hej de damer....
jeg er lige nødt til at komme af med den her oplevelse
Nikoline lider af en masse eksem, det klør og klør og klør.... Hun er priktetstet og der var intet der gav udslag....For godt 14 dage siden var vi ved børnelæge og han ville gerne at vi fik taget blodprøver, da han mente der er mælk eller æg som Nikoline slå ud af.... Så vi blev henvist til OUH afd. BFG for at få taget blodprøver på Nikoline (det var lige lidt forhistorie)
jeg indrømmer at jeg forud for dette godt var klar over, at det ikke er nemt at tage en blodprøve på en bebs der er 10 mdr. Men jeg prøvede at være tapper for Nikoline....
Vi (Nikoline, farmand og jeg) ankommer, og kommer ind til de to damer der skal tage prøverne... 5 glas har damen i hånden....... Nå, de lægger Nikoline på en briks og spænder den der elastik rundt om armen, føler lidt osv... der kommer jo ingen årer frem på lille Nikoline.... Nå men farmand står og holder overkroppen og læner sig ned til Nikoline så hun ikke kigger hvad damerne laver, jeg står og holder hendes ben og prøver på ikke at kigge hvad de laver.... hun stikker og Nikoline skriger og græder (som forventet).
Nå første gang kan hun ikke ramme, så siger hende der holder armen "det er fordi blodåren ruller", der tænker jeg så : " hmm, har hende der holder mere forstand end hende som stikker?"
hun trækker nåles lidt tilbage og stikker igen, alt imens Nikoline er holdt op med at stritte imod (hendes ben var helt slappe, ligesom når hun sover) men bare græder helt vildt...
så siger damen som stikker : "Nå, det er vidst ikke lige min succesdag idag" (læs, dette er noget Martin fortæller mig bagefter, det hørte jeg slet ikke jeg hørte kun Nikolines gråd, men farmand bliver selvfølgelig ikke lykkelig af at høre den sætning)
hun trækker nålen tilbage igen og roder videre med den, så siger Martin: "Nu får du eet forsøg mere og så stopper vi", begge damer virker ikke som om de forstår det, men hun stikker da nålen laaaaangt op, længere end før og så siger Martin stop, hun kigger uforstående men trækker nålen ud...
Vi siger at det simpelthen er for grænseoverskridende og at vi må få en ny henvisning og komme en anden dag.
jeg sidder stadig og tuder over dette når jeg tænker tilbage.... og jeg ved godt at det er sådan man gør... men for sulan da!!!!! min lille, søde uskyldige pige... een ting er at det gør ondt, men jeg kunne simpelthen ikke holde mere ud, og vi sagde kun stop fordi vi også ville have sagt stop hvis det var os selv der skulle stikkes på den måde... Så synes vi ikke bare der skulle fortsættes fordi Nikoline ikke kan sige Nej, eller stop på anden vis end hun gjorde...
det bliver aldrig en behagelig situation, men den der kommentar damen slap anden gang hun stak, kunne vi godt have været foruden....
