Delvist utro.?

Hej til folk derude.
Jeg har lidt et dilemma, og har brug for at få det hele ud. Høre nogle meninger...
Normalt ville jeg aldrig dele sådan noget privat her, og er derfor også anonym. Men jeg har virkelig ikke nogle andre steder at få luft.

Min kæreste og jeg har et 9 år langt forhold, en lille dreng på 2 år og planlægger nummer 2 inden alt for længe.
Vi holdt en semi stor fest nytårsaften, med gode venner og en del alkohol. Til den her fest er min bedste veninde inviteret. Vi har kendt hinanden måske 9-10 år, og hun har også kendt min kæreste lige så lang tid som mig.

Nåh mit dilemma:
4-5 dage efter vores nytårsfest får jeg så afvide at min kæreste og bedste veninde havde kysset til festen.. Nåh ja, et kys... Det sker, de var fulde og godt humør.. Jeg kommer mig over det..
Min veninde skriver undskyld, og jeg snakker med min kæreste.. Senere samme dag finder jeg så ud af at min veninde imellemtiden er røget på hospitalet fordi hun har gjort selvskade. Totalt chok.. det føre til lidt snak frem og tilbage med min kæreste. Han fortæller at efter jeg gik i seng nytårsaften skete der nok lidt mere end bare kys. Ingen sex, men uden på tøj stuff... Igen chok... jeg bliver sur, vi snakker om det hele min kæreste og jeg. Jeg får ro på og har lidt kontakt til min veninde hvor jeg får skrevet at jeg er lidt chokeret stadig men at vi da nok skal finde ud af det. Især fordi jeg er bange for at min veninde vil gøre noget dumt igen.
Hele situationen virker voldsom, at min veninde skulle gå så psykisk ned over lidt fuldemandsfjolleri.. Men jeg slår det lidt hen, for i forvejen har hun et sart sind.
Jeg spørger min mand flere gange om vi ikke burde besøge hende, men han mener at de sidste mennesker hun har lyst til at se er os. Hvilket jeg ikke helt kan følge...
Nåh men eftersom jeg ikke helt godtager forklaring, går jeg min kæreste lidt på klingen, og jeg finder ud af at dagen efter nytår, har de forsat deres gøgl, igen efter jeg har puttet vores dreng og selv er faldet i søvn.. (Vi var samlet nogle af gæsterne for at spise pizza om aften og hygge, hun overnattede.)
Igen chok, for nu er det ikke bare fulde mennesker der går for vidt, de har efterfølgende skrevet rigtig meget sammen også.. Forfra igen med forklaringer og følelsen af at blive meget skuffet.
Min kæreste er meget ked af det, fortryder det hele og alt det der.
I løbet af de dage her, har jeg flere gange sagt at jeg skal se de beskeder de har skrevet til hinanden. Men min kæreste har slettet det hele i afmagt.
Jeg føler stadig at der er noget som ikke bliver fortalt, og om aften tager jeg kærestens iPad og finder de beskeder som de har skrevet sammen pågældende dag. Selvom jeg kan se min kæreste har bedt hende om at lade være med at skrive, bliver hun ved: Så af de beskeder hun har skrevet kan jeg læse mig frem til at:
Han har besøgt hende én gang i løbet af ugen. Min kæreste arbejde nogle gange ude, og hjemmefra så han overnattede med sit job på Fyn. Vi bor i Jylland. Så er han kørt hele vejen hjem til min veninde en aften. På beskederne kan jeg se at de ikke har haft sex, men tæt på, de har begge været fulde den aften. Flot... Jeg har selvfølgelig konfronteret min kæreste med det her. Og han var virkelig ødelagt, sagde at han hele tiden nok bare gerne ville tilbage og skyndte sig hjem til hotellet igen. (Der må jeg så tro på hvad han siger.) pfff
Af beskederne fremgår det også tydeligt at min veninde er forelsket i min kæreste, og har været det et godt stykke tid. Han har også haft en snert af følelser for hende, og ja er åbenbart virkelig dårlig til at sige nej.

Så pludselig giver det mere menig at der er så store følelser forbundet med indlæggelser og det ikke bare har været et lille fjollet kys.

