Uenige om barnets kost

Hej piger

Min mand og jeg er fuldstændig uenige om hvordan vores dreng på 2 skal spise. 

Jeg mener at drengen skal lære at der er noget der hedder: morgenmad, middagsmad, aftensmad og mellemmåltider. + at der skal være regler om hvornår han må få chokolade. 

Jeg er selv blevet opdraget sådan. 

Min mand til gengæld mener at drengen skal have lov til at få alt det han vil ha'. 

Fx. Drengen beder om en banan lige inden aftensmad og far giver ham en banan. Når vi skal spise aftensmad, kan han selvfølgelig ikke spise med. 

Eller han får en lille frugtyoghurt og vil have en mere. Jeg vil ikke have han skal spise flere så går han til far grædende. Far kan ikke klare at han græder, så han giver ham endnu en yoghurt. 

Min mand er opdraget med at han fik lov til at spise hvad han ville, når han ville. Det endte med at han var(er) chokoladeafhængig og vejer 120 kg. Ligeledes er hans bror og mor overvægtige. 

Han har en søn på 9 fra et tidligere forhold, som vejer 54 kg. Han får ligeledes lov til alt. 

Igår havde vi en skænderi efter endnu en episode før aftensmaden og jeg har ignoreret ham lige siden. 

Jeg har forsøgt at forklare ham stille og roligt mange gange, at jeg gerne vil have at vores barn lærer rutiner omkring spisning og at han ikke skal bestemme hvad han skal spise og hvornår. Han er kun 2!!! 

Men han fatter det ikke. 

Jeg er så bange for at mit barn ender med at være overvægtig ligesom hans far (og hans familie). 

What to do??? 

I er jo fælles om barnet så fars holdning tæller jo lige så meget som din. I må finde et kompromis. Fx synes jeg det er ok med en banan unden aftensmad det får mine også. 

Men snak med faren om din bekymring for overvægt og hvad han selv tænker. Det lyder som om faren er opvokset med mad som belønning og tegn på kærlighed og i må snakke om hvordan det kan gøres anderledes. 

Pas på med at lyde som om du har ret og han gør noget forkert det fører ingen steder hen. 

I sidste ende kan sundhedsplejerske måske hjælpe med kostvejledning til små børn. En 2 årig skal ikke have ret mange kcal så usundt kommer hurtigt til at fylde for meget. 

Anonym skriver:

Hej piger

Min mand og jeg er fuldstændig uenige om hvordan vores dreng på 2 skal spise. 

Jeg mener at drengen skal lære at der er noget der hedder: morgenmad, middagsmad, aftensmad og mellemmåltider. + at der skal være regler om hvornår han må få chokolade. 

Jeg er selv blevet opdraget sådan. 

 

Min mand til gengæld mener at drengen skal have lov til at få alt det han vil ha'. 

Fx. Drengen beder om en banan lige inden aftensmad og far giver ham en banan. Når vi skal spise aftensmad, kan han selvfølgelig ikke spise med. 

Eller han får en lille frugtyoghurt og vil have en mere. Jeg vil ikke have han skal spise flere så går han til far grædende. Far kan ikke klare at han græder, så han giver ham endnu en yoghurt. 

Min mand er opdraget med at han fik lov til at spise hvad han ville, når han ville. Det endte med at han var(er) chokoladeafhængig og vejer 120 kg. Ligeledes er hans bror og mor overvægtige. 

Han har en søn på 9 fra et tidligere forhold, som vejer 54 kg. Han får ligeledes lov til alt. 

Igår havde vi en skænderi efter endnu en episode før aftensmaden og jeg har ignoreret ham lige siden. 

Jeg har forsøgt at forklare ham stille og roligt mange gange, at jeg gerne vil have at vores barn lærer rutiner omkring spisning og at han ikke skal bestemme hvad han skal spise og hvornår. Han er kun 2!!! 

Men han fatter det ikke. 

Jeg er så bange for at mit barn ender med at være overvægtig ligesom hans far (og hans familie). 

What to do??? 

Det lyder til at der ikke er en gråzone hos jer, det er enten eller. Det er som udgangspunkt en ærgelig måde at være forælder på. For ingen af jer har jo som sådan ret. 

Selvfølgelig skal barnet ikke have alt hvad det ønsker mellem måltiderne, men dit ønske om rammer ift. måltider, oplever jeg som urealistiske.

Et barn på 2 er altså sulten når det er sulten. Ikke kl. 17 eller 18, eller når du ønsker det. Børns behov for indtagelse af næring er meget anderledes end voksne.

