Jeg synes nu ikke, at en husleje på 7500 kr. + forbrug er specielt højt. Det burde en almindelig familie sagtens kunne betale.
Men det lyder til, at jeres "andre" udgifter er noget højere end normalen. Mit gæt er, at der må være nogle dyre lån I betaler af på - jeg synes ihvertfald at en 14-15.000 kr. til bil, forsikringer, internet osv. er rigtig mange penge. Også selvom mad og benzin er regnet med.
Vi har ikke selv en høj indtægt herhjemme, og vores budget er på ca. 17.500 kr. Det er inkl. benzin, men uden mad. Vi har et barn, som går i børnehave, så deri ligger også 2500 kr. til institution. Jeg synes godt, vi kan få det til at hænge sammen, men jeg ville nødig sidde meget dyrere - vores indtægt pt. svarer nok nogenlunde til en butiksuddannet og en på dagpenge. Vi har så også eget hus og kan derfor risikere uforudsete udgifter i forbindelse med det. Det slipper man jo for i en lejebolig.
Så hvis jeres indtægt ikke ser ud til at stige lige foreløbig, ville jeg nok være påpasselig med at sætte mig med så høje faste udgifter for derefter at få et barn. Men folk er jo meget forskellige, nogen kan leve på en sten og have det fint med det, og andre syes ikke man kan få en baby uden at bruge 40.000 kr. på fancy udstyr. Jeg ved jo ikke hvilken type I er.
Anmeld
Citér