Jeg blev bange for min mand

Hej piger 

har sådan brug for lidt støtte da mig og min mand har haft det dummeste skænderi idag. 

Det starter med vi skulle en tur ober til svigermor hun har nogle fridage og hun vil gerne se sit barnebarn -  da vi kommer ud i bilen og får kørt ned af vejen opdager vi bilen er punkteret. Og fair nok min mand går hjem efter noget værktøj mig og min søn sidder i bilen og venter i 20 min før han er tilbage og han er begyndt blive sådan lidt utålmodig (han er 7 måneder ) jeg spørg ham hvor lang tid det tager og han bad mig bare om slappe af fordi han kunne ikle få det lortedæk af - jeg siger til ham han kunne ringe til autohjælp så de kunne hjælpe. Han er bare stadig sur og snakker stadig ikke pænt til mig og til sidst eskalere det bare jeg tager vores søn ud af bilen i hans autostol og ja jeg får godt nok gjort mig bemærkede ved at smække bildøren virkelig hård i i ren raseri og min mand fare virkelig voldsomt uD af sin bil og farer virkelig truende hen i mod mig  og skælder mig vildt ud og jeg bliver virkelig forskrækket - det ligner ham overhoved ikke og ja jeg skulle ikke smække med den dør men han snakkede bare virkelig grimt og nedladende til mig og der skal virkelig meget til at få mig helt derud især når min søn er i nærheden så jeg har helt dårlig samvittighed over for min søn. Ja og en af vores nabo fik da os det hele med virkelig flovt i mine øjne burde sådan et åndssvagt skænderi slet ikke finde sted og han har ikke talt til mig om det der skete siden. Og jeg synes jeg skal have en undskyldning og ham omvendt og lige her føler jeg bare ikke jeg er særlig uretfærdig eller er jeg ??

Anonym skriver:

Hej piger 

har sådan brug for lidt støtte da mig og min mand har haft det dummeste skænderi idag. 

Det starter med vi skulle en tur ober til svigermor hun har nogle fridage og hun vil gerne se sit barnebarn -  da vi kommer ud i bilen og får kørt ned af vejen opdager vi bilen er punkteret. Og fair nok min mand går hjem efter noget værktøj mig og min søn sidder i bilen og venter i 20 min før han er tilbage og han er begyndt blive sådan lidt utålmodig (han er 7 måneder ) jeg spørg ham hvor lang tid det tager og han bad mig bare om slappe af fordi han kunne ikle få det lortedæk af - jeg siger til ham han kunne ringe til autohjælp så de kunne hjælpe. Han er bare stadig sur og snakker stadig ikke pænt til mig og til sidst eskalere det bare jeg tager vores søn ud af bilen i hans autostol og ja jeg får godt nok gjort mig bemærkede ved at smække bildøren virkelig hård i i ren raseri og min mand fare virkelig voldsomt uD af sin bil og farer virkelig truende hen i mod mig  og skælder mig vildt ud og jeg bliver virkelig forskrækket - det ligner ham overhoved ikke og ja jeg skulle ikke smække med den dør men han snakkede bare virkelig grimt og nedladende til mig og der skal virkelig meget til at få mig helt derud især når min søn er i nærheden så jeg har helt dårlig samvittighed over for min søn. Ja og en af vores nabo fik da os det hele med virkelig flovt i mine øjne burde sådan et åndssvagt skænderi slet ikke finde sted og han har ikke talt til mig om det der skete siden. Og jeg synes jeg skal have en undskyldning og ham omvendt og lige her føler jeg bare ikke jeg er særlig uretfærdig eller er jeg ??

I er vist lige gode om det.

Glem det og kom videre i livet....

Anonym skriver:

Hej piger 

har sådan brug for lidt støtte da mig og min mand har haft det dummeste skænderi idag. 

