Vil ikke selv have barnet, men faren vil

modesty skriver:

Måske, måske ikke. Det er umuligt at vide. Jeg har læst din kommentar her ovenover, og jeg er for så vidt meget enig. Jeg tror godt at man kan få et godt liv selvom man er uønsket af den ene forælder, men jeg tror også at det kan være et ar på sjælen som aldrig går væk. Jeg tænker at man som udgangspunkt skal forsøge at give sit barn de bedste forudsætninger fra dag 1. Men det er ikke ukompliceret.

Nej, det er ikke ukompliceret, og jeg tror (ligesom du) ikke på det forkromede, endegyldige svar. Hver situation er unik, og der er ingen absolutter. 

Anonym skriver:

Det er de samme diskussioner der kommer hver gang emnet falder på abort. Hvorfor kan folk ikke accepterer at man har forskellige holdninger til emnet i stedet for at skulle argumenterer for alt?

min argumentation til hvorfor man ikke sætter uønskede børn i verden ændre jo ikke på din holdning uanset hvad. Så hvad skal du bruge den til? Forståelse eller bare for at fortsætte diskussionen yderligere? Ingen af delene vil ændre noget for nogen. 

Men ... At forsøge at påvirke modparten med velfunderede argumenter, er vel hele pointen med en debatside?

Jeg kan forsøge at respektere mange holdninger, selvom de afviger fra mine egne - hvis de er velunderbyggede og sammenhængende. Men sagt på en pæn måde, kan jeg faktisk ikke læse gode argumenter i det du skriver, andet end: "Sådan er det altid, sort/hvidt, fordi jeg siger det"?

Jeres situation kompliceres selvfølgelig af at den biologiske fordeling nu engang er som den er. Var jeres ønsker omvendte, ville jeg tilføje nedenstående nogle andre nuancer. Men der er tre tænkelige scenarier:

1: Du får en abort. Mod faderens ønske.

2: I får barnet og laver en dele-familie. Mod dit ønske.

3: Du bær og føder barnet og overdrager det til faderen. Med alt hvad det indebærer.

That's it... Der er ikke andre muligheder eller udveje. Der er ikke noget kompromisser eller lad-os-mødes-på-midten.

I alle andre situationer ville jeg plædere for et "forlig", og jeg anerkender at det må være rædselsfuldt for faderen at blive tvunget til en abort. Men såfremt I ikke kan blive enige om et af de ovenstående scenarier, er der ingen anden vej end at du, fordi det er din krop der skal leve med "byrden", vælger hvilket scenarie der bliver realiseret.

Det er desværre ikke muligt at sikre hverken 100% demokrati, eller 100% ligestiling, på et sådant spørgsmål. Denne ene part kommer til at "tabe" uanset scenarie, og fordi det er din krop, trækker du det længste strå, hvis det er umuligt at finde enighed. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Men ... At forsøge at påvirke modparten med velfunderede argumenter, er vel hele pointen med en debatside?

Jeg kan forsøge at respektere mange holdninger, selvom de afviger fra mine egne - hvis de er velunderbyggede og sammenhængende. Men sagt på en pæn måde, kan jeg faktisk ikke læse gode argumenter i det du skriver, andet end: "Sådan er det altid, sort/hvidt, fordi jeg siger det"?

I nogle diskussioner måske. Nogle emner er der bare ikke grund til at diskuterer  selvom det er et debat forum.

Men jeg har ikke behov for at argumenterer for mine holdninger. Hvis jeg havde det var jeg gået ind i politik. Men jeg har vel ligeså meget lov til at ytre min mening ligeså vel som du må ytre din uden at det nødvendigvis skal diskuteres. 

I nogle diskussioner måske. Nogle emner er der bare ikke grund til at diskuterer  selvom det er et debat forum.

Men jeg har ikke behov for at argumenterer for mine holdninger. Hvis jeg havde det var jeg gået ind i politik. Men jeg har vel ligeså meget lov til at ytre min mening ligeså vel som du må ytre din uden at det nødvendigvis skal diskuteres. 

Selvsagt har du ret til at ytre din mening, men vi andre har jo så også retten til at være medbestemmende om hvilke emner det er værd at debattere 

jeg synes fx det her er emne er møg interessant fordi jeg kan forstå begge lejre, jeg kan forstå din holdning om at man ikke skal blive forældre uden at ville det, eller som Modesty er inde på, at det kommer med nogle udfordringer at være barn af en far (eller mor) der ikke ønsker en. Men jeg kan sørme også forstå den anden side der siger: det er kvindens krop, graviditeten er i kvindes krop ergo har hun det sidste ord og kan forstå mor og meget mere der siger: hvad med det faktum det er en spire til liv man stopper fordi man ikke vil være far osv. 

