At tro på julemanden

Havde lige en snak med en venninde om det med at lade børn tro på julemanden. Havde læst en psykolog udtale det var svækkende for forældres troværdighed at sige julemanden eksisterer, for så tænker de om de ellers har løjet om andre ting, samt kunne det være ganske ubehageligt for børn at gå og tro de ingen gaver får pga en gang de har opført sig dårligt i løbet af året.

Det jo en sjov ting for jeg har selv været splittet omkring det siden jeg fik børn, fordi jeg er selv vokset op med en meget klar forklaring om at julemanden og nisser er fantasifigurer som er super hyggelige, men altså ikke et rigtigt fænomen og det har jeg virkelig værdsat. Jeg har altid elsket julen, magien og nisserne/julemanden, men har ikke behøvet at se dem som virkelige.

Min mand derimod er vokset op med virkelig at tro på julemanden (ja han lyder næsten som om han stadig gør det) og sendte brev til ham hvert år og han insisterer på vores børn også skal tro på julemanden på den måde. Jeg synes det er fjollet og bryder mig egentlig ikke om at bilde ungerne det ind, men prøver at forholde mig neutralt og har sagt han så må redegøre for det, når de en dag bliver skeptiske.

Nu er det jo ikke jordens undergang, men alligevel et dillemma der kan splitte en fordi vi hver især er så overbeviste om vi er vokset op med den rigtige tilgang til det. Adventsgaverne tror børnene nissen har lagt til dem når de vågner hver søndag op til jul og julegaverne skal de tro julemanden har afleveret. Det insisterer farmor også på. Ja jeg synes det er lidt bizart, men har valgt at lade ham og svigermor om det fordi jeg jo ikke vil fratage børnene noget ekstra magi, hvis det rent faktisk giver dem det, også selvom jeg ikke syntes jeg mistede noget magi ved ikke at tro på det.

Så ja hvad synes I derude og hvad gør I? Det kunne da være meget sjovt at høre. Min venninde sagde iøvrigt hun var blevet skuffet og ked af det da hun opdagede det ikke var sandt med julemanden, men hun vidregiver alligevel den samme tradition til sine børn, fordi hun mener fordelene er større ved at lade dem tro på det indtil de opdager anderledes.

Vi har en stædig dreng jeg har fortalt Nissen findes fordi det er hyggeligt men han siger selv julemanden findes det har jeg aldrig sagt til ham og vis jeg siger han ikke gør kan du tro jeg får besked. Han er 6år 

men skade tror jeg bestemt ikke det gør

Jeg har tre søskende, og det er kun min lillesøster der har troet på julemanden. Ved ikke om det var et bevidst valg fra mine forældres side. Vi har alle haft det fint med om vi har troet på ham eller ej.

Jeg snakker meget med min datter om julemanden i øjeblikket, men jeg har aldrig nævnt at det er julemanden der kommer med gaverne. Hun er kun 2, så det er ikke så nuanceret endnu. Tror bare man skal tage det som det kommer og som man synes er bedst. Der er ingen grund til at lave en 5 års afhandlingsplan over julemanden... men måske skulle du finde et kompromis med resten af familien så du ikke selv bliver frustreret 

Hvis vores børn spørger om julemanden findes. Nisser findes. Så plejer vi at spørge igen hvad Hvad tror du.

Vores ældste på 8 har ud fra det i år konkluderet at han tror på det er nissen som kommer med gaver hver dag.

De ved godt at julemanden  og nisser er noget man tror på lige som man tror på gud og Jesus. 

Nogen tror på det andre gør ikke. Og det må man selv bestemme om man vil.

B&J skriver:

Vi har en stædig dreng jeg har fortalt Nissen findes fordi det er hyggeligt men han siger selv julemanden findes det har jeg aldrig sagt til ham og vis jeg siger han ikke gør kan du tro jeg får besked. Han er 6år 

men skade tror jeg bestemt ikke det gør

 

Nej tror bestemt også det er overdrevet at mene det gør skade. Det er mere hvad man føler for selve ideen om at lade barnet tro på det. Og nogle børn fanger det jo også bare hurtigere end andre.. Og ja når din søn selv siger det er det jo ikke noget du har fundet på. Så er det fordi han selv har fået den overbevisning et eller andet sted fra og det er der sikkert mange børn der gør. Det behøver jo ikke være forældrenes værk.

Jeg har tre søskende, og det er kun min lillesøster der har troet på julemanden. Ved ikke om det var et bevidst valg fra mine forældres side. Vi har alle haft det fint med om vi har troet på ham eller ej.

