lilledittemor skriver:
Børnene kommer jo til at bøde uanset hvad, når voksne ikke kan enes! De må jo ikke se deres bedsteforældre 
Det er da en langt større straf end at de ikke får en gave - som de sikkert alligevel ikke ville bemærke manglede.
De voksne har taget et valg - det får konsekvenser for andre end dem selv. Derfor tænker man sig om en ekstra gang, når der er børn ivolveret.
Ingen tvivl om at hvis jeg var bedsteforældren, så ville jeg også selv sende en pakke - men var jeg forældren som havde cuttet kontakten, så ville jeg sige pænt nej tak.
Jeg har ingen forudsætninger for at vide, om børnene her ville bemærke, der ikke var gaver fra farfar - det afhænger bl.a. af deres alder, men umiddelbart synes jeg da, det er en lidt trist antagelse, at børn generelt ikke noterer sig, om der er gaver fra bedsteforældrene. I det øjeblik, der ER en gave fra farfar, vil de da bemærke det - og vide, at farfar stadig er der og tænker på dem og holder af dem. Mon ikke, det betyder endog rigtigt meget i en trist situation?
De voksne HAR truffet beslutningen nu - om den er gennemtænkt og varig aner vi ikke, men når det er, som det er netop nu, så vil det i mine øjne være respektløst og hårdhjertet over for både børn og farfar at fratage dem muligheden for hhv. at signalere og vide, at farfar stadig holder af dem. Hvorfor vil man fratage sine børn den viden? Det kan da kun være for at ramme farfar så eftertrykkeligt som muligt, men det rammer i den grad også børnene, som i forvejen uforskyldt har mistet kontakten.
Hvad siger man til et barn, der spørger, om der ikke er en gave fra farfar? At farfar gerne ville give en gave, men at mor og far har bestemt, at det må han ikke? Det ville være det ærlige svar - som udstiller forældrenes ensidige fokus på den konflikt, DE har været medvirkende til at skabe.
Man kunne også let se scenariet for sig, hvor barnet, der er naturligt trykket af de voksnes stridigheder, ikke tør spørge efter farfars gave, men selv ræsonnerer, at farfar ikke mere tænker på mig.
Nogen i tråden bruger udtrykket "grådigt" om dét at give sine børn muligheden for at få bekræftet, at farfar stadig tænker på dem. Jeg synes, det er grådigt at være så stejl og selvfokuseret, at alle kontakter og signaler om omtanke og kærlighed skal fortæres.