Det starter med vi skulle en tur ober til svigermor hun har nogle fridage og hun vil gerne se sit barnebarn -  da vi kommer ud i bilen og får kørt ned af vejen opdager vi bilen er punkteret. Og fair nok min mand går hjem efter noget værktøj mig og min søn sidder i bilen og venter i 20 min før han er tilbage og han er begyndt blive sådan lidt utålmodig (han er 7 måneder ) jeg spørg ham hvor lang tid det tager og han bad mig bare om slappe af fordi han kunne ikle få det lortedæk af - jeg siger til ham han kunne ringe til autohjælp så de kunne hjælpe. Han er bare stadig sur og snakker stadig ikke pænt til mig og til sidst eskalere det bare jeg tager vores søn ud af bilen i hans autostol og ja jeg får godt nok gjort mig bemærkede ved at smække bildøren virkelig hård i i ren raseri og min mand fare virkelig voldsomt uD af sin bil og farer virkelig truende hen i mod mig  og skælder mig vildt ud og jeg bliver virkelig forskrækket - det ligner ham overhoved ikke og ja jeg skulle ikke smække med den dør men han snakkede bare virkelig grimt og nedladende til mig og der skal virkelig meget til at få mig helt derud især når min søn er i nærheden så jeg har helt dårlig samvittighed over for min søn. Ja og en af vores nabo fik da os det hele med virkelig flovt i mine øjne burde sådan et åndssvagt skænderi slet ikke finde sted og han har ikke talt til mig om det der skete siden. Og jeg synes jeg skal have en undskyldning og ham omvendt og lige her føler jeg bare ikke jeg er særlig uretfærdig eller er jeg ??

Det er da også irriterende hvis du har stresset ham med en masse kommentar om hvordan det kunne gøres, det ikke går hurtigt nok osv. mens han er i gang og virkelig prøver. 

Men når den lille er puttet så snak med ham. Fortæl ham du følte han var over grænsen og du faktisk blev forskrækket over hans reaktion - få en dialog i gang i stedet for at sidde og vente på en undskyldning.

I er lige blevet forældre. Den første tid skal man lige finde ud af de nye roller, ikke kun sin egen men også sin partners. Husk det under snakken 

Anonym skriver:

Hej piger 

har sådan brug for lidt støtte da mig og min mand har haft det dummeste skænderi idag. 

Det starter med vi skulle en tur ober til svigermor hun har nogle fridage og hun vil gerne se sit barnebarn -  da vi kommer ud i bilen og får kørt ned af vejen opdager vi bilen er punkteret. Og fair nok min mand går hjem efter noget værktøj mig og min søn sidder i bilen og venter i 20 min før han er tilbage og han er begyndt blive sådan lidt utålmodig (han er 7 måneder ) jeg spørg ham hvor lang tid det tager og han bad mig bare om slappe af fordi han kunne ikle få det lortedæk af - jeg siger til ham han kunne ringe til autohjælp så de kunne hjælpe. Han er bare stadig sur og snakker stadig ikke pænt til mig og til sidst eskalere det bare jeg tager vores søn ud af bilen i hans autostol og ja jeg får godt nok gjort mig bemærkede ved at smække bildøren virkelig hård i i ren raseri og min mand fare virkelig voldsomt uD af sin bil og farer virkelig truende hen i mod mig  og skælder mig vildt ud og jeg bliver virkelig forskrækket - det ligner ham overhoved ikke og ja jeg skulle ikke smække med den dør men han snakkede bare virkelig grimt og nedladende til mig og der skal virkelig meget til at få mig helt derud især når min søn er i nærheden så jeg har helt dårlig samvittighed over for min søn. Ja og en af vores nabo fik da os det hele med virkelig flovt i mine øjne burde sådan et åndssvagt skænderi slet ikke finde sted og han har ikke talt til mig om det der skete siden. Og jeg synes jeg skal have en undskyldning og ham omvendt og lige her føler jeg bare ikke jeg er særlig uretfærdig eller er jeg ??

Måske skal du komme til ham og starte med at sige undskyld? Han sidder muligvis med de samme tanker som dig, og håber på en undskyldning.