Min kæreste har spurgte om han skal pakke en taske og køre sin vej. Men det er bare for nemt og vil ødelægge så meget: 9 års ellers rimeligt velfungerende par forhold. En familie med barn / muligvis børn, et hus der skal sælges og alt muligt fucking andet lort der så skal ordnes. Det vil være så sindssygt besværligt, og det magter jeg ikke i mit liv lige nu, og vigtigst så elsker ham stadig, et eller andet sted. Samtidig forstår jeg ham faktisk også godt, for efter så mange års parforhold er det da spændende når nogen interessere sig for en, især når det er en man selv synes godt om. Men han er stadig en lort og der er meget som skal gøres godt igen.. 

Min veninde derimod er jeg stiktosset på, men jeg har ikke mulighed for at få raset ud, jeg er bange for at hun gør noget meget dumt igen. Jeg er så indebrændt og kan ikke få afløb for det. Jeg er så vred og sur, men kan ikke få lov til at komme af med det, for hun er ligesom blevet "offeret" her. Så der er ikke plads til at jeg kan få sagt det jeg vil og brænder inde med.
Ville i nogensinde kunne tilgive en så god veninde for sådan noget.?

Mit helt store problem er at jeg har ekstremt nemt ved at tilgive, og i mine teenager år blev jeg såret om og om igen af en anden veninde, som jeg tilgive hele tiden. Jeg er et stort følelseskaos lige pt.

Min veninde har også nærmest været en del af vores familie, vi har hjulpet hende med mange ting. Virkelig meget.. Og hun er altid blevet inviteret til næsten alt. Hun er som en søster for mig på nogle punkter.

Hjælp... og når i kommentere så være søde  jeg har ikke hovede til at høre på bagkloge og nedværdigende kommentarer. 

God aften. 

Anonym skriver:

Hej til folk derude.
Jeg har lidt et dilemma, og har brug for at få det hele ud. Høre nogle meninger...
Normalt ville jeg aldrig dele sådan noget privat her, og er derfor også anonym. Men jeg har virkelig ikke nogle andre steder at få luft.

Min kæreste og jeg har et 9 år langt forhold, en lille dreng på 2 år og planlægger nummer 2 inden alt for længe.
Vi holdt en semi stor fest nytårsaften, med gode venner og en del alkohol. Til den her fest er min bedste veninde inviteret. Vi har kendt hinanden måske 9-10 år, og hun har også kendt min kæreste lige så lang tid som mig.

Nåh mit dilemma:
4-5 dage efter vores nytårsfest får jeg så afvide at min kæreste og bedste veninde havde kysset til festen.. Nåh ja, et kys... Det sker, de var fulde og godt humør.. Jeg kommer mig over det..
Min veninde skriver undskyld, og jeg snakker med min kæreste.. Senere samme dag finder jeg så ud af at min veninde imellemtiden er røget på hospitalet fordi hun har gjort selvskade. Totalt chok.. det føre til lidt snak frem og tilbage med min kæreste. Han fortæller at efter jeg gik i seng nytårsaften skete der nok lidt mere end bare kys. Ingen sex, men uden på tøj stuff... Igen chok... jeg bliver sur, vi snakker om det hele min kæreste og jeg. Jeg får ro på og har lidt kontakt til min veninde hvor jeg får skrevet at jeg er lidt chokeret stadig men at vi da nok skal finde ud af det. Især fordi jeg er bange for at min veninde vil gøre noget dumt igen.
Hele situationen virker voldsom, at min veninde skulle gå så psykisk ned over lidt fuldemandsfjolleri.. Men jeg slår det lidt hen, for i forvejen har hun et sart sind.
Jeg spørger min mand flere gange om vi ikke burde besøge hende, men han mener at de sidste mennesker hun har lyst til at se er os. Hvilket jeg ikke helt kan følge...
Nåh men eftersom jeg ikke helt godtager forklaring, går jeg min kæreste lidt på klingen, og jeg finder ud af at dagen efter nytår, har de forsat deres gøgl, igen efter jeg har puttet vores dreng og selv er faldet i søvn.. (Vi var samlet nogle af gæsterne for at spise pizza om aften og hygge, hun overnattede.)
Igen chok, for nu er det ikke bare fulde mennesker der går for vidt, de har efterfølgende skrevet rigtig meget sammen også.. Forfra igen med forklaringer og følelsen af at blive meget skuffet.
Min kæreste er meget ked af det, fortryder det hele og alt det der.
I løbet af de dage her, har jeg flere gange sagt at jeg skal se de beskeder de har skrevet til hinanden. Men min kæreste har slettet det hele i afmagt.
Jeg føler stadig at der er noget som ikke bliver fortalt, og om aften tager jeg kærestens iPad og finder de beskeder som de har skrevet sammen pågældende dag. Selvom jeg kan se min kæreste har bedt hende om at lade være med at skrive, bliver hun ved: Så af de beskeder hun har skrevet kan jeg læse mig frem til at:
Han har besøgt hende én gang i løbet af ugen. Min kæreste arbejde nogle gange ude, og hjemmefra så han overnattede med sit job på Fyn. Vi bor i Jylland. Så er han kørt hele vejen hjem til min veninde en aften. På beskederne kan jeg se at de ikke har haft sex, men tæt på, de har begge været fulde den aften. Flot... Jeg har selvfølgelig konfronteret min kæreste med det her. Og han var virkelig ødelagt, sagde at han hele tiden nok bare gerne ville tilbage og skyndte sig hjem til hotellet igen. (Der må jeg så tro på hvad han siger.) pfff
Af beskederne fremgår det også tydeligt at min veninde er forelsket i min kæreste, og har været det et godt stykke tid. Han har også haft en snert af følelser for hende, og ja er åbenbart virkelig dårlig til at sige nej.

