Hvad gør man?

Ja, hvad gør man? Hvad gør I, når knægten på 3,5 år bliver ved med at flippe ud? Han er sur. Han er mega sur og vil ikke høre efter. Han er sådan rigtig gnaven. Hvad skal man gøre. Syntes ikke der er noget der hjælper. 

"Anarkisten" skriver:

Ja, hvad gør man? Hvad gør I, når knægten på 3,5 år bliver ved med at flippe ud? Han er sur. Han er mega sur og vil ikke høre efter. Han er sådan rigtig gnaven. Hvad skal man gøre. Syntes ikke der er noget der hjælper. 

 

Er der en grund til han er sur?  

Når min søn bliver sur og gnaven, bare sådan uden videre, får han lov til at sidde på sit værelse, så han kan køle ned, ikke som en straf, men fordi vi absolut ikke må snakke til ham eller røre ham. Det hjælper for det meste her, men de kan være meget svære at tackle sådan nogle børn 

Kik på om der kan være noget han reagerer på, noget der er forandret eller svært for ham og snak med ham, se om i kan finde ind til hvad det kan være der går ham på

Han er 3,5 år og da bare i trods alderen. De kan bare være nogle sure lorte unger for at sige det på pænt dansk  det er bare nu der skal sættes grænser også i forhold til at er man skide sur hele tiden må man være sur for sig selv.

det der med at snakke med en 3 årig der dårligt kan formulere sig er totalt misforstået eftersom de slet slet ikke kan rumme lange borende samtaler for at "finde en årsag" til deres reaktioner... de ved dårligt selv hvorfor de reagerer

Herhjemme må man gerne være en sur møgunge. Det skal bare forgå på værelset. 

Syntes ofte der gør ondt værre at prøve at snakke om det når de ikke er ældre. Vores har i hvert fald bedre af bare at køle ned oppe på værelset, og så kommer hun når hun er klar. Først der taler vi om det, men hun er 6 nu. Da hun var 3.5 talte vi ikke om det som sådan, det kunne hun slet ikke i den alder 

EJA skriver:

Er der en grund til han er sur?  

Når min søn bliver sur og gnaven, bare sådan uden videre, får han lov til at sidde på sit værelse, så han kan køle ned, ikke som en straf, men fordi vi absolut ikke må snakke til ham eller røre ham. Det hjælper for det meste her, men de kan være meget svære at tackle sådan nogle børn 

Han mener helt sikkert at han har en rigtig god grund til at være sur  det er bare ikke altid vi helt ved hvorfor og vi er sjældent enige med ham. Han vil bestemme og have sin vilje....hele tiden. Han har svært ved at acceptere, at han skal vente på sin tur, at han ikke skal hoppe i vandpytter når man ikke har regntøj på, at man skal have hue på når det er koldt osv osv osv.

Jeg kan sagtens forstå det er svært for en lille mand på 3 år, at der bliver sat grænser og stillet kram, men hold nu op, han bliver sur 

Vi har lige snakket om, at vi nok skal være mere konsekvente, altså ikke bare true med dit og dat, men rent faktisk sætte ham på "skamme-skamlen" eller ind på værelset når han flipper ud. 

Lykkelig-Kvinde skriver:

Kik på om der kan være noget han reagerer på, noget der er forandret eller svært for ham og snak med ham, se om i kan finde ind til hvad det kan være der går ham på

Hvad mener du? Noget der er forandret, altså sådan helt overordnet?

Han har lige fået bleen af om dagen, men det virker ikke som om det er dét der "generer" ham.

alenemor42 skriver:

Han er 3,5 år og da bare i trods alderen. De kan bare være nogle sure lorte unger for at sige det på pænt dansk  det er bare nu der skal sættes grænser også i forhold til at er man skide sur hele tiden må man være sur for sig selv.

det der med at snakke med en 3 årig der dårligt kan formulere sig er totalt misforstået eftersom de slet slet ikke kan rumme lange borende samtaler for at "finde en årsag" til deres reaktioner... de ved dårligt selv hvorfor de reagerer

 

He he he, håber faktisk du har ret i at det bare er trodsalderen 

Syntes bare det er så opslidende med en sur knægt og føler jeg skal gå med listesko for ikke at "pisse ham af", men det kan bare heller ikke være rigtigt. Jeg har sagt til ham, at nu skal han holde op med at være sur, ellers så må han gå ind på værelset og være sur der. 

Syntes bare det er synd for ham hvis der nu er en gyldig grund til at han er sur, men kan ikke rigtig finde den 

FruStolpe skriver:

Herhjemme må man gerne være en sur møgunge. Det skal bare forgå på værelset. 

Syntes ofte der gør ondt værre at prøve at snakke om det når de ikke er ældre. Vores har i hvert fald bedre af bare at køle ned oppe på værelset, og så kommer hun når hun er klar. Først der taler vi om det, men hun er 6 nu. Da hun var 3.5 talte vi ikke om det som sådan, det kunne hun slet ikke i den alder 

Det er faktisk også som om, at han man først markeret og smidt ham på værelset, så er han mere medgørlig når han kommer ud.

Det ér nemlig helt umuligt at snakke fornuft med den lille mand, især hvis han allerede ér sur og gnaven 

"Anarkisten" skriver:

Han mener helt sikkert at han har en rigtig god grund til at være sur  det er bare ikke altid vi helt ved hvorfor og vi er sjældent enige med ham. Han vil bestemme og have sin vilje....hele tiden. Han har svært ved at acceptere, at han skal vente på sin tur, at han ikke skal hoppe i vandpytter når man ikke har regntøj på, at man skal have hue på når det er koldt osv osv osv.

Jeg kan sagtens forstå det er svært for en lille mand på 3 år, at der bliver sat grænser og stillet kram, men hold nu op, han bliver sur 

Vi har lige snakket om, at vi nok skal være mere konsekvente, altså ikke bare true med dit og dat, men rent faktisk sætte ham på "skamme-skamlen" eller ind på værelset når han flipper ud. 

 

Skamme skamlen ? 

Undskyld men det var da et frygteligt forslag han er 3!!! Jeg vil anbefale dig at læse et par bøger om børneopdragelse og få fif. 

Jeg læste en artikel den anden dag hvor pointen var at børn faktisk gør det sp godt de kan. 

Jrg har også en tre årig og langt de fleste anfald kan undgås hvis i tænker lidt fremad. Prøv at se hvad der udløser dem og lær af det. Ofte er det fordi i alle er trætte. Planlæg jeg ud af det så i fx ikke kommer trætte hjem og skal til st lave mad.

når min tre årige en sjælden gang flipper ud kan vi heller ikke trøste så vi giver hende lidt tid og spørger løbende om hun vil trøstes. 

Det er sgu svært at være 3 år og ja der skal sættes grænser men i situationen gavner optrapning ingen ting