Jeg håber i hvert fald, at han er ked af situationen, for det lyder til, at I begge havde en uhensigtsmæssig adfærd. Du må være den voksne og starte med at sige undskyld. Og derefter tale ud fra dine følelser og hvad det gjorde ved dig fremfor at pege fingre af ham. 

Held og lykke med snakken 

Anonym skriver:

Hej piger 

har sådan brug for lidt støtte da mig og min mand har haft det dummeste skænderi idag. 

Det starter med vi skulle en tur ober til svigermor hun har nogle fridage og hun vil gerne se sit barnebarn -  da vi kommer ud i bilen og får kørt ned af vejen opdager vi bilen er punkteret. Og fair nok min mand går hjem efter noget værktøj mig og min søn sidder i bilen og venter i 20 min før han er tilbage og han er begyndt blive sådan lidt utålmodig (han er 7 måneder ) jeg spørg ham hvor lang tid det tager og han bad mig bare om slappe af fordi han kunne ikle få det lortedæk af - jeg siger til ham han kunne ringe til autohjælp så de kunne hjælpe. Han er bare stadig sur og snakker stadig ikke pænt til mig og til sidst eskalere det bare jeg tager vores søn ud af bilen i hans autostol og ja jeg får godt nok gjort mig bemærkede ved at smække bildøren virkelig hård i i ren raseri og min mand fare virkelig voldsomt uD af sin bil og farer virkelig truende hen i mod mig  og skælder mig vildt ud og jeg bliver virkelig forskrækket - det ligner ham overhoved ikke og ja jeg skulle ikke smække med den dør men han snakkede bare virkelig grimt og nedladende til mig og der skal virkelig meget til at få mig helt derud især når min søn er i nærheden så jeg har helt dårlig samvittighed over for min søn. Ja og en af vores nabo fik da os det hele med virkelig flovt i mine øjne burde sådan et åndssvagt skænderi slet ikke finde sted og han har ikke talt til mig om det der skete siden. Og jeg synes jeg skal have en undskyldning og ham omvendt og lige her føler jeg bare ikke jeg er særlig uretfærdig eller er jeg ??

Synes I begge agerer lidt umodne i situationen. Manden render efter nødvendigt værktøj, for at skifte dæk på jeres bil. Og som du beskriver det, er du lettere utålmodig. Hvad gør du i situationen for at hjælpe? 

Jeg forstår godt din frustration, da det kan føles længe for dig. Men for din mand føltes det nok ikke som lang tid, da han jo forsøger at rette op på skaden. 

Intet berettiger nogen til at true eller skælde ud, men jeg kan et eller andet sted godt sætte mig ind i din mands reaktion. Han knokler, du bliver sur fordi det tager for lang tid og til sidst vælger du at gå... 

jeg vil ikke svare på hvem der er mest uretfærdig, men blot kommentere på dig opslag. Alt er skrevet i en god mening. 

Jeg håber I kan få der løst på en god måde. 

Anonym skriver:

Synes I begge agerer lidt umodne i situationen. Manden render efter nødvendigt værktøj, for at skifte dæk på jeres bil. Og som du beskriver det, er du lettere utålmodig. Hvad gør du i situationen for at hjælpe? 

Jeg forstår godt din frustration, da det kan føles længe for dig. Men for din mand føltes det nok ikke som lang tid, da han jo forsøger at rette op på skaden. 

Intet berettiger nogen til at true eller skælde ud, men jeg kan et eller andet sted godt sætte mig ind i din mands reaktion. Han knokler, du bliver sur fordi det tager for lang tid og til sidst vælger du at gå... 

 

jeg vil ikke svare på hvem der er mest uretfærdig, men blot kommentere på dig opslag. Alt er skrevet i en god mening. 

Jeg håber I kan få der løst på en god måde. 