Så pludselig giver det mere menig at der er så store følelser forbundet med indlæggelser og det ikke bare har været et lille fjollet kys.

Min kæreste har spurgte om han skal pakke en taske og køre sin vej. Men det er bare for nemt og vil ødelægge så meget: 9 års ellers rimeligt velfungerende par forhold. En familie med barn / muligvis børn, et hus der skal sælges og alt muligt fucking andet lort der så skal ordnes. Det vil være så sindssygt besværligt, og det magter jeg ikke i mit liv lige nu, og vigtigst så elsker ham stadig, et eller andet sted. Samtidig forstår jeg ham faktisk også godt, for efter så mange års parforhold er det da spændende når nogen interessere sig for en, især når det er en man selv synes godt om. Men han er stadig en lort og der er meget som skal gøres godt igen.. 

Min veninde derimod er jeg stiktosset på, men jeg har ikke mulighed for at få raset ud, jeg er bange for at hun gør noget meget dumt igen. Jeg er så indebrændt og kan ikke få afløb for det. Jeg er så vred og sur, men kan ikke få lov til at komme af med det, for hun er ligesom blevet "offeret" her. Så der er ikke plads til at jeg kan få sagt det jeg vil og brænder inde med.
Ville i nogensinde kunne tilgive en så god veninde for sådan noget.?

Mit helt store problem er at jeg har ekstremt nemt ved at tilgive, og i mine teenager år blev jeg såret om og om igen af en anden veninde, som jeg tilgive hele tiden. Jeg er et stort følelseskaos lige pt.

Min veninde har også nærmest været en del af vores familie, vi har hjulpet hende med mange ting. Virkelig meget.. Og hun er altid blevet inviteret til næsten alt. Hun er som en søster for mig på nogle punkter.

Hjælp... og når i kommentere så være søde  jeg har ikke hovede til at høre på bagkloge og nedværdigende kommentarer. 

 

God aften. 

 

Jeg ku aldrig tilgive en veninde for sådan noget, og jeg ville være skide ligeglad med hvor svært hun havde det, hun havde fået det største møgfald og fået af vide at hun skulle holde sig langt væk fra min familie fremover. 

Jeg er ked af det, men det lyder altså som om din mand lyver igen og igen for at slippe for ballade. Jeg ville ikke tro på noget som helst af hvad han siger..

Og jeg ville overveje meget grundigt hvad der skulle til for at blive - og om jeg overhovedet var interesseret i det.

Han har løjet mindst 3 gange - undervejs i forløbet hvor han ER afsløret. Han er ikke til at stole på lige nu..

En ting er at være utro, men noget andet er ikke at fortælle sandheden bagefter.

Jeg kyssede desværre en gang en fyr i byen, det var kun det enkelte kys og jeg havde det forfærdeligt..  Jeg fortalte STRAKS min kæreste det og han kunne spørge mig om alt hvad der var foregået, og jeg svarede, med hånden på hjertet, 100% ærligt.

