Vil ikke selv have barnet, men faren vil

Hej alle.

Jeg er blevet gravid ved en fejl og ønsker ikke barnet. Ham jeg er blevet gravid med vil gerne have barnet. Han tror godt at det vil kunne fungere, men vi er for det første ikke kærester, har aldrig været det og bliver det heller ikke. Jeg er selv skilsmissebarn og jeg vil ikke have at mit barn skal være delebarn. Ham jeg er blevet gravid med siger at han ikke vil kunne leve med at han har været med til at slå et barn ihjel. I og med jeg kun er 7 uger henne synes jeg ikke man kan kalde det for et barn, men for et foster.

Jeg har talt med mine forældre om det, som støtter mig/os ligegyldig hvad jeg vælger. Mine forældre synes, ligesom jeg, at jeg skal have en abort, men vil gerne hjælpe hvis nu jeg skulle vælge en abort.

Lige pt. er faren til "barnet" mega sur på mig, fordi jeg sagde at det er min krop så det er mit valg. Kan godt lidt forstå han blev sur over det, men det er sådan det nu engang er.

Vi er hhv 20 og 21 år og er begge under uddannelse.

Jeg ved simpelthen ikke havd jeg skal gøre

Håber jeg kan få noget hjælp herfra

Du skal vælge det DU vil! 

Med hensyn til at du ikke vil have delebørn - der er jo heller ingen garantier for at dig og den mand bliver gift, får børn med, etc. ikke ender med at blive skilt.

der er andre glansbilleder end blot mor,far og børn.  

Håber du finder ud af dit valg 

Man skal i mine øjne aldrig beholde et barn, uden begge parter ønsker det... og så er jeg ligeglad med den åndssvage grund folk bruger som: det din krop, du bestemmer.... man fortryder aldrig de børn man får....

Det er fis i en hornlygte fra folk der ikke tænker ud over egne behov....og som ikke ved hvad de ellers skal sige...

Havde det været ham der ikke havde ønsket barnet, havde jeg selv fået en abort... og ser ingen grund til du ikke skulle gøre det samme.... barnet skal være ønsket fra begge.... 

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg er blevet gravid ved en fejl og ønsker ikke barnet. Ham jeg er blevet gravid med vil gerne have barnet. Han tror godt at det vil kunne fungere, men vi er for det første ikke kærester, har aldrig været det og bliver det heller ikke. Jeg er selv skilsmissebarn og jeg vil ikke have at mit barn skal være delebarn. Ham jeg er blevet gravid med siger at han ikke vil kunne leve med at han har været med til at slå et barn ihjel. I og med jeg kun er 7 uger henne synes jeg ikke man kan kalde det for et barn, men for et foster.

Jeg har talt med mine forældre om det, som støtter mig/os ligegyldig hvad jeg vælger. Mine forældre synes, ligesom jeg, at jeg skal have en abort, men vil gerne hjælpe hvis nu jeg skulle vælge en abort.

Lige pt. er faren til "barnet" mega sur på mig, fordi jeg sagde at det er min krop så det er mit valg. Kan godt lidt forstå han blev sur over det, men det er sådan det nu engang er.

Vi er hhv 20 og 21 år og er begge under uddannelse.

Jeg ved simpelthen ikke havd jeg skal gøre

Håber jeg kan få noget hjælp herfra

Nu må du ikke tage mit spørgsmål som onde ord, men blot fordi jeg er nysgerrig;

Hvis du vidste at du ville have en abort, hvorfor så fortælle ham om det? Hvis I hverken har, er eller bliver kærester. 

Anonym skriver:

Man skal i mine øjne aldrig beholde et barn, uden begge parter ønsker det... og så er jeg ligeglad med den åndssvage grund folk bruger som: det din krop, du bestemmer.... man fortryder aldrig de børn man får....

 

Det er fis i en hornlygte fra folk der ikke tænker ud over egne behov....og som ikke ved hvad de ellers skal sige...

Havde det været ham der ikke havde ønsket barnet, havde jeg selv fået en abort... og ser ingen grund til du ikke skulle gøre det samme.... barnet skal være ønsket fra begge.... 

Enig. 

Hvis du ikke føler dig klar til at skulle have en baby nu, så mener jeg bestemt at en abort er det rigtige valg! Man skal ikke sætte et barn i verden til enhver pris - selvom jeg godt ved det er ekstremt hårdt

Ift. at have et delebarn, så delte jeg samme tanker som dig og ville for alt i verden ikke have delebørn - men der er desværre ingen garantier og jeg blev alene med min datter i en alder af 15 mdr... Så ligegyldigt hvor meget du ønsker kernefamilien, så skal det ikke være den afgørende faktor, da der altid vil være en risiko, uanset hvor sikker man føler sig på sin mand

Kan godt forstå du er i et dilemma ift. barnets far, men I er begge to meget unge og har masser af tid til at finde kærligheden og stifte familie - det er kun dig selv der kan afgøre, om du føler dig klar til at blive mor og stå med det ansvar, som der følger med  Lyder dog til at barnets far er klar til at tage det ansvar, hvilket jeg synes er stort i den alder

Ønsker dig det bedste, og håber du finder frem til den rette beslutning for dig

Din krop - du bestemmer. Her kan ligestilligen aldrig blive fuldkommen. En abort er ikke for sjov, men det er et barn så sandeligt heller ikke.

