karisima skriver:
Jeg undskylder på forhånd hvis mit indlæg bliver lidt langt, men jeg håber I vil læse til enden 
Min datter er 6 år og har det meste af sit liv været ikke direkte bange men ihvertfald nervøs for hunde. Jeg mindes ikke der har været nogle hændelser der har været skyld i det, indtil for et par måneder siden.
Vi var inviteret til familiefest (studentergilde) i et privat hjem. Familien har (i mine og andres øjne) en fuldstændig skør og uberegnelig lille skødehund (kender ikke racen men en langhåret terrier af en slags) der altid bliver meget nervøs og gør meget når der er gæster.
Den dag var det helt galt med hunden og det går især ud over min datter (6 år), min nevø (5 år) og min niece (4 år). Børnene leger hele tiden overvåget af mindste en af os forældre og altid væk fra hunden og dens ting/madskål osv. Men på trods af det sker det gentagne gange at hunden "opsøger" børnene og hvis vi ikke fjerner børnene, "angriber" den med knurren fra struben, gøen og så løber den direkte hen mod børnene med blottede tænder. Selvom hundens ejere gentagne gange selv oplever denne opførsel fjerner de ikke hunden, fra den tydeligvis stressende situation det er at have gæster. I stedet siger de igen og igen at "hunden gør ikke noget" Hvis det havde været mit kæledyr, havde jeg uden tvivl låst det inde på et værelse, hvor det kunne have fred og ro.
Nu har jeg gået og grublet over det et par måneder og vil gerne have et par udenforstående meninger
* Skal vi begge fremover takke nej til invitationer til det hjem?
* Skal jeg lade min datter være hos sin far og selv tage afsted næste gang vi bliver inviteret?
* Skal man fortælle familien hvorfor min datter ikke mere kommer i deres hjem (for det skal hun ikke, mens den hund er der) eller vil man som hundeejer hellere være fri for at vide det?
* Overreagerer jeg? 
Hej
Du overreagerer bestemt ikke!!! Hundeejere må tage ansvar overfor deres hunde. Det er jo heller ikke kun for børnenes skyld, men også hundens. Det lyder som om de har meget svært ved grænser!
Det er vigtigt, at du får det sagt - og sagt på en ordentlig måde - hvad grunden er til at dit barn ikke længere må komme hjem til dem, når hunden er fri, for så har de noget at forholde sig til. Lige som det er vigtigt at de lærer at sætte grænser for deres hund, er det også vigtigt at du viser dine grænser.
Også derfor tænker jeg at det er vigtigt, at både du og dit barn bliver væk fra lignende arrangements, hvis hunden er fri. For at gøre klart, hvor grænsen er.
Men sidste ting er, at det kan være en god ide at besøge fredelige hunde, så din datter kan lære, at hunde ikke er farlige. Desværre kan hunde godt mærke, hvis man er usikker og bange for den. Ikke at det er din datters skyld - overhoved ikke - men jeg tror altid det er vigtigt, at børn lærer, at dyr i princippet ikke er farlige, men at man bare skal respektere dem.
Jeg håber, at du kan bruge det til noget.