Men det der i virkeligheden er i spil, er en afstand mellem dig og din mands værdier. Det skal I arbejde på. I skal finde fælles grund, ellers bliver i mere og mere udfordret jo ældre barnet bliver.

Min datter på halvandet år får også mad lige inden aftensmad, hvis hun er sulten. Hun kan ikke behovsudsætte endnu. Men selvfølgelig skal det ikke være chokolade. Kan I ikke gå på kompromis og så give lødige snacks? Fx grønt der alligevel skal spises til aftensmad.

Det største problem er jo ikke en banan eller yoghurten i sig selv, men at I underkender hinanden som forældre og ikke har fælles front. Det vil I få store problemer med, fordi jeres barn ikke kan navigere uden fælles grænser. Det skal I have snakket konstruktivt om - ikke i situationen hvor en af jer er irriteret, men på et tidspunkt hvor I er i godt humør begge to. Det er en vigtig snak.

Jeg forstår godt, at det faktisk kan være rigtigt svært for din mand, fordi mad og følelser hænger sammen for ham. Det skal du støtte op om at få brudt for dit barns skyld, men uden at være sur, bestemmende kone.

Anonym skriver:

Hej piger

Min mand og jeg er fuldstændig uenige om hvordan vores dreng på 2 skal spise. 

Jeg mener at drengen skal lære at der er noget der hedder: morgenmad, middagsmad, aftensmad og mellemmåltider. + at der skal være regler om hvornår han må få chokolade. 

Jeg er selv blevet opdraget sådan. 

 

Min mand til gengæld mener at drengen skal have lov til at få alt det han vil ha'. 

Fx. Drengen beder om en banan lige inden aftensmad og far giver ham en banan. Når vi skal spise aftensmad, kan han selvfølgelig ikke spise med. 

Eller han får en lille frugtyoghurt og vil have en mere. Jeg vil ikke have han skal spise flere så går han til far grædende. Far kan ikke klare at han græder, så han giver ham endnu en yoghurt. 

Min mand er opdraget med at han fik lov til at spise hvad han ville, når han ville. Det endte med at han var(er) chokoladeafhængig og vejer 120 kg. Ligeledes er hans bror og mor overvægtige. 

Han har en søn på 9 fra et tidligere forhold, som vejer 54 kg. Han får ligeledes lov til alt. 

Igår havde vi en skænderi efter endnu en episode før aftensmaden og jeg har ignoreret ham lige siden. 

Jeg har forsøgt at forklare ham stille og roligt mange gange, at jeg gerne vil have at vores barn lærer rutiner omkring spisning og at han ikke skal bestemme hvad han skal spise og hvornår. Han er kun 2!!! 

Men han fatter det ikke. 

Jeg er så bange for at mit barn ender med at være overvægtig ligesom hans far (og hans familie). 

What to do??? 

Jeg synes det er hel fint at der er nogle regler mht barnets kost. Men det er selvfølgelig noget I skal snakke om. 

Jeg giver heller ikke selv min datter snacks hvis der fx kun er 30 min til spise tid. Hvis der er længere tid på hun godt. 

Drengen kan jo reelt set godt være sulten når han spørger efter en banan, og jeg synes også at en lille snack når man kommer hjem fra dagpleje er ok. 

Men det med at din mand giver efter når jeres dreng brokker sig det kommer til at blive et problem i den længe ende. For på et tidspunkt er det nok ikke kun med mad. 

Men du må snakke med din kæreste omkring det, er sikker på at ikke selv synes at det er fedt at have vokset op som overvægtig og heller ikke vil have jeres barn skal det. 

Mariehøne123 skriver:

I er jo fælles om barnet så fars holdning tæller jo lige så meget som din. I må finde et kompromis. Fx synes jeg det er ok med en banan unden aftensmad det får mine også. 

Men snak med faren om din bekymring for overvægt og hvad han selv tænker. Det lyder som om faren er opvokset med mad som belønning og tegn på kærlighed og i må snakke om hvordan det kan gøres anderledes. 

Pas på med at lyde som om du har ret og han gør noget forkert det fører ingen steder hen. 

I sidste ende kan sundhedsplejerske måske hjælpe med kostvejledning til små børn. En 2 årig skal ikke have ret mange kcal så usundt kommer hurtigt til at fylde for meget. 

 

Jeg har snakket med ham mange gange og han er enig med mig men når det kommer til stykket, så gør han alligevel som han plejer. 

