Alle jer som har frygtelig travlt med at fortælle trådstarter omkring hvad god og dårlig arbejdsmorale er, har formentlig ikke prøvet at have er job/elevplads der ikke har været præget af gensidig tidlid og respekt.
Jeg vil aldrig mene at pjækkeri er ok og jeg er fuldstændig enig med jer i at man til enhver tid skal passe sit job. MEN! Som elev kan du blive behandlet på så grov vis, hvor ligegyldigt hvad du gør, så er der seriøst ingen tak! Jeg forventer ikke at ledelse og kollager skal rende rundt og takke os for alt hvad vi gør, men et skulderklap, har alle brug for en gang i mellem.
Jeg er øjenvidne til direkte mobning af elever på min arbejdsplads. Jeg er SÅ flov over mine kollegaer. Jeg åbner ofte munden, påtaler episoderne for vores leder m.m. men der bliver ikke gjort noget! Jeg kan se hvordan vores elever mistrives og det er utrolig trist, fordi de er nogle enormt dygtige og stabile elever.
Og det med bare at finde noget nyt er ikke så nemt. Det ved I også godt selv! Hvis I havde et dårlig psykisk arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads og I led under det, ville I så bare bide i det sure og æble hver dag? Eller ville I bare let som ingenting(sådan får I det til at lyde til ts) finde et nyt job?
I min branche er det ikke nemt at finde jobs. Og jeg er sikker på at rigtig mange ikke bare opsiger sit job, uden at være sikker på at økonomien kan hænge sammen, når man har familie!
Anmeld
Citér