Jeg blev bange for min mand

Jeg forstår din mands frustration og jeg forstår din reaktion på det hele. Det er altsammen ret normalt, tror jeg, især når man har en utålmodig lille dreng siddende. I mine øjne er det vigtigste nok at du tager en snak med ham og undskylder hvis du har stresset ham med kommentarer, men at det selvfølgelig ikke har været din intention. Ovenikøbet har din smækken af døren jo egentlig bare været en reaktion på frustration ligesom din mands kommentarer var hans reaktion. Hermed står i altså begge i en frustrerende situation og afreagerer, hvilket er helt fair. Men når det er sagt så mener jeg aldrig at truende adfærd er ok, selv hvis det bare er at gå imod nogen - har du opfattet det som ubehageligt, jamen så har hans holdning jo nok givet grund til det. Og dét er vigtigt at få fortalt ham! For måske giver han en forklaring og fortæller at det altså på ingen måde var sådan ment. Ihvertfald bør du indlede samtalen og evt ved at sige noget i stil med "jeg vil gerne undskylde hvis jeg gik over stregen tidligere" for så er han nok tilbøjelig til at lytte trods dårligt humør. Fortæl hvad du føler men vær også klar til selv at undskylde for oftest skal der to til tango og i var jo begge frustrerede. Held og lykke - få hellere taget en snak 

Jeg synes du skal tale med din mand om det i stedet for at skrive her. Vi herinde læser kun din side af sagen og det er ikke fair over for din mand at vi skal kommentere på en situation som I sikkert har oplevet vildt forskelligt. Jeg synes dine svar på folks kommentarer virker til at du havde forventet at vi tog dit parti?

Hvis jeg føler min mand har været en idiot og jeg føler et behov for at tale om det og han ikke åbner op for det, så gør jeg. Man er nødt til at være voksne og løse problemerne i stedet for at gå og være indebrændt over noget, det fører intet godt med sig. Især hvis du føler hans adfærd har været truende er det da i den grad vigtigt at få talt om, for måske har du misforstået og går nu og forestiller dig om han kan finde på andre ting, hvor han måske slet ikke har tænkt over hvordan hans fremtræden har virket

Hvis jeg stod med noget som drillede og samtidig var stresset over at vi skulle være kørt for over 20 min siden og så min mand kom og sagde at vi kunne jo også ringe efter hjælp så havde jeg godt nok også mistet tålmodigheden. Pisse irreterende adfærd. JA din søn blev utålmodig og det er jo så lige her du kunne have hjulpet. DU kunne jo have underholdt din søn. Eller måske sagt til din mand at I du lige ville gå lidt med din søn så han også kunne få fred til arbejdet og så kunne han have indhentet jer i bilen. Det lyder jo til du godt kan gå med autostolen. Sorry men jeg syntes faktisk du skylder din mand en undskyldning for at du stressede ham og eskalerede situationen ved at ville gå med jeres søn og smække døren. ( i øvrigt står man dernede kan man mærke at døren bliver skubbet hårdt i og det giver et smæld i ørerne så DU skylder ham helt sikkert en undskyldning)

Og så må du jo bagefter fortælle at du blev bange og så må I få snakket det igennem men som sagt syntes jeg i den grad du har vist dig fra en dårlig side.

Hvis du blev bange for din mands reaktion, så skal han sgu sige undskyld!

Så har han været for voldsom - og det er ikke i orden.

Jeg tænker at du også godt kan beklage hvis du stressede ham, sådanne skænderier kan ske, og I bør begge beklage situationen, og snakke sammen.

Men en opførsel der gør ens kone/kæreste bange skal undskyldes!