Syntes den er hård hver gang.

Vi har også prøvet i 3 mdr, venter på min 3. mens som egentligt ikke er kommet til tiden (kun pletblødning og brunt udflåd) men negativ test.

Har det helt dårligt med at sige at det er hårdt "allerede" da der er mange der prøver meget længere, men det er SÅ hårdt psykisk  helt fra første forsøg.. synes jeg bliver bedre til ikke at tænke på det HELE tiden, men det er svært.. specielt når mændende ikke har det helt på samme måde..

jeg har en søn på snart 2 år og han var ikke planlagt, så jeg er slet ikke vant til det her  Denne gang (over julen) har været den nemmeste, eller den tid der har gået hurtigst, da der har været masser at lave (intil jeg ikke fik min normale mens). Så mit råd er "keep busy" men er selv dårlig til det 

KNUS herfra 

Anonym skriver:

Hej.

vi prøver at blive gravide, min kæreste og jeg. Jeg prøver ikke at stresse over det, men igen igen er min mens kommet og vi har prøvet nu i 3 mdr, ved godt det ikke er længe, men alle i min familie har haft nemt ved det, og jeg er den mellemste i søskende flokken og de andre har fået børn, bare ikke mig

jeg forsøger at tænke på alt muligt andet, men jeg syntes det er svært, nogle gode råd? 

Og hvor længe gik der ved jer, fra da i begyndte til i ventede jeres første barn? 

Jeg smed p-piller i september og testede positiv i oktober. Mistede desværre barnet men blev gravid igen i december. 

Kærlighedogkildevand skriver:

Vi har forsøgt i 2.5 år inden der var bid og det er tredje graviditet. De 2 første endte i bio

Hej er lidt nysgerrig var i, i behandling eller andet eller skete det bare først efter 2,5 år 

Imaong skriver:

Hej er lidt nysgerrig var i, i behandling eller andet eller skete det bare først efter 2,5 år 

Vi var i behandling i 1.5 år (inklusiv ferielukning i klinikken)  resten af tiden var almindelig forsøg derhjemme. 

Jeg blev gravid i 2. forsøg. I 1. forsøg lavede jeg ikke andet end at tisse på ÆL-tests, måle temperatur, hoppe på manden når jeg havde en "fornemmelse", tænke på babyer, tøjkøb og what not. I 2. forsøg havde jeg pludseligt en masse personligt jeg skulle forholde mig til, plus en stor koncert jeg længe havde set frem til og en miniferie til udlandet med kæresten og vores vennepar - fik ikke tisset på én eneste ÆL-pind eller kigget efter nogen tegn på noget som helst, og sexede bare når vi havde lyst. Bum! Så sad den i skabet Kan selvfølgelig ikke sige om det er tilfældigt eller om stress rent faktisk kan spille ind på ens evne til at blive gravid, men det er da lidt skægt at jeg bliver gravid i den måned jeg slet ikke havde tid til at tænke på det

For os kom den i andet forsøg. 

Har ikke lavet nogen æl test men bare haft en masse sex. Første måned var det dog på min hjerne HELE tiden og tissede på en masse gtests og bildte mig selv ind at den lidt forsinkede mens ikke var rigtig mens.. i anden omgang nød vi bare hinanden og "forventede" ikke på samme måde at den ville være positiv. Så blev ret overrasket da den var! Det er svært men bedst hvis man kan tage tingene stille og roligt og bare nyde hinanden. Min ægløsning betød konstant sex lyst og har læst at det er kroppens naturlige måde at sige "ægløsning!" på  så forsøg at nyde hinanden. Det kommer før i ved af det.

For nysgerrighedens skyld: 
har i bare sex når I har lyst, eller prøver I at fange din ægløsning?

Vi har sex når vi har lyst, MEN vi har det bestemt den periode hvor jeg har ÆL og helst 6-7 dage før begynder vi i hvert fald og så hver anden dag, ellers er det når vi har lyst

Vi har sex nærbilleder har lyst, MEN vi har det bestemt den periode hvor jeg har ÆL og helst 6-7 dage før begynder vi i hvert fald hver anden dag, ellers er det når vi har lyst

6 måneder med den første 

Og 2 mdr med nr 2 

Anonym skriver:

Vi har også prøvet i 3 mdr, venter på min 3. mens som egentligt ikke er kommet til tiden (kun pletblødning og brunt udflåd) men negativ test.

Har det helt dårligt med at sige at det er hårdt "allerede" da der er mange der prøver meget længere, men det er SÅ hårdt psykisk  helt fra første forsøg.. synes jeg bliver bedre til ikke at tænke på det HELE tiden, men det er svært.. specielt når mændende ikke har det helt på samme måde..

jeg har en søn på snart 2 år og han var ikke planlagt, så jeg er slet ikke vant til det her  Denne gang (over julen) har været den nemmeste, eller den tid der har gået hurtigst, da der har været masser at lave (intil jeg ikke fik min normale mens). Så mit råd er "keep busy" men er selv dårlig til det 

KNUS herfra 

Ja jeg har det på samme måde. Syntes heller ikke jeg vil brokke mig og lyde som en der har det mega hårdt, men jeg har nu været sammen med min kæreste i 8 år og jeg har først fået ham overtalt i sommers, selvom jeg allerede var klar for flere år siden, så syntes det er træls at den så ikke kommer med en positiv test og ude blevet mens, men nej 

forsøger at holde humøret oppe og stress nede og tålmodigheden kørende