Og du skal i hvert fald ikke få et barn fordi han vil eller på grund af et eller andet ordsprog, der siger, at man aldrig forbryder de børn, man får, men kun dem man ikke får. Man kan sagtens fortryde børn - måske ikke dem som de individer, de er. Men selve beslutningen om at få børn kan sagtens være forkert. Det kender jeg selv flere eksempler på.

godt du har en familie, der støtter dig.

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg er blevet gravid ved en fejl og ønsker ikke barnet. Ham jeg er blevet gravid med vil gerne have barnet. Han tror godt at det vil kunne fungere, men vi er for det første ikke kærester, har aldrig været det og bliver det heller ikke. Jeg er selv skilsmissebarn og jeg vil ikke have at mit barn skal være delebarn. Ham jeg er blevet gravid med siger at han ikke vil kunne leve med at han har været med til at slå et barn ihjel. I og med jeg kun er 7 uger henne synes jeg ikke man kan kalde det for et barn, men for et foster.

Jeg har talt med mine forældre om det, som støtter mig/os ligegyldig hvad jeg vælger. Mine forældre synes, ligesom jeg, at jeg skal have en abort, men vil gerne hjælpe hvis nu jeg skulle vælge en abort.

Lige pt. er faren til "barnet" mega sur på mig, fordi jeg sagde at det er min krop så det er mit valg. Kan godt lidt forstå han blev sur over det, men det er sådan det nu engang er.

Vi er hhv 20 og 21 år og er begge under uddannelse.

Jeg ved simpelthen ikke havd jeg skal gøre

Håber jeg kan få noget hjælp herfra

I min optik så sætter man ikke børn i verden det ikke er ønsket af begge forældre. Også hvis det havde været den anden vej rundt. Havde du ønsket det og han ikke ville. Så ville jeg stadig mene abort.

At han er sur på dig det er hans problem og ikke dit. Som du siger "i er ikke kærester, har aldrig været og bliver heller aldrig". Så det eneste du mister ved det er en potentiel bolleven. 

Anonym skriver:

Man skal i mine øjne aldrig beholde et barn, uden begge parter ønsker det... og så er jeg ligeglad med den åndssvage grund folk bruger som: det din krop, du bestemmer.... man fortryder aldrig de børn man får....

 

Det er fis i en hornlygte fra folk der ikke tænker ud over egne behov....og som ikke ved hvad de ellers skal sige...

Havde det været ham der ikke havde ønsket barnet, havde jeg selv fået en abort... og ser ingen grund til du ikke skulle gøre det samme.... barnet skal være ønsket fra begge.... 

Uh, jeg bliver altså lidt provokeret af det der. Prøv lige at følg det argument, du kommer med til ende... skal kvinder som er blevet gravide ved et uheld med børn, de virkelig ønsker at beholde så gå igennem en abort, fordi han ikke ønsker barnet?

Din tankegang er meget sort og hvid, synes jeg, men der er så mange gråzoner i disse situationer. Hvad hvis fx de var enige om at løbe risikoen ved en graviditet inden, men han så får kolde fødder, når der så lige pludselig er to streger på graviditetstesten. Skal hun så få en abort? Og i sidste ende er det jo hende, der skal lægge krop til både abort og baby, så ja det vil altid være hendes beslutning. Der er stadig områder, hvor ligestiling ikke kan nå ind.

Morogbarn skriver:

Uh, jeg bliver altså lidt provokeret af det der. Prøv lige at følg det argument, du kommer med til ende... skal kvinder som er blevet gravide ved et uheld med børn, de virkelig ønsker at beholde så gå igennem en abort, fordi han ikke ønsker barnet?

Din tankegang er meget sort og hvid, synes jeg, men der er så mange gråzoner i disse situationer. Hvad hvis fx de var enige om at løbe risikoen ved en graviditet inden, men han så får kolde fødder, når der så lige pludselig er to streger på graviditetstesten. Skal hun så få en abort? Og i sidste ende er det jo hende, der skal lægge krop til både abort og baby, så ja det vil altid være hendes beslutning. Der er stadig områder, hvor ligestiling ikke kan nå ind.

Ja kvinder skal få en abort uanset hvor stort ønsket er hvis manden ikke også ønsker barnet. 

Hvis kvinden ikke er i stand til at få en abort. Er modstander af det eller noget i den stil. Så må HUN sørger for at beskytte sig enten ved at bede manden tage kondom på, æde p-piller, bruge pessar eller få lagt spiral. Kvinden har mange muligheder for at undgå graviditet. Manden har én mulighed.