Ras.mussen skriver:
Bliver nødtil at kommentere på din kommentar igen. 
Hvorfor kan man ikke bruge det som argument?
5 ud af 10 børn er skilsmissebørn. Dvs. at du mener at halvdelen af danmarks børn ikke er eller kan blive glade og lykkelige? sikke noget vrøvl!
Der er jo en grund til at folk bliver skilt, og i mange tilfælde gavner det børnene i sidste ende.
Det med at mor og far, skal blive sammen for en hver pris og for BARNET/BØRNENES skyld, er det værste udgangspunkt, i min optik. Det bliver de ikke en dyt mere glade af på den lange bane.
TS har måske et godt eller nogenlunde forhold nu, men på sigt tror JEG bestemt at uden barn nr. 2. kunne det komme til, at gå ud over deres forhold. Især hvis det er et brændende ønske, som det lyder til.
Men her bliver de vel ikke sammen pga barnet men fordi ts elsker sin mand.
At spå om at i fremtiden vil deres forhold blive dårligt fordi hun ikke får barn nummer to, er det samme som at spå at barnet vil få et dårligt liv pga skilsmisse eller at hun ikke vil finde en anden mand og derfor alligevel ender med kun et barn, eller for den sags skyld at de ender med 5 børn sammen og det ender med det er hende der siger stop. Meget kan ske i ens liv, i morgen kan man træde ud foran en bil, man skal leve nu og ikke for der der måske sker.
Lige nu er livet sådan så ts elsker sin mand endda over alt på jorden, de har et skønt familieliv, men der er en slange i paradis: ts ønsker sig et barn mere og det gør manden ikke. Jeg siger ikke hun skal give op uden kamp, men at forudsige at deres ægteskab vil blive dårligt, eller at hun OL alt tid vil fortryde, eller man ikke skal tilsidesætte et så stort behov eller.... Det synes jeg er at hoppe flere led over i sine overvejelser og fremskrive noget man i bund og grund ikke ved noget om.
Og ja jeg er så af den holdning at det at vokse betyder man lærer at behovsudsætte og at alle drømme ikke alle kan realiseres, og at man spiller en rolle i fællesskabet og netop er fællesskab betyder både at yde og nyde og som den voksne må man jo nok erkende man yder lidt mere end børnene. Og jeg synes ikke børn partout er aå fundamentalt så man ikke kan gå på kompromis fordi der er en masse andre skønne ting i livet. Jeg havde gerne fået flere børn, kan få en kæmpe klump i maven når jeg ved jeg ikke skal have flere, min mand sagde stop! Jeg vurderede og jeg vurderede at det måtte være sådan, og jeg måtte se på det positive i den beslutning, mere tid til dem vi har, flere penge til dem vi har, spændende udvidelse af mit arbejde som er hundrede procent ego, tid til mig selv osv, men tro mig det bliver stadig i brysterne når jeg ser et lille pua blive ammet og jeg får tårer i øjnene.