Hvis han var kommet til dig og havde været 100% ærlig fra start, kunne man i mine øjne måske tilgive - men løgn på løgn på løgn og at han ikke selv kommer og siger det til at starte med havde jeg aldrig tilgivet  og at det så også er med en så tæt på  jeg føler med dig 

Anonym skriver:

Hej til folk derude.
Jeg har lidt et dilemma, og har brug for at få det hele ud. Høre nogle meninger...
Normalt ville jeg aldrig dele sådan noget privat her, og er derfor også anonym. Men jeg har virkelig ikke nogle andre steder at få luft.

Min kæreste og jeg har et 9 år langt forhold, en lille dreng på 2 år og planlægger nummer 2 inden alt for længe.
Vi holdt en semi stor fest nytårsaften, med gode venner og en del alkohol. Til den her fest er min bedste veninde inviteret. Vi har kendt hinanden måske 9-10 år, og hun har også kendt min kæreste lige så lang tid som mig.

Nåh mit dilemma:
4-5 dage efter vores nytårsfest får jeg så afvide at min kæreste og bedste veninde havde kysset til festen.. Nåh ja, et kys... Det sker, de var fulde og godt humør.. Jeg kommer mig over det..
Min veninde skriver undskyld, og jeg snakker med min kæreste.. Senere samme dag finder jeg så ud af at min veninde imellemtiden er røget på hospitalet fordi hun har gjort selvskade. Totalt chok.. det føre til lidt snak frem og tilbage med min kæreste. Han fortæller at efter jeg gik i seng nytårsaften skete der nok lidt mere end bare kys. Ingen sex, men uden på tøj stuff... Igen chok... jeg bliver sur, vi snakker om det hele min kæreste og jeg. Jeg får ro på og har lidt kontakt til min veninde hvor jeg får skrevet at jeg er lidt chokeret stadig men at vi da nok skal finde ud af det. Især fordi jeg er bange for at min veninde vil gøre noget dumt igen.
Hele situationen virker voldsom, at min veninde skulle gå så psykisk ned over lidt fuldemandsfjolleri.. Men jeg slår det lidt hen, for i forvejen har hun et sart sind.
Jeg spørger min mand flere gange om vi ikke burde besøge hende, men han mener at de sidste mennesker hun har lyst til at se er os. Hvilket jeg ikke helt kan følge...
Nåh men eftersom jeg ikke helt godtager forklaring, går jeg min kæreste lidt på klingen, og jeg finder ud af at dagen efter nytår, har de forsat deres gøgl, igen efter jeg har puttet vores dreng og selv er faldet i søvn.. (Vi var samlet nogle af gæsterne for at spise pizza om aften og hygge, hun overnattede.)
Igen chok, for nu er det ikke bare fulde mennesker der går for vidt, de har efterfølgende skrevet rigtig meget sammen også.. Forfra igen med forklaringer og følelsen af at blive meget skuffet.
Min kæreste er meget ked af det, fortryder det hele og alt det der.
I løbet af de dage her, har jeg flere gange sagt at jeg skal se de beskeder de har skrevet til hinanden. Men min kæreste har slettet det hele i afmagt.
Jeg føler stadig at der er noget som ikke bliver fortalt, og om aften tager jeg kærestens iPad og finder de beskeder som de har skrevet sammen pågældende dag. Selvom jeg kan se min kæreste har bedt hende om at lade være med at skrive, bliver hun ved: Så af de beskeder hun har skrevet kan jeg læse mig frem til at:
Han har besøgt hende én gang i løbet af ugen. Min kæreste arbejde nogle gange ude, og hjemmefra så han overnattede med sit job på Fyn. Vi bor i Jylland. Så er han kørt hele vejen hjem til min veninde en aften. På beskederne kan jeg se at de ikke har haft sex, men tæt på, de har begge været fulde den aften. Flot... Jeg har selvfølgelig konfronteret min kæreste med det her. Og han var virkelig ødelagt, sagde at han hele tiden nok bare gerne ville tilbage og skyndte sig hjem til hotellet igen. (Der må jeg så tro på hvad han siger.) pfff
Af beskederne fremgår det også tydeligt at min veninde er forelsket i min kæreste, og har været det et godt stykke tid. Han har også haft en snert af følelser for hende, og ja er åbenbart virkelig dårlig til at sige nej.

Så pludselig giver det mere menig at der er så store følelser forbundet med indlæggelser og det ikke bare har været et lille fjollet kys.

