Vi er ikke gode for hinanden

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år i denne måned. Vi har 2 børn sammen. Vi er lige flyttet i noget større. Vi kan ikke sammen. Vi har kæmpet for at få det til at fungere men det fungere bare ikke. Vi er alt for forskellige. Jeg vil familielivet og han mener jeg vil det for meget! Jeg priotere og har altid prioteret børnene. Min kæreste har tit rejst væk flere dage. Flere gange om året. Jeg føler han har ofte har valgt ego tid frem for familie tid. Vi har haft mange kæresteture/aftener osv. Men han vil altid ha mere og mere alenetid. Jeg er så ked af det og så træt af at vores forhold ikke fungere. Vi diskuterer ofte og det dræner mig. 

Jeg er på sygedagpenge. Intet arbejde at komme tilbage til. JEG har ikke råd til at sidde alene i en lejl. Jeg har simpelthen ikke råd til at flytte. Hvad skal jeg stille op? Og hvad med ungerne? Jeg kan ikke bærer at splitte familien ad men samtidig kan jeg ikke holde at være sammen med ham mere. Han siger hele tiden at hans løsning aldrig er at vi går fra hinanden. Men jeg kan ikke. Og samtidig er jeg bange for at fortryde. Bange for fremtiden. Jeg er så ked af det. Havde brug for at få det ned på skrift. 

Undskyld. 

Men mange mødre sider alene med deres børn på en kontanthjælp og ja det er hårdt men de klare den altså. Og du kan jo søge noget hjælp også gemmen kommunen. Hvis du virkelig sidder i et skidt forhold og du tænker på dine børn jamen så kan du sagtens flytte 

B&J skriver:

Undskyld. 

Men mange mødre sider alene med deres børn på en kontanthjælp og ja det er hårdt men de klare den altså. Og du kan jo søge noget hjælp også gemmen kommunen. Hvis du virkelig sidder i et skidt forhold og du tænker på dine børn jamen så kan du sagtens flytte 

jo men hvem siger jeg får børnene med? om ikke andet skal vi deles... Jeg ønsker kun det bedste for børnene... men løsningen ved jeg ikke...

det er jo ikke bare nemt at finde et andet sted at bo. 

Anonym skriver:

jo men hvem siger jeg får børnene med? om ikke andet skal vi deles... Jeg ønsker kun det bedste for børnene... men løsningen ved jeg ikke...

det er jo ikke bare nemt at finde et andet sted at bo. 

Nej men hvis du søger efter et hjem finder du jo helt sikkert et. Kan i ikke flytte hjem til noget familie i mellem tiden eller bliv boende hvor du bor nu ind til da. ? 

Har du snakket med manden om det at det er ved at være slut? 

Hvorfor skulle du ikke få børne med? I kan da lave en 7/7 ordning hvis ikke må det jo gå igennem en advokat. 

B&J skriver:

Nej men hvis du søger efter et hjem finder du jo helt sikkert et. Kan i ikke flytte hjem til noget familie i mellem tiden eller bliv boende hvor du bor nu ind til da. ? 

Har du snakket med manden om det at det er ved at være slut? 

Hvorfor skulle du ikke få børne med? I kan da lave en 7/7 ordning hvis ikke må det jo gå igennem en advokat. 

Beslutningen er ikke taget.... og ved heller  ikke hvad der sker. 

Og jo blir boende indtil en af os har noget andet hvis det er. 

Og 7/7 ordning synes jeg og følker jeg bare er for forældrenes bedste. Jeg tror langt fra de flest børn sys det er fedt med 7/7 ordning. 

Hvorfor skulle børnene ikke kunne lide 7/7 ordning ?

jeg spørger blot for nysgerrighedens skyld 

Anonym skriver:

Beslutningen er ikke taget.... og ved heller  ikke hvad der sker. 

Og jo blir boende indtil en af os har noget andet hvis det er. 