Jeg vil overveje at ringe til vores sundhedsplejerske. Jeg ved simpelthen ikke hvordan vi klarer det her i den lange bane. 

Patriark skriver:

Det lyder til at der ikke er en gråzone hos jer, det er enten eller. Det er som udgangspunkt en ærgelig måde at være forælder på. For ingen af jer har jo som sådan ret. 

Selvfølgelig skal barnet ikke have alt hvad det ønsker mellem måltiderne, men dit ønske om rammer ift. måltider, oplever jeg som urealistiske.

Et barn på 2 er altså sulten når det er sulten. Ikke kl. 17 eller 18, eller når du ønsker det. Børns behov for indtagelse af næring er meget anderledes end voksne.

Men det der i virkeligheden er i spil, er en afstand mellem dig og din mands værdier. Det skal I arbejde på. I skal finde fælles grund, ellers bliver i mere og mere udfordret jo ældre barnet bliver.

Altså der skal ikke være tvivl om at mit barn får lidt hvis han siger han er sulten inden aftensmad. Så stræng er jeg da heller ikke at han ikke må få et bid af et eller andet. 

Problemet er i mængden han får inden aftensmaden. Hvis han spiser en hel banan, så kan han ikke spise aftensmad. 

Lucinde skriver:

Min datter på halvandet år får også mad lige inden aftensmad, hvis hun er sulten. Hun kan ikke behovsudsætte endnu. Men selvfølgelig skal det ikke være chokolade. Kan I ikke gå på kompromis og så give lødige snacks? Fx grønt der alligevel skal spises til aftensmad.

Det største problem er jo ikke en banan eller yoghurten i sig selv, men at I underkender hinanden som forældre og ikke har fælles front. Det vil I få store problemer med, fordi jeres barn ikke kan navigere uden fælles grænser. Det skal I have snakket konstruktivt om - ikke i situationen hvor en af jer er irriteret, men på et tidspunkt hvor I er i godt humør begge to. Det er en vigtig snak.

Jeg forstår godt, at det faktisk kan være rigtigt svært for din mand, fordi mad og følelser hænger sammen for ham. Det skal du støtte op om at få brudt for dit barns skyld, men uden at være sur, bestemmende kone.

Det er så svært ikke at være sur fordi det her har stået på i mindst et år og jeg har forsøgt mange gange at tale med ham om det. Det væreste ved det hele er at han er enig med mig når vi taler om det men alligevel gør det når det kommer til stykket. 

Drengen har også fundet ud af at det er far der giver lov til alt så han går altid til ham. 

Jeg synes ikke det er fedt at mit barn ofte misser aftensmad fordi han har fået noget inden. 

Liv_86 skriver:

Jeg synes det er hel fint at der er nogle regler mht barnets kost. Men det er selvfølgelig noget I skal snakke om. 

Jeg giver heller ikke selv min datter snacks hvis der fx kun er 30 min til spise tid. Hvis der er længere tid på hun godt. 

Drengen kan jo reelt set godt være sulten når han spørger efter en banan, og jeg synes også at en lille snack når man kommer hjem fra dagpleje er ok. 

Men det med at din mand giver efter når jeres dreng brokker sig det kommer til at blive et problem i den længe ende. For på et tidspunkt er det nok ikke kun med mad. 

Men du må snakke med din kæreste omkring det, er sikker på at ikke selv synes at det er fedt at have vokset op som overvægtig og heller ikke vil have jeres barn skal det. 

Som sagt jeg har talt med min mand i et år om det her. Jeg er simpelthen så udkørt og træt af det. 

Det er ok med mig at han får lidt efter vuggestuen og inden aftensmad men hvis han får en hel banan så spiser han ikke aftensmad. 

Og det sker ret ofte. 

Jeg gør mig virkelig umage at lave sund mad til ham og han spiser det ikke fordi han får en banan inden. Det er så frustrerende. 

Jeg vil egentlig give din mand ret, dog ting med måde, vores små børn på samme alder eller lidt ældre, får os noget frugt eller grovkiks hvis de er sultne inden aftensmad. 

som andre os siger, børn er sultne når de er sultne. 

Vil så sige, at var jeres problem herhjemme, så ville jeg sige til min mand "fint med mig, at han får noget inden aftensmad, men så skal det noget groft/mættende fx frugt, knækbrød, kiks, rugbrød osv, og så give barnet det med måde. 

Og så stoppe med at diskuter foran jeres søn omkring maden, det kan os Gøre, at han så slet ikke gider spise aftensmad, selvom han måske godt gad have lidt, inden han hørte i diskuterede