Anonym skriver:
Kan det på nogen tænkelig måde være kvindens skyld hvis hun bliver skubbet til, slået på eller kastet med ting på under skænderier? Er der noget der kan retfærdiggøre det?
Det er aldrig offerets skyld - uanset om man er kvinde, mand, lille, stor eller noget andet.
Men det er fuldstændig naturligt at føle skyld over at være blevet udsat for vold, og at man skammer sig, føler sig forkert og værdiløs.
Det er det, der gør vold så farligt. Offerets nedbrydes og kan ikke fjerne sig fra det, det udsættes for. En del af volden er, at voldsudøveren nedbryder offeret, det er den psykiske vold, og med det, får voldsudøveren offeret til at føle sig ansvarlig for volden og at det er fortjent: " Jeg kunne også bare have ladet være med at komme for sent hjem/lade opvasken fra i går stå/glemme at købe kaffe/tage telefonen da mine børns far ringede. Jeg kunne også bare have ladet være med at brokke mig/skælde ud/råbe/være utilfreds/hysterisk. Så er det klart, han ikke kunne holde mig ud og måtte gøre noget for at få mig til at holde kæft.
Jeg synes du skal ringe til Stop Volden Mod Kvinder på tlf:: 70203082 og få en anonym og 100% uforpligtende samtale

Anmeld
Citér