Min kæreste har spurgte om han skal pakke en taske og køre sin vej. Men det er bare for nemt og vil ødelægge så meget: 9 års ellers rimeligt velfungerende par forhold. En familie med barn / muligvis børn, et hus der skal sælges og alt muligt fucking andet lort der så skal ordnes. Det vil være så sindssygt besværligt, og det magter jeg ikke i mit liv lige nu, og vigtigst så elsker ham stadig, et eller andet sted. Samtidig forstår jeg ham faktisk også godt, for efter så mange års parforhold er det da spændende når nogen interessere sig for en, især når det er en man selv synes godt om. Men han er stadig en lort og der er meget som skal gøres godt igen.. 

Min veninde derimod er jeg stiktosset på, men jeg har ikke mulighed for at få raset ud, jeg er bange for at hun gør noget meget dumt igen. Jeg er så indebrændt og kan ikke få afløb for det. Jeg er så vred og sur, men kan ikke få lov til at komme af med det, for hun er ligesom blevet "offeret" her. Så der er ikke plads til at jeg kan få sagt det jeg vil og brænder inde med.
Ville i nogensinde kunne tilgive en så god veninde for sådan noget.?

Mit helt store problem er at jeg har ekstremt nemt ved at tilgive, og i mine teenager år blev jeg såret om og om igen af en anden veninde, som jeg tilgive hele tiden. Jeg er et stort følelseskaos lige pt.

Min veninde har også nærmest været en del af vores familie, vi har hjulpet hende med mange ting. Virkelig meget.. Og hun er altid blevet inviteret til næsten alt. Hun er som en søster for mig på nogle punkter.

Hjælp... og når i kommentere så være søde  jeg har ikke hovede til at høre på bagkloge og nedværdigende kommentarer. 

 

God aften. 

 

Øv for en træls situation for dig 

Helt umiddelbart tænker jeg, hvis du kan tilgive din mand, så kan du også tilgive din veninde. Kan ikke helt forstå at han er fredet, bare fordi du er gift med ham og det er besværligt at gå fra hinanden? Der skal 2 til utroskab.

Sikke et dilemma du står i - og noget rod! Jeg kan sagtens forstå hvordan du har det (altså ud fra mit perspektiv vel og mærke). Jeg har tit tænkt på om jeg mon ville tilgive utroskab fra min kæreste, og det ville jeg nok godt, fordi jeg elsker ham og fordi jeg tror på at det er menneskeligt at blive lokket på afveje for en kort stund. Vedvarende utroskab er dog fuldstændig no go. 

Det er svært med din kæreste, som det ser ud har han ikke være klassisk, fysisk utro (sex) men det er dog stadig utroskab i min optik. At det så involverer din veninde, som han faktisk har haft lidt kørende med, det gør det kun værre. Det er jo ikke en bytur hvor han har dummet sig. Det er meget mere bevidst, hvor han med vilje har bevæget sig ud på et mindre sidespor som ikke har været total uskyldigt.

Hvis jeg var i din situation, så ville jeg tilgive min kæreste. Et forhold, hvor man elsker hinanden, fortjener at der bliver kæmpet for det. Jeg ville dog "kræve" nogle ting, såsom en virkelig god forklaring på hvad der er sket. Alle kort på bordet. Som du skriver, så kan man jo blive træt i et forhold og blive fristet af andre som er interesseret i én - det er smigrende. Jeg ville nok ikke kunne holde det du, hvis det hele bare blev fejet ind under gulvtæppet, fordi der skal være en forsikring om at det ikke sker igen.

Mht. din veninde.. jeg ville ikke kunne tilgive hende. Det er bare ikke i orden. Men jeg forstår godt, at pga. hendes tilstand, så er det svært at kunne rase ud på hende. Jeg ville lade hende værre, men gøre det klart, at venskabet er slut.

Må indrømme at jeg heller ikke ville kunne tilgive nogen af dem, men det er fordi jeg ved med mig selv at jeg aldrig ville kunne få tilliden tilbage.... vil du nogensinde kunne vende ryggen til dem med ro i sjælen igen ?..

Et er at føle sig stukket i ryggen, noget andet er at ende med at føle sig dum også, pas på dig selv i det her, for tror helt ærligt hverken din mand eller veninde gør...

til sidst skal du have et kæmpe kram, du er uforskyldt endt i det her, og jeg håber du finder den vej der er bedst for DIG 

Hvor er jeg ked af det på dine vejne.. det er meget der er ødelagt på det. Spørgsmålet er jo nok om du kan stole på ham igen? Han har jo løjet for dig gang på gang og slettede måske bare de beskeder for at du ikke skulle læse dem.. jeg ville ikke være sikker på at hele sandheden var på bordet, desværre. Og jeg tror heller ikke jeg kunne tilgive en veninde som havde brudt min tillid så meget. Det er en dum situation fordi hun netop er blevet indlagt og man ikke vil gøre ondt værre. 

