At tro på julemanden

Jeg troede fuld og fast på nisser og julemanden da jeg var barn. Og da én i min skole fortalte mig at det var løgn, blev jeg møg ked af det. Ikke fordi mine forældre havde "løget", men fordi jeg stadig gerne ville tro.

Så jeg valgte at lade som om, i stedet for at fortælle mine forældre at jeg godt vidste det var dem. 

Jeg husker tilbage som en magisk tid med alle de fantastiske væsner. Det er en dejlig børnetro, som jeg i stor grad har givet videre til mine børn.

De tror på at nissen er flyttet ind, og kommer med gaver/oplevelser til dem. Og de tror på at det er julemanden, som kommer juleaften og hilser på, med en lille ting til dem alle. 

Når min søn på 5,6 en dag kommer og fortæller at han har hørt at han ikke findes, vil jeg fortælle, at for dem der tror på ham, så findes han. Lige som nogle tror på gud, og andre ikke gør. 

Jeg tror ikke det tager skade, det er en skøn "løgn", som kun kommer børnene til gode. 

Hvad andre gør er op til dem. Og børn tager bestemt heller ikke skade af, ikke at tro på ham. Det er lidt ligesom religion. Det er helt op til den enkelte. 

CC79 skriver:

Smiler.. Ja kan da godt forstå du kiggede lidt og det er da også en sød ide. Det er da hyggeligt og vi har da bestemt alle sammen brug for at tro på en masse ting der gør livet lidt magisk og spænende. Så bliver det jo spænende om julemanden dukker op hos jer igen i år?

 Jaaa nu må vi se det var bare super sødt af hende 

Jeg har aldrig troet på julemanden, men vi havde i stedet en nisse.

Jeg kan huske, da det gik op for mig, at det var mine forældre, der kom med gaverne (de havde glemt at lægge en i sokken). Jeg mistede på ingen måde tilliden til dem, men en lille del af min barnetro forsvandt. Julen var da stadig magisk, men det var ikke helt det samme. Men det måtte jo ske på et eller andet tidspunkt...

Jeg synes lidt, det er noget pjat med, at børn tager skade. Hvis man skulle sætte det lidt på spidsen (og beklager, hvis jeg støder nogen), svarer det lidt til at sige, at man gør skade ved at bilde folk ind, at der er en gud.

Folk (og især børn) skal have lov til at tro på det, de vil, så længe det ikke tager overhånd. Hvor bliver verden dog et kedeligt sted, hvis man som barn ikke må tro på noget overjordisk.

CC79 skriver:

Havde lige en snak med en venninde om det med at lade børn tro på julemanden. Havde læst en psykolog udtale det var svækkende for forældres troværdighed at sige julemanden eksisterer, for så tænker de om de ellers har løjet om andre ting, samt kunne det være ganske ubehageligt for børn at gå og tro de ingen gaver får pga en gang de har opført sig dårligt i løbet af året.

Det jo en sjov ting for jeg har selv været splittet omkring det siden jeg fik børn, fordi jeg er selv vokset op med en meget klar forklaring om at julemanden og nisser er fantasifigurer som er super hyggelige, men altså ikke et rigtigt fænomen og det har jeg virkelig værdsat. Jeg har altid elsket julen, magien og nisserne/julemanden, men har ikke behøvet at se dem som virkelige.

Min mand derimod er vokset op med virkelig at tro på julemanden (ja han lyder næsten som om han stadig gør det) og sendte brev til ham hvert år og han insisterer på vores børn også skal tro på julemanden på den måde. Jeg synes det er fjollet og bryder mig egentlig ikke om at bilde ungerne det ind, men prøver at forholde mig neutralt og har sagt han så må redegøre for det, når de en dag bliver skeptiske.

Nu er det jo ikke jordens undergang, men alligevel et dillemma der kan splitte en fordi vi hver især er så overbeviste om vi er vokset op med den rigtige tilgang til det. Adventsgaverne tror børnene nissen har lagt til dem når de vågner hver søndag op til jul og julegaverne skal de tro julemanden har afleveret. Det insisterer farmor også på. Ja jeg synes det er lidt bizart, men har valgt at lade ham og svigermor om det fordi jeg jo ikke vil fratage børnene noget ekstra magi, hvis det rent faktisk giver dem det, også selvom jeg ikke syntes jeg mistede noget magi ved ikke at tro på det.

Så ja hvad synes I derude og hvad gør I? Det kunne da være meget sjovt at høre. Min venninde sagde iøvrigt hun var blevet skuffet og ked af det da hun opdagede det ikke var sandt med julemanden, men hun vidregiver alligevel den samme tradition til sine børn, fordi hun mener fordelene er større ved at lade dem tro på det indtil de opdager anderledes.

Herhjemme har vi ikke pakkekalender men en nissesok.

Nissen kommer hver nat, hvis man har været sød (det meste af tiden) og lægger en lille ting (slik, clementin, legetøj m.v.). Det er først det sidste år at min søn på nu 12 godt ved at nissen, tandfeen m.v. er én og samme person, nemlig mor ;-)

Min datter på 10 år tror stadig på at det er nissen - og spurgte om jeg ville fortælle nissen at hun tog hjem til sin far.

Julemanden afleverer også en gave hvert år, men der er også gaver fra alle andre :-)

Jeg er selv vokset op på denne måde - og selv ham på 12 år synes stadig det er hyggeligt, selvom han godt ved at det er mig :-)

Herhjemme snakker vi en del om 'Tro' og man må tro på hvad man vil. Har forklaret mine børn at nogen tror på julemanden og andre tror ikke på julemanden. Nogle tror på gud andre tror på Allah. 

At sige til nogle at deres TRO er forkert er uhørt. Det går vi meget op i.