Hej! Min kærestes bonusdatter fra hans tidligere forhold sover i hans seng, når hun er på besøg. Han mener hun har behov for al den tryghed hun kan få og hvis hun får den ved at sove der, så er det i orden med ham. Jeg finder det enormt grænseoverskridende at hun sover i den samme seng som min kæreste idet hun er 17 år. Vi står for at skulle flytte sammen og når jeg har luftet problematikken for ham, siger han, at så må han jo bare sove op en madras på hendes værelse i vores nye hus. Jeg ønsker ikke at min kæreste sover sammen med sin datter, men er det mig der er den jaloux og onde stedmoder?
Mvh.
Mor til to drenge (der sover i deres egen senge)
Lindas svar
Kære dig
Pyha det er et svært spørgsmål at rådgive i, der er mange ting jeg ikke kender til fx.
- Hvorfor har bonusdatter så massivt brug for tryghed - at hun endda skal sove i SENG med far?
- Hvor stor en del er fars behov for at VISE tryghed og hvor stor en del er pigens behov for reelt nærvær når hun sover?
Jeg må give dig ret i at det virker atypisk at far sover i seng med sin 17-årige datter... Men jeg fornemmer også, at du har lyst til at respektere din kæreste for at gøre tingene på en anden måde end du - selvom du ikke helt ved hvor meget du vil være med til og ikke - mon det er sandt?
Det jeg vil rådgive dig til er at være så hudløst ærlig (OG kærlig), så du ikke holder dine egne ønsker og behov for dig selv.
Måske det ville lyde noget i retningen af:
- "Når vi flytter sammen har jeg brug for at have dig i fred for mig selv - specielt om natten, hvordan kan vi klare det?"
- "Jeg forstår ikke dit behov for at give din datter tryghed om natten - hvorfor er det så vigtigt?!"
- "Jeg ønsker at opleve at få en kæreste, som vil ligge i seng med MIG om natten - det ville jeg mangle, hvis du ligger inde hos din datter".
Når du holder dine ønsker, spørgsmål og behov på DIN banehalvdel, så er det lettere for din kæreste at svare uden at ryge i forsvarsposition.
Jeg ønsker jer alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
Anmeld
Citér