Jeg forstår dog også godt at du helst vil kæmpe for det.. det forstår jeg, for det ville jeg også selv gøre. Men sådan som han bliver ved med at skjule noget.. så er det svært at stole på ham, synes jeg. Man kan ikke bygge et forhold og en familie på løgne.  Sikke et rod.. håber du finder ud af det med din kæreste og veninde.. 

PS i min optik er det ikke delvis utroskab men helt igennem utroskab. Især med alle de løgne.. 

Anonym skriver:

Hej til folk derude.
Jeg har lidt et dilemma, og har brug for at få det hele ud. Høre nogle meninger...
Normalt ville jeg aldrig dele sådan noget privat her, og er derfor også anonym. Men jeg har virkelig ikke nogle andre steder at få luft.

Min kæreste og jeg har et 9 år langt forhold, en lille dreng på 2 år og planlægger nummer 2 inden alt for længe.
Vi holdt en semi stor fest nytårsaften, med gode venner og en del alkohol. Til den her fest er min bedste veninde inviteret. Vi har kendt hinanden måske 9-10 år, og hun har også kendt min kæreste lige så lang tid som mig.

Nåh mit dilemma:
4-5 dage efter vores nytårsfest får jeg så afvide at min kæreste og bedste veninde havde kysset til festen.. Nåh ja, et kys... Det sker, de var fulde og godt humør.. Jeg kommer mig over det..
Min veninde skriver undskyld, og jeg snakker med min kæreste.. Senere samme dag finder jeg så ud af at min veninde imellemtiden er røget på hospitalet fordi hun har gjort selvskade. Totalt chok.. det føre til lidt snak frem og tilbage med min kæreste. Han fortæller at efter jeg gik i seng nytårsaften skete der nok lidt mere end bare kys. Ingen sex, men uden på tøj stuff... Igen chok... jeg bliver sur, vi snakker om det hele min kæreste og jeg. Jeg får ro på og har lidt kontakt til min veninde hvor jeg får skrevet at jeg er lidt chokeret stadig men at vi da nok skal finde ud af det. Især fordi jeg er bange for at min veninde vil gøre noget dumt igen.
Hele situationen virker voldsom, at min veninde skulle gå så psykisk ned over lidt fuldemandsfjolleri.. Men jeg slår det lidt hen, for i forvejen har hun et sart sind.
Jeg spørger min mand flere gange om vi ikke burde besøge hende, men han mener at de sidste mennesker hun har lyst til at se er os. Hvilket jeg ikke helt kan følge...
Nåh men eftersom jeg ikke helt godtager forklaring, går jeg min kæreste lidt på klingen, og jeg finder ud af at dagen efter nytår, har de forsat deres gøgl, igen efter jeg har puttet vores dreng og selv er faldet i søvn.. (Vi var samlet nogle af gæsterne for at spise pizza om aften og hygge, hun overnattede.)
Igen chok, for nu er det ikke bare fulde mennesker der går for vidt, de har efterfølgende skrevet rigtig meget sammen også.. Forfra igen med forklaringer og følelsen af at blive meget skuffet.
Min kæreste er meget ked af det, fortryder det hele og alt det der.
I løbet af de dage her, har jeg flere gange sagt at jeg skal se de beskeder de har skrevet til hinanden. Men min kæreste har slettet det hele i afmagt.
Jeg føler stadig at der er noget som ikke bliver fortalt, og om aften tager jeg kærestens iPad og finder de beskeder som de har skrevet sammen pågældende dag. Selvom jeg kan se min kæreste har bedt hende om at lade være med at skrive, bliver hun ved: Så af de beskeder hun har skrevet kan jeg læse mig frem til at:
Han har besøgt hende én gang i løbet af ugen. Min kæreste arbejde nogle gange ude, og hjemmefra så han overnattede med sit job på Fyn. Vi bor i Jylland. Så er han kørt hele vejen hjem til min veninde en aften. På beskederne kan jeg se at de ikke har haft sex, men tæt på, de har begge været fulde den aften. Flot... Jeg har selvfølgelig konfronteret min kæreste med det her. Og han var virkelig ødelagt, sagde at han hele tiden nok bare gerne ville tilbage og skyndte sig hjem til hotellet igen. (Der må jeg så tro på hvad han siger.) pfff
Af beskederne fremgår det også tydeligt at min veninde er forelsket i min kæreste, og har været det et godt stykke tid. Han har også haft en snert af følelser for hende, og ja er åbenbart virkelig dårlig til at sige nej.