Jeg snakker meget med min datter om julemanden i øjeblikket, men jeg har aldrig nævnt at det er julemanden der kommer med gaverne. Hun er kun 2, så det er ikke så nuanceret endnu. Tror bare man skal tage det som det kommer og som man synes er bedst. Der er ingen grund til at lave en 5 års afhandlingsplan over julemanden... men måske skulle du finde et kompromis med resten af familien så du ikke selv bliver frustreret 

Ja og det har jeg også gjort. Jeg forholder mig neutralt til det når min mand snakker julemandssnak med børnene. Ikke alene fordi jeg syns det er fjollet men også fordi jeg ikke ville kunne følge med i "legen". Jeg er elendig til at "lyve" og ville virke dybt utroværdig. Så det må han om og hvis de spørger mig om noget må jeg enten virke undvigende eller uvidende. Så kompromisset er, at han selv må stå til regnskab for det og som jeg skrev er det jo ikke jordens undergang. Det var mere fordi jeg læste det med psykologen og tænkte det dog trods alt måske var at overdrive det hele lidt. For skade tager man jo trods at nok ikke.

hannetheis skriver:

Hvis vores børn spørger om julemanden findes. Nisser findes. Så plejer vi at spørge igen hvad Hvad tror du.

Vores ældste på 8 har ud fra det i år konkluderet at han tror på det er nissen som kommer med gaver hver dag.

De ved godt at julemanden  og nisser er noget man tror på lige som man tror på gud og Jesus. 

Nogen tror på det andre gør ikke. Og det må man selv bestemme om man vil.

Ja så absolut. Det er jeg helt enig i. Det er mere det med at jeg synes det er svært at deltage i det fordi jeg synes det virker mærkeligt at skulle lade børnene tro at der kommer en julemand på en slæde i luften med flyvende rensdyr og det kan jeg simplethen ikke selv stå inde for at virke overbevisende om. Jo hvis vi snakker om magi og fantasi som børn jo også kan forholde sig til som noget separat. Men som et realistisk fænomen føler jeg som voksen fjollet over at prøve at bilde børnene det ind. Så derfor foretrak jeg nok den mere eventyrlige tilgang til det.

Ligesom mine børn både tror på julemanden og nisser, så tror de på tandfeen, alfer, farfar som bor i himlen mv.

Jeg kunne aldrig drømme om, at tage det fra dem. Mine børn er 9 år og snart 8 år, og de tror begge på det hele. Min søn på 9 år har enda set Tandfeen kommende flyvende ind på værelset med 20 kr. til lillesøster.

Hvorfor ikke lade dem være i troen og lad dem få den magi der forbinder sig med alt dette

MoarHvidovre skriver:

Ligesom mine børn både tror på julemanden og nisser, så tror de på tandfeen, alfer, farfar som bor i himlen mv.

Jeg kunne aldrig drømme om, at tage det fra dem. Mine børn er 9 år og snart 8 år, og de tror begge på det hele. Min søn på 9 år har enda set Tandfeen kommende flyvende ind på værelset med 20 kr. til lillesøster.

Hvorfor ikke lade dem være i troen og lad dem få den magi der forbinder sig med alt dette

Jo hvis det er med et eventyrligt glimt i øjet så at sige, så syns jeg det er helt fantastisk. Synes bare forskellen ligger i at det bliver at de virkelig tror han  bor derude et sted og har flyvende rensdyr der kammer over. Men at der findes en fantasijulemand ligesom der findes en masse andre fantasifigurer er da med til at gøre livet fantastisk. Man skal bare kunne skelne mellem fantasi og virkelighed og synes det virker bizart voksne mennesker prøver at få børn til hårdnakket at tro julemanden har været der om natten og lagt gaver under træet sådan i virkeligheden. Ja det er svært at forklare men altså elsker selv magien ved julen og har gjort det siden barn. Men vidste jo at julemanden ikke boede på Nordpolen og at det kun var sjov og fantasi, mens min mand rent faktisk troede det. Livet kan jo sagtens være fyldt med drømme og magi selvom man godt ved nogen ting ikke rigtigt eksisterer og det gør da livet ekstra særligt. Så nej man skal bestemt ikke fratage børn noget, det er mere måden de får det formidlet på. Men ja sådan er livet så nuanceret.

Mine rollinger ved godt at det er mor der kommer med gaverne. Tilgengæld er de overbeviste om at nisser findes, julemaden findes og feer og skovtrolde og alle de der hyggelige magiske ting findes. Jeg plejer at sige at hvis man tror på noget - så findes det. Ligesom gud. Jeg tror selv stadig på nisser. Selfølgelig findes de, ellers er livet sku for trist synes jeg