Anonym skriver:
Hej til folk derude. 
Jeg har lidt et dilemma, og har brug for at få det hele ud. Høre nogle meninger...
Normalt ville jeg aldrig dele sådan noget privat her, og er derfor også anonym. Men jeg har virkelig ikke nogle andre steder at få luft.
Min kæreste og jeg har et 9 år langt forhold, en lille dreng på 2 år og planlægger nummer 2 inden alt for længe.
Vi holdt en semi stor fest nytårsaften, med gode venner og en del alkohol. Til den her fest er min bedste veninde inviteret. Vi har kendt hinanden måske 9-10 år, og hun har også kendt min kæreste lige så lang tid som mig.
Nåh mit dilemma:
4-5 dage efter vores nytårsfest får jeg så afvide at min kæreste og bedste veninde havde kysset til festen.. Nåh ja, et kys... Det sker, de var fulde og godt humør.. Jeg kommer mig over det..
Min veninde skriver undskyld, og jeg snakker med min kæreste.. Senere samme dag finder jeg så ud af at min veninde imellemtiden er røget på hospitalet fordi hun har gjort selvskade. Totalt chok.. det føre til lidt snak frem og tilbage med min kæreste. Han fortæller at efter jeg gik i seng nytårsaften skete der nok lidt mere end bare kys. Ingen sex, men uden på tøj stuff... Igen chok... jeg bliver sur, vi snakker om det hele min kæreste og jeg. Jeg får ro på og har lidt kontakt til min veninde hvor jeg får skrevet at jeg er lidt chokeret stadig men at vi da nok skal finde ud af det. Især fordi jeg er bange for at min veninde vil gøre noget dumt igen.
Hele situationen virker voldsom, at min veninde skulle gå så psykisk ned over lidt fuldemandsfjolleri.. Men jeg slår det lidt hen, for i forvejen har hun et sart sind.
Jeg spørger min mand flere gange om vi ikke burde besøge hende, men han mener at de sidste mennesker hun har lyst til at se er os. Hvilket jeg ikke helt kan følge...
Nåh men eftersom jeg ikke helt godtager forklaring, går jeg min kæreste lidt på klingen, og jeg finder ud af at dagen efter nytår, har de forsat deres gøgl, igen efter jeg har puttet vores dreng og selv er faldet i søvn.. (Vi var samlet nogle af gæsterne for at spise pizza om aften og hygge, hun overnattede.)
Igen chok, for nu er det ikke bare fulde mennesker der går for vidt, de har efterfølgende skrevet rigtig meget sammen også.. Forfra igen med forklaringer og følelsen af at blive meget skuffet.
Min kæreste er meget ked af det, fortryder det hele og alt det der.
I løbet af de dage her, har jeg flere gange sagt at jeg skal se de beskeder de har skrevet til hinanden. Men min kæreste har slettet det hele i afmagt.
Jeg føler stadig at der er noget som ikke bliver fortalt, og om aften tager jeg kærestens iPad og finder de beskeder som de har skrevet sammen pågældende dag. Selvom jeg kan se min kæreste har bedt hende om at lade være med at skrive, bliver hun ved: Så af de beskeder hun har skrevet kan jeg læse mig frem til at:
Han har besøgt hende én gang i løbet af ugen. Min kæreste arbejde nogle gange ude, og hjemmefra så han overnattede med sit job på Fyn. Vi bor i Jylland. Så er han kørt hele vejen hjem til min veninde en aften. På beskederne kan jeg se at de ikke har haft sex, men tæt på, de har begge været fulde den aften. Flot... Jeg har selvfølgelig konfronteret min kæreste med det her. Og han var virkelig ødelagt, sagde at han hele tiden nok bare gerne ville tilbage og skyndte sig hjem til hotellet igen. (Der må jeg så tro på hvad han siger.) pfff
Af beskederne fremgår det også tydeligt at min veninde er forelsket i min kæreste, og har været det et godt stykke tid. Han har også haft en snert af følelser for hende, og ja er åbenbart virkelig dårlig til at sige nej.
Så pludselig giver det mere menig at der er så store følelser forbundet med indlæggelser og det ikke bare har været et lille fjollet kys.
Min kæreste har spurgte om han skal pakke en taske og køre sin vej. Men det er bare for nemt og vil ødelægge så meget: 9 års ellers rimeligt velfungerende par forhold. En familie med barn / muligvis børn, et hus der skal sælges og alt muligt fucking andet lort der så skal ordnes. Det vil være så sindssygt besværligt, og det magter jeg ikke i mit liv lige nu, og vigtigst så elsker ham stadig, et eller andet sted. Samtidig forstår jeg ham faktisk også godt, for efter så mange års parforhold er det da spændende når nogen interessere sig for en, især når det er en man selv synes godt om. Men han er stadig en lort og der er meget som skal gøres godt igen.. 
Min veninde derimod er jeg stiktosset på, men jeg har ikke mulighed for at få raset ud, jeg er bange for at hun gør noget meget dumt igen. Jeg er så indebrændt og kan ikke få afløb for det. Jeg er så vred og sur, men kan ikke få lov til at komme af med det, for hun er ligesom blevet "offeret" her. Så der er ikke plads til at jeg kan få sagt det jeg vil og brænder inde med.
Ville i nogensinde kunne tilgive en så god veninde for sådan noget.?
Mit helt store problem er at jeg har ekstremt nemt ved at tilgive, og i mine teenager år blev jeg såret om og om igen af en anden veninde, som jeg tilgive hele tiden. Jeg er et stort følelseskaos lige pt.
Min veninde har også nærmest været en del af vores familie, vi har hjulpet hende med mange ting. Virkelig meget.. Og hun er altid blevet inviteret til næsten alt. Hun er som en søster for mig på nogle punkter.
Hjælp... og når i kommentere så være søde 
jeg har ikke hovede til at høre på bagkloge og nedværdigende kommentarer.
God aften.
Først et kæmpestort kram. Det er en virkelig hård situation du står i og jeg synes at du håndterer det mega sejt! Du skal klappe dig selv på skulderen.
Du siger at du bliver hos kæresten og at du kun søger råd i forhold til veninden. Så her er mit råd:
Jeg er meget large med sådan nogle ting her. Men jeg ville aldrig, aldrig kunne være veninde med én der havde opført sig på den måde. Det er OVER STREGEN. Simpelthen.
Du skal fokusere på din lille familie og på at få genoprettet stabiliteten og ikke mindst tilliden på hjemmebanen. Og det gør du ikke ved at have hende rumsterende i livet. Ud med hende.
Det er IKKE dit ansvar hvordan en psykisk ustabil person håndterer konsekvenserne af sit eget gigantiske fuck-up. Det må hun selv ligge og rode med, det er HENDES ansvar og en situation hun selv har skabt.
Skriv hende en kort, venlig besked om at du desværre ikke kan fortsætte jeres venskab, og at du ønsker hende al held og lykke med livet fremover.