Og jeg er enormt nysgerrig på, hvordan især den side som du repræsenterer hvor abort er eneste løsning, vil føre det ud i livet. Skal der være juridisk abort, eller er det ikke nok? Og hvordan med det faktum at kvinden går igennem et enten kirurgisk eller medicinsk indgreb, har hun ikke ret til at sige nej til det? Og bliver vi ikke nød til at anerkende at lige når det handler om vores forplantning så findes ligestilling ikke, kvinden har i DK som den eneste ret til at bestemme om en graviditet i hendes krop skal afbrydes eller gennemføres - fair ja eller nej eller jeg er sgu ikke selv sikker på hvad jeg skal svare, for jo selvsagt er det fair hun alene bestemmer over sin krop, men det er da absolut ikke fair hun led den bestemmelse får lov at bestemme over andre menneskers liv. 

Men der er ikke ligestiling, min mand kan heller ikke tage en af graviditeterne og en af fødslerne, dem hænger jeg på. Så indtil den kunstige livmoder er opfundet og fungerer så er der ikke ligestilling her, mænd kan ikke få børn uden en kvinde bærer dem i 9 mnd og føder dem. 

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg er blevet gravid ved en fejl og ønsker ikke barnet. Ham jeg er blevet gravid med vil gerne have barnet. Han tror godt at det vil kunne fungere, men vi er for det første ikke kærester, har aldrig været det og bliver det heller ikke. Jeg er selv skilsmissebarn og jeg vil ikke have at mit barn skal være delebarn. Ham jeg er blevet gravid med siger at han ikke vil kunne leve med at han har været med til at slå et barn ihjel. I og med jeg kun er 7 uger henne synes jeg ikke man kan kalde det for et barn, men for et foster.

Jeg har talt med mine forældre om det, som støtter mig/os ligegyldig hvad jeg vælger. Mine forældre synes, ligesom jeg, at jeg skal have en abort, men vil gerne hjælpe hvis nu jeg skulle vælge en abort.

Lige pt. er faren til "barnet" mega sur på mig, fordi jeg sagde at det er min krop så det er mit valg. Kan godt lidt forstå han blev sur over det, men det er sådan det nu engang er.

Vi er hhv 20 og 21 år og er begge under uddannelse.

Jeg ved simpelthen ikke havd jeg skal gøre

Håber jeg kan få noget hjælp herfra

Få en abort 

Så må faderen være sur.. Det viser også en del om ham som person. 

Jeg fik selv en abort som 18-årig. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Det var min ekskæreste som var far - vi havde absolut ingen fremtid sammen.

Kort tid efter mødte jeg manden som jeg i dag er gift med og vi venter vores 3. barn 

I er så unge - nyd det og vent på en som du ønsker at starte familie med.

Hej igen.

Mange tak for jeres svar

Jeg har besluttet at få en abort, og har lige fortalt det til barnets far. Han blev virkelig su og sagde ting som at jeg er uansvarlig og jeg ved ikke hvad ja, det endte med at han skubbede mig ud af hans lejlighed... 

Jeg har tid hos min læge  i morgen.

Mange tak for hjælpen herinde

Anonym skriver:

Ja kvinder skal få en abort uanset hvor stort ønsket er hvis manden ikke også ønsker barnet. 

Hvis kvinden ikke er i stand til at få en abort. Er modstander af det eller noget i den stil. Så må HUN sørger for at beskytte sig enten ved at bede manden tage kondom på, æde p-piller, bruge pessar eller få lagt spiral. Kvinden har mange muligheder for at undgå graviditet. Manden har én mulighed. 

Hvis han ikke ønsker at løbe risikoen for et barn er det da lige så vel HAM der skal huske at tage kondom på. Hvis han har dyrket ubeskyttet sex burde han også kende risikoen. 

Jeg er ikke mod abort (omend jeg nødig selv ville have en) men jeg er bestemt imod hvis man bare tror det kan bruges som en slags nødprævention. 

Anonym skriver:

Hej igen.

Mange tak for jeres svar

Jeg har besluttet at få en abort, og har lige fortalt det til barnets far. Han blev virkelig su og sagde ting som at jeg er uansvarlig og jeg ved ikke hvad ja, det endte med at han skubbede mig ud af hans lejlighed... 

Jeg har tid hos min læge  i morgen.

Mange tak for hjælpen herinde

Du har truffet et modent og velovervejet valg. Han lyder ikke som om han er moden nok til at blive forældre.

held og lykke

Anonym skriver:

Hej igen.

Mange tak for jeres svar

Jeg har besluttet at få en abort, og har lige fortalt det til barnets far. Han blev virkelig su og sagde ting som at jeg er uansvarlig og jeg ved ikke hvad ja, det endte med at han skubbede mig ud af hans lejlighed... 

Jeg har tid hos min læge  i morgen.

Mange tak for hjælpen herinde

Jeg tror det er et godt valg du har truffet. Det er bestemt ikke uansvarligt at få en abort når man ikke ønsker et barn, det er netop at tage ansvar for sig selv og sin fremtid.

Held og lykke til dig