke var tilfældet. Du skriver han ikke vil ændre noget og tage sig af hans kone er ulykkelig. Hvordan er det foreneligt med at det er drømmelivet du mister? 

Kattha skriver:

Men er dit liv  nu "drømmelivet med din mand"? For så skal du selvfølgelig ikke flytte. Lød bare til det ikke var tilfældet. Du skriver han ikke vil ændre noget og tage sig af hans kone er ulykkelig. Hvordan er det foreneligt med at det er drømmelivet du mister? 

Tanken om villa, Volvo og vovhund...

elsker ham lige meget hvad ellers havde det været nemmere at gå

Jeg er selv flygtning og gift med en mand fra samme land. Vi to var ca. 10 da vi kom til DK. Dvs. Vi har boet i Dk det meste af vores liv. 

Vi oplever ofte problemer med mine svigerforældre fordi de mener vi er blevet alt for danske og ikke sætter pris på deres traditioner. I ville tro det er løgn alt det vi er gået igennem med dem og at vi stadig taler med dem. 

Det jeg vil sige til dig Ts er at det drejer sig om traditioner som er svære at bryde og så længe din mand ikke kan gå imod moderens ønsker, så vil han nok aldrig flytte fra hende. Hun vil nok enden med at opdrage dit barn og du vil føle at du slet ikke bliver hørt.

Jeg ville aldrig vælge at bo med svigerforældrene (og heller Ikke mine egne forældre). Heller ikke selvom vi havde et godt forhold. Jeg vil have mit eget og basta! 

Jeg håber at du finder kræfter til at komme igennem det på den bedst mulige måde for dig og barnet. 

Anonym skriver:

Ja min mand er af anden er etnisk herkomst hvilket netop også gør problem sværere da det i deres kultur er dem der skal passe på moderen. 

Jeg havde allerede givet ham en frist til februar i år med at finde et nyt hus men så blev jeg gravid og skal stå og føde til februar så det blev hurtigt hans undskyldning for at vi ikke kunne flytte midt i hvor jeg stod og skulle til at føde..

Jeg ved han aldrig flytter fra sin mor så der er ikke noget valg i om han flytter med mig, hans ansvarsfølelse over for hende er åbenbart meget større end over for mig og hans kommende søn. Hvis jeg vælger at flytte væk er det mit valg og mig der er "the bad guy". På en måde synes jeg jo også det er fantastisk at han har så stor kærlighed til sin mor og kun vil hendes bedste. Problemet er det går ud over os og vores forhold. Det er jo ikke mit hus og bliver aldrig mit hus.

Jeg ønsker bare mit eget hvor jeg kan føle det er mit og opdrage min familie på min måde og med mine idealer. Føler samtidig jeg ikke kan gå fra ham fordi jeg elsker ham så meget og slet ikke kan forestille mig tanken om en splittet familie.. 

Så pak dine ting og komme væk. Jeg kunne personlig heller ik bo sådan. Og når du har sagt fra start at det ikk er for altid så er det bare hold fast og komme væk. Finde en bolig. Og hvis han virkelig vil dig så skal han nok komme ellers er det ham der går glip af nogle ting

Så skete det... Brød endnu engang sammen mens jeg prøvede at snakke med ham om det.. Han tog det som at jeg slog op med ham og hans svar var "han vidste godt den her dag ville komme" så tog han hans ting og gik..

har slet ik lyst til at være her mere men aner ik hvor jeg skal tage hen, især ikke nu når jeg har kat... Min mor, veninder osv kan kun være en midlertidig løsning især fordi de alle har husdyr, så aner ik hvad jeg skal gøre..

Flyt hjem til din mor eller veninde. Få en god nats søvn og gå så i gang med at søge bolig. Du kan evt  få støtte og vejledning hos mødrehjælpen.

Flyt hjem til din mor. Få lidt ro og kontakt mødrehjælpen og begynd at søge efter en bolig. 

Du og din baby har brug for rolige og stabile rammer. 

Anonym skriver:

Tanken om villa, Volvo og vovhund...

elsker ham lige meget hvad ellers havde det været nemmere at gå

Men hvis du lige finder de realistiske briller frem et øjeblik, tror du så nogensinde at du vil få det, hvis du bliver boende?

Patriark skriver:

Uanset kulturel baggrund og værdisæt, må kravet være, at manden først og fremmest varetager sin kones og barnets trivsel.

Derfor mener jeg ikke det er relevant, hvilken etnicitet far har.

Men sådan er det jo bare ikke i alle kulturer og religioner. Netop derfor, kan det være relevant.