Jeg var ikke utålmodig men min søn var ved ikke om jeg har fået formuleret det forkert.  Og lige i den situation ved jeg ikke hvad jeg kunne havde hjulpet med - da jeg ikle ved hvor han har sit værktøj og når han ikke engang kan skrue hjulet af tvivler jeg på jeg kan.  Og prøvet os komme med forslag til hvad vi kunne gøre.  Så synes bestemt selv jeg prøvet på hjælpe ham å

mor:) skriver:

Det er da også irriterende hvis du har stresset ham med en masse kommentar om hvordan det kunne gøres, det ikke går hurtigt nok osv. mens han er i gang og virkelig prøver. 

Men når den lille er puttet så snak med ham. Fortæl ham du følte han var over grænsen og du faktisk blev forskrækket over hans reaktion - få en dialog i gang i stedet for at sidde og vente på en undskyldning.

I er lige blevet forældre. Den første tid skal man lige finde ud af de nye roller, ikke kun sin egen men også sin partners. Husk det under snakken 

Ja føler selv jeg har ment det godt.  Men derfor i min verden kan man Vel tale pænt til hinanden  

men ja jeg må prøve tale med ham selvom han ikke virker særlig snaksaglig lige nu 

Rockertand skriver:

I er vist lige gode om det.

Glem det og kom videre i livet....

Muligvis men synes stadig det vigtig at få talt ud om sådan nogle ting 

Anonym skriver:

Jeg var ikke utålmodig men min søn var ved ikke om jeg har fået formuleret det forkert.  Og lige i den situation ved jeg ikke hvad jeg kunne havde hjulpet med - da jeg ikle ved hvor han har sit værktøj og når han ikke engang kan skrue hjulet af tvivler jeg på jeg kan.  Og prøvet os komme med forslag til hvad vi kunne gøre.  Så synes bestemt selv jeg prøvet på hjælpe ham å

Han ser vel anderledes på det. Han gjorde vel sit bedste og forsøgte at ordne det. Det var vel ikke sådan at han stod og kiggede og kløede sig i hovedet undrende, så han havde brug for råd om hvem I skulle ringe til. Han var jo faktisk i gang med aktivt at arbejde på at udbedre situationen. Du kunne jo have valgt at være en støtte omkring det han var i gang med, give noget anerkendelse. I stedet lod du din egen frustration og utålmodighed gå ud over jer alle. 

Forstår godt du synes det var en ubehagelig reaktion du fik fra din mand, men kan altså også godt sætte mig ind i at han bliver frustreret. Du må da tage det første skridt og indrømme dine egne fejl i situationen, og fortælle ham at du er ked af det, samt hvordan hans dårlige reaktion fik dig til at føle.

Anonym skriver:

Jeg var ikke utålmodig men min søn var ved ikke om jeg har fået formuleret det forkert.  Og lige i den situation ved jeg ikke hvad jeg kunne havde hjulpet med - da jeg ikle ved hvor han har sit værktøj og når han ikke engang kan skrue hjulet af tvivler jeg på jeg kan.  Og prøvet os komme med forslag til hvad vi kunne gøre.  Så synes bestemt selv jeg prøvet på hjælpe ham å

Manden har lige gaaet hjem og tilbage, I kulde og er I gang med at fixe det, og saa staar kaeresten og foreslaar at I skal ringe efter hjaelp og andre raad,(som man ikke har brug for), jeg ville ogsaa blive irriteret hvis jeg var I gang med noget og fik de raad, sorry to say.. jeg ville ikke fare op som ham, men jeg havde nok bedt dig om at tie stille, hvorfor satte du dig ikke I bilen med drengen, gav ham mad, legede med ham, saa han ikke var utaalmodig, I stedet for at blande dig I hvad han lavede.

Ja, han skulle ikke vaere faret op, men du er ikke bedre end ham.
Du synes sikkert at det var sagt I god mening, men saadan foelte han det ikke, man skal passé paa hvordan man siger ting, om hvilke ting man siger om.. (han er manden, han vil gerne kunne skifte et daek selv)

Saa selvom at du mener det godt, saa pas paa med hvad du siger og hvordan du siger det.