Og 7/7 ordning synes jeg og følker jeg bare er for forældrenes bedste. Jeg tror langt fra de flest børn sys det er fedt med 7/7 ordning. 

Hvor gamle er børnene ?

Anonym skriver:

Beslutningen er ikke taget.... og ved heller  ikke hvad der sker. 

Og jo blir boende indtil en af os har noget andet hvis det er. 

Og 7/7 ordning synes jeg og følker jeg bare er for forældrenes bedste. Jeg tror langt fra de flest børn sys det er fedt med 7/7 ordning. 

Der er ingen børn der, lige gyldig hvad i beslutter af ordning, kommer til at synes om en deleordning - om det er 7/7, 9/5 eller hver tredje weekend - så er det lort for ungerne.

Og børn har bare brug for både mor og far - mine bliver delt 7/7 - og ja, de syns ik det er super sjovt, men vi har valgt det bedste af det værste - og så længe vi kan snakke om det, og at det fungere mellem mig og min ex mand - så er børnene faktisk ret glade.

Vi kan deltage i arrangementer sammen, kan tale med børnene den uge de ik er hos os, og hjælpe hinanden, hvis der opstår noget.

Men det er børnenes behov man selvfølgelig skal tænke på. Og lige meget hvad i vælger, så vil i får op ture og ned ture.

Det er ben hårdt at være i en deleordning, også for forældrene. Så det er om at støtte op så meget i overhoved kan, og involver andre voksne i jeres børns liv, så de kan forstå, når det er der bliver reageret, for det vil også ske...

Men du skal nok tænke at i ikke er de eneste, og jeres børn er ikke de første delebørn - det hjalp mig.

Jeg håber ikke du synes jeg har været for hård - men mener virkelig ikke at der er noget der er en bedre løsning frem for en anden - for børn har brug for både mor og far - så meget så muligt.

Vil bare lige skrive at 7/7 altså ikke er så slemt. Jeg er selv vokset op med en 7/7 ordning og jeg og mine søskende elskede det. Nu er mine egne børn også endt i en 7/7 ordning og de elsker det også. Hellere en glad mor og en glad far som man ser en uge af gangen, end to sure ulykkelige forældre man skal se hele tiden. Man tror at man skjuler det godt og leger lykkelig familie foran børnene, men du kan ikke skjule noget som helst for de mennesker der bor i dit hjerte. Hvis du føler noget er galt. Så kan du være helt sikker på at de også føler det. Livet er for kort til at gå og være ulykkelig. 

Finemor skriver:

Der er ingen børn der, lige gyldig hvad i beslutter af ordning, kommer til at synes om en deleordning - om det er 7/7, 9/5 eller hver tredje weekend - så er det lort for ungerne.

Og børn har bare brug for både mor og far - mine bliver delt 7/7 - og ja, de syns ik det er super sjovt, men vi har valgt det bedste af det værste - og så længe vi kan snakke om det, og at det fungere mellem mig og min ex mand - så er børnene faktisk ret glade.

Vi kan deltage i arrangementer sammen, kan tale med børnene den uge de ik er hos os, og hjælpe hinanden, hvis der opstår noget.

Men det er børnenes behov man selvfølgelig skal tænke på. Og lige meget hvad i vælger, så vil i får op ture og ned ture.

Det er ben hårdt at være i en deleordning, også for forældrene. Så det er om at støtte op så meget i overhoved kan, og involver andre voksne i jeres børns liv, så de kan forstå, når det er der bliver reageret, for det vil også ske...

Men du skal nok tænke at i ikke er de eneste, og jeres børn er ikke de første delebørn - det hjalp mig.

Jeg håber ikke du synes jeg har været for hård - men mener virkelig ikke at der er noget der er en bedre løsning frem for en anden - for børn har brug for både mor og far - så meget så muligt.

Du har ret. Og tak for dit input. Jeg ønsker kun det bedste for mine/vores børn selvfølgelig.