Så pludselig giver det mere menig at der er så store følelser forbundet med indlæggelser og det ikke bare har været et lille fjollet kys.

Min kæreste har spurgte om han skal pakke en taske og køre sin vej. Men det er bare for nemt og vil ødelægge så meget: 9 års ellers rimeligt velfungerende par forhold. En familie med barn / muligvis børn, et hus der skal sælges og alt muligt fucking andet lort der så skal ordnes. Det vil være så sindssygt besværligt, og det magter jeg ikke i mit liv lige nu, og vigtigst så elsker ham stadig, et eller andet sted. Samtidig forstår jeg ham faktisk også godt, for efter så mange års parforhold er det da spændende når nogen interessere sig for en, især når det er en man selv synes godt om. Men han er stadig en lort og der er meget som skal gøres godt igen.. 

Min veninde derimod er jeg stiktosset på, men jeg har ikke mulighed for at få raset ud, jeg er bange for at hun gør noget meget dumt igen. Jeg er så indebrændt og kan ikke få afløb for det. Jeg er så vred og sur, men kan ikke få lov til at komme af med det, for hun er ligesom blevet "offeret" her. Så der er ikke plads til at jeg kan få sagt det jeg vil og brænder inde med.
Ville i nogensinde kunne tilgive en så god veninde for sådan noget.?

Mit helt store problem er at jeg har ekstremt nemt ved at tilgive, og i mine teenager år blev jeg såret om og om igen af en anden veninde, som jeg tilgive hele tiden. Jeg er et stort følelseskaos lige pt.

Min veninde har også nærmest været en del af vores familie, vi har hjulpet hende med mange ting. Virkelig meget.. Og hun er altid blevet inviteret til næsten alt. Hun er som en søster for mig på nogle punkter.

Hjælp... og når i kommentere så være søde  jeg har ikke hovede til at høre på bagkloge og nedværdigende kommentarer. 

 

God aften. 

 

Jeg ville hverken tilgive veninde eller kæreste. Jeg havde bedt ham pakke hans ting og flytte selvom det er hårdt. 

Anonym skriver:

Hej til folk derude.
Jeg har lidt et dilemma, og har brug for at få det hele ud. Høre nogle meninger...
Normalt ville jeg aldrig dele sådan noget privat her, og er derfor også anonym. Men jeg har virkelig ikke nogle andre steder at få luft.

Min kæreste og jeg har et 9 år langt forhold, en lille dreng på 2 år og planlægger nummer 2 inden alt for længe.
Vi holdt en semi stor fest nytårsaften, med gode venner og en del alkohol. Til den her fest er min bedste veninde inviteret. Vi har kendt hinanden måske 9-10 år, og hun har også kendt min kæreste lige så lang tid som mig.

Nåh mit dilemma:
4-5 dage efter vores nytårsfest får jeg så afvide at min kæreste og bedste veninde havde kysset til festen.. Nåh ja, et kys... Det sker, de var fulde og godt humør.. Jeg kommer mig over det..
Min veninde skriver undskyld, og jeg snakker med min kæreste.. Senere samme dag finder jeg så ud af at min veninde imellemtiden er røget på hospitalet fordi hun har gjort selvskade. Totalt chok.. det føre til lidt snak frem og tilbage med min kæreste. Han fortæller at efter jeg gik i seng nytårsaften skete der nok lidt mere end bare kys. Ingen sex, men uden på tøj stuff... Igen chok... jeg bliver sur, vi snakker om det hele min kæreste og jeg. Jeg får ro på og har lidt kontakt til min veninde hvor jeg får skrevet at jeg er lidt chokeret stadig men at vi da nok skal finde ud af det. Især fordi jeg er bange for at min veninde vil gøre noget dumt igen.
Hele situationen virker voldsom, at min veninde skulle gå så psykisk ned over lidt fuldemandsfjolleri.. Men jeg slår det lidt hen, for i forvejen har hun et sart sind.
Jeg spørger min mand flere gange om vi ikke burde besøge hende, men han mener at de sidste mennesker hun har lyst til at se er os. Hvilket jeg ikke helt kan følge...
Nåh men eftersom jeg ikke helt godtager forklaring, går jeg min kæreste lidt på klingen, og jeg finder ud af at dagen efter nytår, har de forsat deres gøgl, igen efter jeg har puttet vores dreng og selv er faldet i søvn.. (Vi var samlet nogle af gæsterne for at spise pizza om aften og hygge, hun overnattede.)
Igen chok, for nu er det ikke bare fulde mennesker der går for vidt, de har efterfølgende skrevet rigtig meget sammen også.. Forfra igen med forklaringer og følelsen af at blive meget skuffet.
Min kæreste er meget ked af det, fortryder det hele og alt det der.
I løbet af de dage her, har jeg flere gange sagt at jeg skal se de beskeder de har skrevet til hinanden. Men min kæreste har slettet det hele i afmagt.
Jeg føler stadig at der er noget som ikke bliver fortalt, og om aften tager jeg kærestens iPad og finder de beskeder som de har skrevet sammen pågældende dag. Selvom jeg kan se min kæreste har bedt hende om at lade være med at skrive, bliver hun ved: Så af de beskeder hun har skrevet kan jeg læse mig frem til at:
Han har besøgt hende én gang i løbet af ugen. Min kæreste arbejde nogle gange ude, og hjemmefra så han overnattede med sit job på Fyn. Vi bor i Jylland. Så er han kørt hele vejen hjem til min veninde en aften. På beskederne kan jeg se at de ikke har haft sex, men tæt på, de har begge været fulde den aften. Flot... Jeg har selvfølgelig konfronteret min kæreste med det her. Og han var virkelig ødelagt, sagde at han hele tiden nok bare gerne ville tilbage og skyndte sig hjem til hotellet igen. (Der må jeg så tro på hvad han siger.) pfff
Af beskederne fremgår det også tydeligt at min veninde er forelsket i min kæreste, og har været det et godt stykke tid. Han har også haft en snert af følelser for hende, og ja er åbenbart virkelig dårlig til at sige nej.

Så pludselig giver det mere menig at der er så store følelser forbundet med indlæggelser og det ikke bare har været et lille fjollet kys.

Min kæreste har spurgte om han skal pakke en taske og køre sin vej. Men det er bare for nemt og vil ødelægge så meget: 9 års ellers rimeligt velfungerende par forhold. En familie med barn / muligvis børn, et hus der skal sælges og alt muligt fucking andet lort der så skal ordnes. Det vil være så sindssygt besværligt, og det magter jeg ikke i mit liv lige nu, og vigtigst så elsker ham stadig, et eller andet sted. Samtidig forstår jeg ham faktisk også godt, for efter så mange års parforhold er det da spændende når nogen interessere sig for en, især når det er en man selv synes godt om. Men han er stadig en lort og der er meget som skal gøres godt igen.. 

Min veninde derimod er jeg stiktosset på, men jeg har ikke mulighed for at få raset ud, jeg er bange for at hun gør noget meget dumt igen. Jeg er så indebrændt og kan ikke få afløb for det. Jeg er så vred og sur, men kan ikke få lov til at komme af med det, for hun er ligesom blevet "offeret" her. Så der er ikke plads til at jeg kan få sagt det jeg vil og brænder inde med.
Ville i nogensinde kunne tilgive en så god veninde for sådan noget.?

Mit helt store problem er at jeg har ekstremt nemt ved at tilgive, og i mine teenager år blev jeg såret om og om igen af en anden veninde, som jeg tilgive hele tiden. Jeg er et stort følelseskaos lige pt.

Min veninde har også nærmest været en del af vores familie, vi har hjulpet hende med mange ting. Virkelig meget.. Og hun er altid blevet inviteret til næsten alt. Hun er som en søster for mig på nogle punkter.

Hjælp... og når i kommentere så være søde  jeg har ikke hovede til at høre på bagkloge og nedværdigende kommentarer. 

 

God aften. 

 

Tænk at man kan tilgive utroskab fordi det er besværligt at sælge et skide hus, og du freder ham, åhh Gud, kan godt forstå du bliver såret når du alligevel tilgiver, jeg syntes du skal passe rigtig godt på den smule selvværd du må have, pøj pøj